Min far viste mig Guds Faderhjerte

Hvis et ægtepar bliver skilt, og deres barn bliver spurgt om, hvem af forældrene barnet helst vil bo hos, så vil barnet altid vælge den forælder, som barnet synes har mest brug for det.

Det fortalte en professor, som holdt et spændende foredrag, som min kone og jeg engang var til om ”Børn og depression”.

Selvom læger og andre prøver at overbevise barnet om, at det ville være bedst for barnet at vokse op hos den forælder, der var bedst egnet for barnet og kan give barnet de bedste forhold, så kan man ikke ændre et barns beslutning i en sådan situation. Barnet holder fast ved sit valg, ikke ud fra egoistiske motiver, men ud fra hvad barnet mener, vil være det bedste for enten faren eller moderen.

Jeg ser dette som en skøn, formentligt Gudgiven indstilling, som børn har fra skaberens side, at de først og fremmest tænker på deres fars og mors velbefindende og ikke på, hvad der måtte være godt for dem selv og deres fremtid.

Min egen oplevelse af Guds faderhjerte

Måske var det nogle af disse følelser, der fik mig til som 15-årig teenager at flytte ind til min far, der var blevet skilt fra min mor, da jeg var 2 år.

Jeg holdt meget af min mor, men jeg elskede min far, selvom jeg kun havde været sammen med ham nogle få gange igennem min barndom, hvor han hentede mig og mine søstre til en søndagstur i byen.

Han boede ret kummerligt i den gamle del af København. Der var ikke højere til loftet, end hvis jeg stod på tæer, så rørte mit hoved loftet. Den eneste opvarmning, der var i de to små værelser, vi boede i, var, hvis vi tændte for blussene på det åbne Kosangaskomfur og lod det brænde frit.

På den anden side af bagtrappen var der et lille værksted, med nogle maskiner, hvor der blev udviklet legetøj, samlet juletræsføder, fræset rundstokke m.m. Her kunne fantasien og kreativiteten får frit løb på trods af de ellers noget kummerlige forhold.

Selvom min mor havde skaffet mig en læreplads som værktøjsmager på den fabrik, hun arbejdede på, valgte jeg at gå i lære hos min far som tømrer. Han fortalte mig, at jeg så kunne læse videre, som han selv havde gjort, til bygningskonstruktør og senere til arkitekt, hvis jeg ønskede det.

Der åbnede sig en hel ny verden for mig. Jeg havde ellers aldrig igennem hele min barndom haft nogle særlige ambitioner om uddannelse, da skolen ikke interesserede mig.

Min far og jeg kunne drømme sammen, om at bygge huse og sælge dem. Hvad vi også gjorde igennem hele min læretid.

”Jeg vil tage imod jer og være som en Far for jer.
I skal være mine sønner og døtre.”

Begejstring, gåpåmod og glæde

Jeg begyndte at komme i den meget levende frikirke, Kristent Fællesskab, som min far kom i.

Jeg fik mange skønne venner, som jeg så op til. Sommer, vinter og efterår var jeg med på drengelejre, teenageslejre, ungdomslejre, og uforglemmelige sommerstævner. For mig var det en helt vidunderlig tid. Fyldt med begejstring, gåpåmod og glæde.

Det var en vigtig del af mit ungdomsliv, der var med til at forme mit liv og min karakter. Jeg flyttede nok ind til min far, fordi jeg holdt af ham og mente, at han havde mere brug for mig end min mor, som i øvrigt netop var blevet gift igen. Men jeg fik langt mere igen end det, jeg måtte havde givet.

Frem for alt blev jeg en personlig kristen. Gud greb på denne skønne positive måde ind i mit liv og vendte fuldstændigt op og ned på alting. Jeg oplevede Guds faderhjerte igennem min fars kærlighed til mig, og igennem et stærkt levende fællesskab.

Gud var min Far, jeg var elsket af Ham, jeg var Hans barn. Troen, som er altafgørende for ethvert menneskes liv, var kommet ind i mit liv, og et nyt spændende eventyr begyndte.

”Faderløse Generation”

Vores generation er blevet kaldt ”Den Faderløse Generation”.

Nu er videnskaben kommet så ”langt”, at kvinder ved insemination kan føde børn uden nogen far. Faderens identitet bliver nogle gange ikke oplyst.

I fremtiden vil der sandsynligvis være utallige unge faderløse, der jagter deres identitet for at få oplysning om, hvor de kommer fra. Hvem var deres far?

Andre har oplevelser af en voldelig far, er blevet udsat for incest eller anden svigt. For dem er det vanskeligere at relatere til Gud som deres Far.

Vi har alle brug for en åbenbaring af Guds faderhjerte, af Gud som vores Far.

Soli deo Gloria, Gud alene æren

Hvis vi blot kunne forstå, at det vigtigste for os mennesker her i livet er at være til glæde for Gud, vores far. At give Ham ære igennem vore liv og alt, hvad vi gør.

Når vi giver os selv til Ham, så glæder vi Gud. Når vi lader Guds Ånd forvandle vores tanker og vaner, så glæder det Ham. Rom 12:1-2.

Elsker vi Gud, vores Far, på den måde, at vi først og fremmest tænker på, hvad det er, Han længes efter, hvad der giver Ham ære, og hvad Han ønsker af os?

Det er livets ypperste mening at give Gud ære. Han er livets kilde og ophav. Han, som hver dag udøser sine mangfoldige gaver over os.