Lysfesten Hanukkah

Jøderne fejrer i år Hanukkah fra den 10.-18. december. Festens baggrund og budskab er også aktuelt for kristne.

Kids celebrating Hanukkah. Jewish festival of lights. Children lighting candles on traditional menorah.

Ligesom julen hos os er Hanukkah en fest, der fejres med lys, gaver, kager og pynt i jødiske hjem.

Til denne fest er især kagerne sufganiyot populære; de er næsten identiske med de mere kendte Berlinerpfannkuchen. Hanukkah fejres d. 25 Kislev, som ligger i november eller december. I år ligger de 8 dage i Hanukkah fra den 10 dec. til den 18 dec. Selvom det hele i dag er meget hyggeligt, udspringer festen af voldsomme begivenheder.

Den syriske besættelse

Begivenhederne, der er baggrunden for Hanukkah, starter under den syrisk/græske besættelse i det andet århundrede før Kristus. Antiokus IV Epifanes invaderede det selvstyrende Judæa.

Det jødiske folk i Juda var splittede i forskellige fraktioner, og en af fraktionerne ønskede at gå på kompromis med grækerne og udnytte samarbejdet med Antiokus til selv at få mere magt og indflydelse. Det skulle vise sig at være en dårlig strategi.

Syreren Antiokus Epifanes IV (216-164 f. Kr.) opstillede et afgudsbillede i templet i Jerusalem og forbød jøderne at udøve deres tro. Han beskrives i Bibelen som et forbillede på Antikrist.

I 167 f.kr. opstillede Antiokus et afgudsalter for den græske afgud Zeus i templet i Jerusalem. Han forbød omskærelse af jødiske drengebørn, besiddelse af Toraruller, afholdelse af sabbat og andre jødiske fester.

Alt jødisk skulle renses ud. Oveni opstillede han en statue og et alter i templet i Jerusalem af sin gud Zeus, hvorpå han lod svin ofre. Strategien var at ensrette gudsdyrkelsen i det græsk/syriske rige. Der skulle være ét system og én gudsdyrkelse i hele verden. Mareridtet varede omkring 3 ½ år.

Modstandsbevægelsen

Mange valgte at bøje sig for overmagten, for alle, der ikke adlød reglerne, blev dømt til døden.
Men én jødisk familie med faderen, den jødiske præst Mathias Makkabæer, og hans 5 sønner i spidsen, gjorde oprør, og det blev vendepunktet for det jødiske folk.

Efternavnet Makkabæer betyder hammer og er i øvrigt samme redskab, som Jael brugte til at besejre Israels fjende Sisera i Dommerbogen 4,21, hvor hun tog en hammer og slog en pløk igennem hans tinding.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



Endnu en gang skulle der en hammer til for at frelse Israel.

Makkabæerne var ikke krigere, men de valgte, at de hellere ville gøre modstand og dø med ære end at fornægte deres tro. Snart sluttede andre sig til oprøret, så Antiokus måtte sende hæren imod oprørsgruppen for at få slået oprøret ned. Men en serie af slag endte alle med samme resultat. På mirakuløs vis lykkedes det oprørerne at besejre den veludrustede græsk/syriske hær.
Til sidst lykkedes det makkabæerne at generobre Jerusalem for jøderne.

Festen for genindvielsen af templet

Det er her, festen Hanukkah kommer ind i billedet. Hanukkah betyder ”indvielse”, og da Mathias og hans oprørsgruppe kommer ind i Jerusalem, konstaterer de vanhelligelsen af templet og begynder at rense ud og indvie det igen.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



Ifølge den jødiske tradition ser de også, at ilden i tempel-lysestagen, den syvarmede menorah, er ved at gå ud, da der ikke er mere olie. Ved et mirakel gør Gud det sådan, at menorahen brænder 8 dage, indtil det lykkes dem at få leveret ny olie.

Hvert år fejres Hanukkah derfor med en 8-armet lysestage, der symboliserer, at Gud lod olien række til 8 dage. Nogle Hanukkah-lysestager har i øvrigt også et 9. lys, som bruges til at tænde de andre med.

Højtiden blev fejret på Jesu tid og nævnes i Johannesevangeliet:
”Så kom festen for genindvielsen af templet i Jerusalem; det var vinter, og Jesus gik rundt på tempelpladsen, i Salomos Søjlegang.” (Joh. 10,22-23).

Kompromis eller indvielse

Det hebraiske ord Hanukkah, betyder indvielse (og genindvielse) og kommer af chanak, som betyder at træne og indvie, men det kan også betyde at gøre smal og snæver. Når man indvier sig selv, bliver man mere fokuseret, mere indsnævret, går den snævre vej.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



Man kan sige, at Hanukkah handler om indvielse af templet, men i lige så høj grad handler Hanukkah om, at når vi indvier os til Gud, lader han tingene lykkes for os.

