Hvordan tackler man selvmords-trusler fra ens nærmeste?

Hvordan bevarer man sin sjælefred, og hvad gør man, når en, der står nær, truer med at tage livet af sig selv? Er der forskellige faresignaler, man skal være særlig opmærksom på – og hvordan undgår man at gå i panik?

– Noget af det vigtigste for at kunne hjælpe andre er, at vi bevarer kontakten til os selv. Vi skal kunne berolige vores eget nervesystem for at være i stand til at hjælpe og støtte en, der er i nød.

Jo bedre vi formår at bevare kontakten til os selv og være i balance, des mere klart formår vi også at betragte og vurdere andre og deres situation. Her er vores åndedræt en altid nærværende støtte og hjælper. Når vi er bevidste om det, kan vi bruge vejrtrækningen til både at berolige os selv og andre, for vores hjerterytmer påvirker jo hinanden, siger psykolog Jane Bækgaard.

Især udåndingen har stor betydning i denne sammenhæng:

– De fleste af kroppens processer styres via det autonome nervesystem. Det gælder også åndedrættet, som er under vores viljes kontrol, når vi er bevidste om det.

Dette nervesystem består af to dele; en sympatisk del, indåndingen, der øger vores puls, og en parasympatisk del, udåndingen, der sænker vores puls. Jo mere balance, der er mellem vores ind- og udånding, des mere harmoniske og rolige hjerterytmer skaber vi.

– Den hurtigste måde at berolige os selv på er at puste langsomt ud og næsten tømme os selv for luft og efter en lille pause tage luft ind igen. Når vi bliver bange har vi ellers netop tendens til at holde vejret, hvilket bidrager til øget angst, forklarer Jane Bækgaard.

For at være gode, fredfyldte hjælpere i krisesituationer, må vi altså først have styr på åndedrættet.

Det er godt at træne, inden der eventuelt opstår en dramatisk situation, hvor det helst skal sidde på rygraden. Måske må man dog lige trække sig en stund fra en situation for at fokusere på det, før man er klar til at træde ind og hjælpe på en rolig og gavnlig måde.

– Derefter er det vigtigt at være ærlig og samtidig bevidst om, hvordan man forholder sig. Også ærlig over for sig selv. Er der for eksempel noget, man begynder at dulme sig med, som ikke gavner?

At øve sig i at kunne være i svære følelser er vigtigt, ikke kun for os selv, men også for at kunne støtte det menneske, der er i nød. Yderligere er det vigtigt, at vi selv bevarer lyse og håbefulde tanker. Vi må altid tænke så godt, vi kan – i tillid til fremtiden, frem for i frygt, understreger hun.

Selvmordstrusler kan for eksempel være udløst af uhelbredelig eller mental sygdom, dødsfald, skilsmisse, økonomisk kollaps eller depression. Der kan være stor forskel på, hvad den enkelte har brug for at blive mødt med.

Det afhænger udover omstændigheder også af personligheden, som de nærmeste ofte kender bedst, men samtidig også kan være mest udfordrede af. Måske har man ikke tidligere haft de rette redskaber til at tackle relationen – ens egen og dens anden smerte – på en sund og hensigtsmæssig måde.

Eller man bærer nag, har uløste konflikter, blinde vinkler eller har slet ikke forstået vedkommende, så man medvirker til at skabe de svære følelser på grund af ens egen opførsel og kommunikation.

Kom væk fra de dystre tanker

– Det vil altid være individuelt, hvad den enkelte har brug for. Nogle har behov for at blive lyttet til, men her er det vigtigt ikke bare at lægge øre til, hvis personen over længere tid taler på en måde, der forværrer deres tilstand.

Vi kan iagttage, hvordan deres observerende jeg fungerer – for deres evne til selv at iagttage, hvilken påvirkning de har på deres egen sindstilstand er nemlig uhyre vigtig. Hvis de for eksempel fastholder sig selv i alt, hvad der er gået galt og samtidig ser dystert på fremtiden, må de væk fra de tanker!

– Vi er her og nu skabere af vores fremtid, og hvis vi nærmest udelukkende taler på en usund automatpilot-agtig måde, er det vigtigt at blive opmærksom på det – og få introduceret et mere livgivende taleindhold, forklarer Jane Bækgaard.

Hun foreslår, at man som hjælper forsøger at vende negative tankegange ved at spørge ind til, hvad den i nød kunne ønske sig fremover? Ved vedvarende at bryde gentagne negative tænke- og talemåder kan man forhindre dem i at blive eller vedblive med at være i automatiske mønstre.

– Det, der er velkendt og trygt, giver tryghed, også selv om det er dårligt for os. Vi mennesker kan både tænke og tale os selv til en depression … og til øget livskraft og livsglæde, understreger hun.

