Herskerne rejser sig mod Herren
Tonny Møllerskov
Ribevej 77
6630 Rødding
I Salme 2, vers 2 og 3 står: ’Kongerne på jorden rejser sig, og herskerne rådslår med hinanden, mod Herrens og Hans Salvede, og siger:’ “Lad os rive deres bånd i stykker kaste deres reb fra os.”
Menneskerettigheder, personlig frihed og demokrati varer ikke evigt. Der er allerede i dag mange Antikrister, diktatorer og ideologier, som hader individets og samfundets frihed. “Krisestyring” er meget brugt til at manipulere – for den som skaber krisen får også lov til at tilvejebringe løsningen på den! Ingen synes i dag at vide, hvor virussen kom fra?
Den påvirker og manipulerer næsten alle folk på jorden – og slår ikke kun mennesker ihjel, men også grundloven, demokratiet og den personlige frihed.
Lige efter nedlukningen i marts samt nu reagerer mange med frygt på gaden, når vi tilbyder dem en traktat eller vil starte en samtale! “Hold afstand”, parolens mål, er at fremmedgøre menneskene – så syndere ikke tager imod Guds Ord! Herren giver ikke op – Lukas 15:4!
“Samfundssind” kontra personlig frihed: Den “glidende overgang” fra demokrati til “samfundets bedste” og videre til samfundets undertrykkelse er i gang! Sundhed og frihed er vort normale liv.
En dag vil de antikristne herskere sige: Du kan få sundhed, men ikke længere frihed! Som vi ser i Salme 2 er det profeteret, at herskerne gør oprør mod Herren. Verdslige medier er Antikrists medium!
Lad os derfor være trofaste Kristus-soldater, både som forbedere, vidner og ambassadører overalt.
Vær i bøn for ufrelste omkring dig, bed for åbne ører og hjerter til frelsesbudskabet – og tilbyd forbøn for frygtsomme og syge ufrelste! Bed for frygtsomme og svage kristne – og at alle kristne må tage ansvar for ufrelste sjæle, og at den fuldkomne og evige tryghed, vi har som Herrens bevarede flok, må være et vidnesbyrd for ufrelste.
Vi er ambassadører for Kristus, så syndere må blive frelst! “Hvis Gud er for os, hvem kan da være imod os?” Bed for, at ufrelstes længsel efter Guds frelse og fred vil være større end deres frygt for smitte!
På gaden så vi ofte sidste år, at når Helligånden drager de ufrelste, glemmer de alt om at holde afstand! Missionsbefalingen er ikke et forslag, men en befaling! Herren er hovedet for vores menighed, så den kan IKKE lukkes ned!
Brug den frihed vi stadig har – og se på de kristne i Kina som et eksempel! Lad os bede, at Helligånden leder statsministeren og politikerne, så Herren må opfylde sit formål med dem – og frelse dem! Til vor Herre al ære og herlighed!
(Forkortet, red.)