Effektivt middel mod Covid-19 mørklægges

Af Karsten Pultz. Forfatter, komponist og musiker. Brevkasseredaktør af brevkassen ”Tro & Viden”

Hydroxychloroquine (HCQ), et 65 år gammelt middel mod malaria, har vist sig effektiv mod den nye corona virus (SARS-CoV-2). Desværre holdes folk hen i uvidenhed om dette, da politikere, bureaukrater og medier har en anden dagsorden end at yde deres bedste for menneskeheden.

Min interesse for HCQ stammer fra Michael Behes research i malariaparasittens resistens overfor det nært beslægtede chloroquine. Behes research viste, at resistensen, opnået gennem 2 koordinerede mutationer, er det maksimalt opnåelige, evolution kan producere, og at nye arters tilblivelse ved tilfældig mutation derfor er en umulighed.

Min interesse for HCQ ledte mig til at følge den igangværende forskning omkring stoffets potentiale i kampen mod corona.

Der er nu utallige videnskabelige peer reviewed artikler, som viser, at HCQ forkorter sygdomsforløb og reducerer dødeligheden betydeligt.

En af de seneste artikler offentliggjort i ’International Journal of Antimicrobial Agents’ (24. august 2020) er baseret på en stor undersøgelse i Belgien med 8075 involverede patienter.

Undersøgelsen er en af mange, der viser, at HCQ alene eller sammen med antibiotikummet azithromycin er effektiv mod coronavirus. Der er også succesfulde forsøg, hvor HCQ har været kombineret med zink.

Mediernes tavshed

Hvorfor hører vi intet til dette i medierne? Og hvorfor, hvis vi endelig hører om HCQ, bliver det beskrevet som uvirksomt, farligt eller kontroversielt?

Sagen er den, at det prestigefyldte tidsskrift ’The Lancet’ bragte en artikel, der såede tvivl om HCQ som behandling mod corona. Faktisk pegede den og andre samtidige rapporter på, at det ligefrem var farligt at bruge. Det skal her i parentes nævnes, at HCQ fås i håndkøb i lande, hvor man har malaria.

Artiklen i ’The Lancet’ var imidlertid alvorlig fejlbehæftet og blev trukket tilbage efter få uger, da påstandene i artiklen viste sig grundløse. Kritikere har betegnet artiklen som en ’fabrikation’, der alene havde til hensigt at miskreditere HCQ.

Professor Didier Raoult er specialist i infektionssygdomme og er den mest citerede mikrobiolog i Europa. Raoult er blevet hængt ud af medierne fordi han, efter selv at have haft succes med at behandle covid-19 patienter med HCQ, har opfordret læger til at bruge det målrettet.

WHO-Undersøgelse med forkert dosis

En samtidig WHO-undersøgelse fra ’Oxford Center for Evidensbased Medicine’ viste ligefrem negativ effekt på patienter med coronavirus. I dette forsøg havde man givet op til 2000 mg i døgnet på trods af, at den anbefalede maximale dosis er 400 mg – et faktum, som naturligvis diskvalificerer undersøgelsen.

Undersøgelsesleder prof. Martin Landray blev i et interview anholdt for de alt for store doser. Landray svarede, at denne 2000 mg-dosis er normal for behandling af amøbedysenteri, men australske ’Sky News’ afslører, at amøbedysenteri slet ikke behandles med HCQ.

Samme Landray blev adspurgt om, hvad den dødelige dosis for HCQ er, hvilket han ikke kunne huske. Dr. Claus Köhnlein fortæller til ’Russia Today’, at de høje doser efter kun få dage resulterer i et giftigt niveau i blodet. Man har altså decideret sat folks liv på spil i iver efter at miskreditere HCQ.

Medierne valgte alene at fokusere på de fejlbehæftede og fejlhåndterede forsøg og dæmoniserede forskere som fx franske professor Didier Raoult, der var en af de første, der rapporterede om formidable resultater med HCQ.

Få bivirkninger

HCQ har få og ret ufarlige bivirkninger. Patienter med sygdommen lupus indtager stoffet hver dag i hele deres liv, og først efter ca. 10 år ses der meget få tilfælde af alvorlige bivirkninger. I korrekt dosis er der ingen ulemper ved at anvende det en uges tid. Det er dog vigtigt, at HCQ gives meget tidligt i sygdomsforløbet, da det ellers ingen effekt har.

