Julens englelyd

Af Henri Nissen, Ansvarshavende redaktør

I denne travle juletid har jeg nu og da måttet passe Udfordringens café. Da jeg elsker julesalmer, har jeg benyttet anledningen til at spille jule-cd’er som stille baggrundsmusik. Det gør en virkning.

Mange af de besøgende får et fredfyldt saligt udtryk, når de hører de skønne melodier – og måske ikke mindst de stærke kristne tekster. Jo, der er noget i luften.

For det er virkelig fantastisk, hvad Brorson, Grundvig, Ingemann m.fl. har digtet om julens store betydning.

Jeg vil bare opfordre til, at vi synger dem – udenad. Ofte kommer jeg selv i tanker om en strofe af en salme. Og lidt efter lidt dukker mere af teksten op. Det er utroligt, hvad hjernen har gemt. Det er en god måde at starte dagen på.

Forleden morgen kom jeg i tanker om strofen:

… gik ned for os i døden, som sol i aftenrøden,
og stod i morgengry, op for os på ny.

Verslinjerne stammer fra Grundtvigs gendigtning af en gammel dansk salme fra det 15.-16.

århundrede. Dengang blandede præsteskabet dansk og latin, så begyndelsen lød oprindeligt sådan:

Pris oc ære oc dyd gantske megit
summo Ieso Christo pro isto.
Den tid Gud saa oss trengde …

Men Grundtvig var blevet åndeligt vakt og fyldt af Helligånden. Derfor lå det ham på hjerte at bruge et talesprog, som folk forstod. Det blev ikke anset for passende i de finere litterære kredse dengang, men Grundtvig var da ligeglad. Det var langt vigtigere at få budskabet ud til folk.

Derfor arbejdede han bl.a. på at gendigte denne salme til sin egen tids sprog. Den udkom i 1837 med syv vers, men blev i 1852 kortet ned til de tre vers, vi kender:

Da hans anden hustru, Marie Toft, blev begravet i 1854, ønskede han, at ”Julen har englelyd” skulle synges.

”For med den salme sang hun ofte glæden ind i mit hjerte”, forklarede den manio-depressive Grundtvig.

Han skrev salmen til melodien fra den katolske tid før reformationen. Men i 1852 komponerede A.P. Berggreen en mere sangbar melodi, som vi kender i dag. Det specielle ved denne melodi er, at den gradvist stiger og dermed understreger det storslåede i budskabet:

At Gud greb ind i vores fortvivlede situation, og at Jesus … gik ned for os i døden, som sol i aftenrøden,
og stod i morgengry op for os på ny.

Det er derfor, vi kan vi synge lovsang med englene!

Julen har englelyd,
vi med fryd
os barnlig på Gud Fader
forlader;1)
vi var i nød så længe,
dog hørte han vor bøn,
han ved, hvortil vi trænge,
vor frelser blev Guds Søn;
thi vil vi alle sjunge
med hjerte og med tunge
et: Ære være Gud
for sit julebud!2)

Ret3) i en salig4) tid
kom han hid5;)
til levende og døde
genløde
de ord, der fór så vide6)
til alle tider hen:
om ham, som tog vor kvide7) 
og gav os fryd igen8,)
gik ned for os i døden
som sol i aftenrøden
og stod i morgengry
op for os på ny.

Sorg er til glæde vendt,
klagen endt!
Vor glæde skal hver tunge
udsjunge!
Syng med Guds engleskare
på Jesu fødselsdag
om fred trods nød og fare,
Gud Faders velbehag,9)
som vil al sorgen vende
til glæde uden ende;
bær os på børnevis10)
ind i Paradis!

1 forlader = stoler på
2 julebud = jule-budskab
3 ret = netop da
4 salig = lykkelig, benådet
5 hid = herned, hertil
6 vide = langt omkring
7 kvide = smerte, ulykke
8 fryd igen = glæde istedet
9 velbehag = jf. Luk 2,14
10 børnevis = ligesom børn