En negativ cirkel kan også være vedvarende overdreven dulmen eller lukken af for følelser gennem medicin, alkohol, digital afhængighed, arbejdsnarkomani eller andre afhængigheder.

Noget vi måske ligefrem er opdraget til. Som kan få os til at udholde livet og følelsesmæssigt leve overfladiske liv, men dybest set og i værste fald også kan forhindre os i at leve i kærligheden – i at lære og vokse i livet, så vi bliver i stand til at træffe bedst mulige valg.

Vær tydelig og ægte

– Det er vigtigt at være omsorgsfuld, men samtidig klar og tydelig. En fare kan være at blive for forsigtig og afholde sig fra at turde tale om det, der fylder det hele. Vi skal være ærlige og turde ”konfrontere” personen med det, vi tror og har på hjerte.

Og altid introducere håb og tro på, at vi mennesker som regel kan klare langt mere, end vi selv tror. Hold håbet i live under samtalen, anbefaler psykologen.

Til tider er det en svær balancegang, der kræver, at man selv bevarer både sin fred og tiltro til den anden. Og taler venligt – kærligt, beroligende og ikke for meget.

– Det gælder om at være så omsorgsfuld og klar som muligt – samtidig med, at man som faglig støtteperson eller pårørende forsøger ikke at tage for meget ansvar for den anden. For det er også vigtigt at fastholde sin egen tro på, at den udsatte kan klare livet, selvom vedkommende måske udtrykker det modsatte i en krisesituation, understreger Jane Bækgaard.

For ellers kan man utilsigtet komme til at forværre situationen ved at ødelægge den kriseramtes livsvigtige tro på egen formåen.

– Et problem kan være, at pårørende til en, som de frygter kan finde på at tage sit eget liv, begynder at ændre for meget adfærd.

Man går måske med ”listesko” i håb om ikke at forværre den andens tilstand. Når mennesker selv føler, de er ude i tovene og kommer til at tvivle på, om de magter at forblive i den fysiske verden, har de brug for mennesker, der tror på, at de magter at være i livet, på trods af hvordan de aktuelt har det, og hvad der er sket, forklarer psykologen.

Et modsvar til en sorgramt pårørende, der måske i udmattelse og fortvivlelse umiddelbart efter et dødsfald har brug for at give udtryk for sine følelser på en ekstrem måde, kunne således for eksempel være:

”Jeg kender dig. Du er stærk, du klarer det her!” Men vel at mærke først efter at de svære følelser har fået lov til at blive udtrykt uden at blive bremset midt i sætningen.

At tage og foreslå en timeout på langs foran tv, spise god mad, høre musik eller få sovet, hvis man mangler søvn – eller tale om alt muligt andet end det, der belaster, lave havearbejde eller noget, man sætter pris på, kan have en gavnlig effekt, når man har brug for lige at sunde sig. ”Bare” det at være sammen på en uforpligtende måde, kan gavne.

– Et spørgsmål, der kan være relevant at stille i andre situationer, kan være: ”Hvad er det, du frygter ikke at kunne klare, hvis du vælger livet til?” Jeg tror, at mange, der overvejer tanken om at tage deres eget liv, er blevet for fokuserede på, at de ikke magter livet.

Og jo mere de giver denne tanke næring, des mere kommer de til at tvivle på sig selv – og på, at de kan.

– Det kan også være relevant at spørge, om de har tænkt på og overvejet, hvordan de ville tage livet af sig. Svaret kan nemlig give en fornemmelse af, hvor stor risikoen er for, at de vil gøre det. Der kan også spørges til, hvordan de tror, deres pårørende og nærmeste vil reagere på, at de ikke er her mere.

For mange af dem, der overvejer at tage deres eget liv, oplever ikke, at de vil være savnet, hvis de dør. Nogle kan ligefrem beskrive, at de tror, det vil være en lettelse for andre, advarer hun.

Alle har brug for kærlighed. Livet giver ingen mening uden.
Husk derfor altid at have fokus på kærlighed,
der forebygger – både i tale, tanke og handling.

Giv kærlighed

Alle har brug for kærlighed. Livet giver ingen mening uden. Husk derfor altid at have fokus på kærlighed, der forebygger – både i tale, tanke og handling.

– At ville tage sit eget liv handler for mig også altid om manglende kærlighed til sig selv. Egentlig tror jeg, at der bag selvmordstanker og selvmord altid ligger negativ selvvurdering og selvhad … manglende kærlighed til sig selv.

– Derfor er det vigtigt at turde åbne sit hjerte over for dem i nød. Fortæl dem, hvilken og hvor stor betydning de har for dig, og hvordan det vil være at miste dem.