Mange i det jødiske folk var imidlertid gået på kompromis med det græsk/syriske riges forordninger. Makkabæerbøgerne, som beskriver begivenhederne, fortæller, at tiden var præget af, at ”syndige folk, lovløse mænd” iblandt jøderne fik magt og autoritet i Jerusalem.
(1. Makkabæerbog kap. 1,34).

Mange valgte at gå på kompromis:
”Kongen skrev til hele sit rige, at alle skulle være ét folk, og at enhver skulle opgive sine skikke… også mange israelitter gik ind for hans gudsdyrkelse, ofrede til afguderne og vanhelligede sabbatten…” (1. Mak. 1,41)

”Ødelæggelsens Vederstyggelighed”

Et særligt træk ved tiden med Antiokus er, at han opstiller en afgud i Herrens tempel, som af Makkabæerbøgerne benævnes som ”Ødelæggelsens Vederstyggelighed”.

Den femtende dag i måneden kislev … lod han Ødelæggelsens Vederstyggelighed opføre …  Hvis de fandt en pagtsbog hos nogen, eller hvis nogen efterlevede loven, medførte det efter kongens bestemmelse dødsstraf for dem. 1. Makk. 1,54-57

Det samme fænomen, at der findes en afgud i Herrens tempel, bliver også omtalt af profeten Daniel, af apostlen Paulus og af Jesus i Matt. 24,15-17:

”Når I derfor ser Ødelæggelsens Vederstyggelighed, som der er talt om ved profeten Daniel…”
Det er kulminationen på den nedadgående spiral i folkets frafald, i Antiokus’ regime, men også i endetiden, hvor Antikrist endelig kan vise sit grimme ansigt.
Antiokus gjorde Guds ord ulovligt. Alt, hvad der havde med sand gudsdyrkelse at gøre, blev forbudt eller forvansket.

Der er meget i Hanukkah, der også peger på den tid, vi lever i.
Et af fællestrækkene er, at vi ser nogle politikere og magthavere, som ”tragter efter at ændre tider og lov”. (Daniel 7,25)

Ondskaben har en udløbsdato

Paulus taler om, at der kommer et stort frafald i endetiden, før Antikrists komme.
”Lad ingen på nogen måde forlede jer. Først skal nemlig frafaldet komme og lovløshedens menneske åbenbares, fortabelsens søn, modstanderen, der ophøjer sig over alt, hvad der hedder Gud og helligdom, så at han sætter sig i Guds tempel og udgiver sig selv for at være Gud.” (2. Tess. 2,4)

Men midt i alt det ulykkelige og skræmmende som vi ser i vores egen samtid med forfald i samfundet og kompromis i kirken, er der også en interessant detalje, som går igen og igen i de profetiske tekster: Gud har sat en udløbsdato på Antikrists hærgen.

En række skriftsteder henviser med hver deres symbolik til, at galskaben skal ophøre efter 3½ år.
Daniel 9,26: ”Når de 62 uger er gået…”
Daniel 12,7: ”Én tid, to tider og en halv tid!»
Åb. 11,1: ”de skal nedtrampe den hellige by i toogfyrre måneder.”
Åb. 12,6: ”Men kvinden flygtede ud i ørkenen…i tolv hundrede og tres dage.”

Gud har sat en udløbsdato på denne verdensherskers ondskab.
Hanukkah handler ikke om, at fjenden vinder til sidst. Jesus vinder til sidst. Jesus kommer til sidst og befrier verden fra fjendens undertrykkelse i alle dens former. Jesus kommer og genindvier denne verden til ham.

Indviet til Herren

Men i tiden op til hans genkomst vil der blive brug for udholdende tro.
Åbenbaringsbogen giver os nøglen til sejr i endetiden, den samme nøgle, som Makkabæerne fandt, og som generationer af jøder har fundet, når de var stillet overfor sataniske angreb gennem tiderne: Frimodig tro, der er villig til at stå fast på Guds vej uanset prisen.
Vi får brug for at indvie os til Herren ligesom Makkabæerne. Vi sejrer i endetiden ved at holde os tæt til Jesus og ved offentligt at stå ved vores tro på Jesus. Ved at indse, at sejren starter med, at man vover at turde dø.

Og ligesom med Makkabæerne bliver der brug for at stå sammen og ikke lade fjenden splitte Guds folk.

”De har besejret ham ved Lammets blod og ved deres vidnesbyrds ord.
De havde ikke livet for kært til at gå i døden.” (Åb. 12,11)

Glædelig Hanukkah