HCQ, som i øvrigt er meget billigt at producere, kan tages forebyggende, dvs. at plejepersonale og lignende med al mulig grund burde ordineres det for derved at forhindre, at smitten spredes til ældre og syge.

Hundredvis af praktiserende læger i USA har protesteret over at være blevet berøvet muligheden for at ordinere det. Visse steder i Australien risikerer læger at få op til 6 måneders fængsel for at skrive en recept på midlet til behandling af coronavirus.

Trump-fjendtlig indflydelse

Årsagen til den manglende eller negative omtale af HCQ er til dels, at Trump i en pressekonference har udtalt forhåbning om, at HCQ kunne være en del af løsningen på coronaproblemet.

Trump udtalte også, at han selv tager stoffet forebyggende. Pga. disse velmenende og ganske relevante udtalelser blev det efterfølgende de Trump-fjendtlige mediers ærinde at miskreditere stoffet – alene af den årsag, at den person, som de hader allermest, havde omtalt det positivt.

Samtidig udløste den førnævnte artikel i ’The Lancet’, at forsøg på danske hospitaler med HCQ blev standset. På trods af at artiklen hurtigt blev trukket tilbage, fordi den var bygget på fabrikerede data, var skaden allerede sket.

HCQ er én gang for alle blevet stemplet som uvirksomt og farligt – et falsk postulat, som stadig cirkulerer i danske medier. Mængden af videnskabelige afhandlinger, som definerer det som en fremragende game changer i kampen mod corona, kan ikke ændre denne opfattelse. Der er gået politik i sagen, og verdens befolkning holdes som gidsler af politikere, bureaukrater og medier, der drevet af egne interesser undertrykker eller fordrejer de videnskabelige facts.

Vitamin D

En anden vigtig faktor i bekæmpelsen af coronavirus er vitamin D. Også dette aspekt er der tavshed omkring i en sådan grad, at dr. John Campbell (med YouTube-kanalen af samme navn) er fortvivlet over, at politikere og embedsmænd ikke straks agerer på baggrund af den omfattende dokumentation for D-vitamins afgørende betydning.

Campbell kalder det decideret forsømmelighed (negligence), at ’Oxford Center for Evidencebased Medicine’ og andre forskningsenheder ikke straks følger op med yderligere research omkring D-vitamin.

En israelsk undersøgelse, ’The link between vitamin D deficiency and Covid-19 in a large population’, viste, at der var næsten dobbelt så stor risiko for at behøve indlæggelse, hvis man havde underskud af D-vitamin, og en 45 % øget risiko for overhovedet at pådrage sig sygdommen.

Øverste røde kurve viser “dagligt bekræftede tilfælde” Nederste blå viser “dagligt bekræftede dødsfald” i perioden 1. januar – 23. september 2020. Tankevækkende at de to kurver ikke følges ad.

Underliggende sygdomme

Det Amerikanske ’Center for Disease Control’ fremlagde for nylig statistikker, der viser, at 94% af dem, som er døde af Covid 19, gennemsnitligt havde 2,6 underliggende alvorlige sygdomme.

Dette taler for, at det store flertal af os, som er sunde og raske, ikke behøver leve i hysterisk angst for denne nye virus, og at politikerne egentlig kunne prioritere at lade samfundet passe sig selv uden store autoritære nedlukninger og i stedet flytte fokus til beskyttelsen af de ældre og udsatte.

Igen skete det, at Trump offentligt nævnte disse statistikker, og vupti! et kor af Trump-modstandere blandt medier og akademikere stemte i med, at Trump og alle andre, der opfattede dette som gode nyheder, helt havde misforstået tallene.

Videnskab korrumperes af ideologi

Med denne politisering af et område, som skulle være objektivt, sobert og drevet af facts, nemlig den medicinske forskning, er det blevet umuligt at vurdere, hvad der er op og ned i forbindelse med Covid 19. Evolutionsteorien er et eksempel på videnskab, som korrumperes af ideologi, men at videnskaben er kørt af sporet med hensyn til evolution, koster, så vidt jeg ved, ikke menneskeliv.

Med corona er det anderledes. Her har den uhensigtsmæssige sammenblanding af videnskab og ideologi faktisk dødelige konsekvenser.