– Når et menneske tør åbne hjertet over for en anden – eller andre, bidrager det til, at andre også tør lade sig berøre i hjertet og begynde at åbne deres hjerte, pointerer Jane Bækgaard.

Hun foreslår desuden, at man på et passede tidspunkt tager en samtale om døden.
– Man kan jo spørge den selvmordstruede om, hvad vedkommende tror, der sker, når vi mennesker dør.

Hvis jeg har klienter eller taler med mennesker, der er trætte af livet og måske overvejer at tage deres eget liv, siger jeg klart og tydeligt, at jeg ikke tror, det er løsningen.

– For jeg tror, vi er her for at lære og for at udføre en livsopgave, som vi afbryder før tid derved, fortæller Jane Bækgaard.

Set i det lys er der jo al mulig grund til at søge og vælge accept af selv de sværeste livsvilkår – og søge at leve i kærlighed, sandhed og fred – i alle livets udfordringer.

At vække den, der truer

Når livet er mest sårbart er lydhørhed, nænsomhed og rummelighed altafgørende værktøjer. At tale og handle på rette tid, sted og måde.

– Bliver man truet med selvmord, kan man ærligt fortælle personen, hvordan truslerne påvirker en. Dette handler nemlig efter min mening om, kærligt og ærligt, at ”vække” mennesker til øget bevidsthed om, hvor de er på vej hen.

Og hjælpe dem til selv at tage ansvar for deres liv og valg – i stedet for at påtage sig for meget ansvar for dem, der er i livsnød, siger hun.

Vi kan jo ikke vedvarende pakke en eller flere af vores nærmeste eller venner ind i vat og bære dem hele livet. Enhver må leve, vælge og lære – og leve med egne valg. Ikke desto mindre har vi samtidig alle ansvar for hinanden efter evne, formåen og nødvendige valg – og et fælles ansvar for at sikre kvaliteten af den behandling og omsorg, vi overlader sårbare til, når vi for eksempel selv som pårørende eller venner må give slip.

Eller som vi måske selv overlades til engang, hvis vi overbelastes af livet og kommer ud af kurs:

– Den hjælp, som selvmordstruede tilbydes, er meget forskellig. Jeg tænker desværre, at en del psykiatri stadig er for hurtig til at give medicin, elektrochok og til at tildele mennesker diagnoser.

Det er så vigtigt at se det hele menneske med dets livshistorie. Der ligger næsten altid forskellige belastninger og traumer bag menneskelig lidelse og et ønske om at komme herfra.

– Det er vigtigt, at hjælpere og behandlere har forståelse for, at bag alle de vanskeligheder, personen aktuelt oplever, er der en intakt og uskadt kerne/essens. Freden, glæden og kærligheden bor i os alle. Men vi – eller vores livsomstændigheder – kan bidrage til, at vi lukker vores hjerte for disse livskilder. Det er kun os selv, der har nøglen til vores hjerte.

Og Jesus, hvis vi har sagt ja til at få hjælp fra ham til at lade vores sår i hjertet hele. Kærlighed er den største helingskraft, både fysisk, psykisk, mentalt og åndeligt, understreger Jane Bækgaard.

Hvordan bearbejder og slipper man den stressfulde oplevelse, det er, når et menneske truer med selvmord?

– Det er vigtigt over for personen at udtrykke sine behov og fortælle, at det ikke er rart at høre truslerne. At anmode om, at de ophører. Og samtidig understrege, at det er ikke det samme som ikke at ville tale om emnet og om det, der er svært: Men trusler dur ikke!

– Samtidig må man vedvarende arbejde med sin tilgivelsesevne i forhold til personen. At have som udgangspunkt, at personen gør sit bedste, selv om det er belastende for omgivelserne.

Men også bære over med sig selv, tilgive sig selv, hvis man har oplevet eller oplever sig som utilstrækkelig. Eller hvis man er blevet irriteret, vred, har forløbet sig, er blevet bitter eller indebidt og derfor må sørge for egen helbredelse. Overbærenhed, tolerance og medfølelse er vigtige ingredienser at træne livet igennem, både over for os selv og andre.

– Endeligt er det vigtigt at tillade sig selv at kunne være i de følelser, vi rummer. Samtidig med, at vi er bevidste om, at vi også selv er skabere af vores følelser. Enhver tanke, vi tænker, skaber en følelse, der svarer til tanken.

Som så igen udskiller kropskemi, der svarer til følelserne. Gode, håbefulde og opbyggende tanker skaber sund kemi i kroppen, hvorimod usunde, frygtfulde og nedbrydende tanker, udløser stresshormoner, tilføjer Jane Bækgaard.

Det kan vi alle have brug for at minde hinanden om.