I en tid som denne!

Anne-Marie Warning
e-mail: anne331@live.dk

Kunne det være at Gud i en tid som denne med corona og lockdown kalder på os? Kalder på os og vækker os, både som troende og folket i almindelighed?

At han arbejder i den åndelige verden og udruster os, vækker os fra vores søvn og tilpasning til verden? Gud har kaldet os til at leve Ham nær og ikke være så fordybet i verdens travlhed og jag. Lukas 10:41-42.

Vi i Danmark er et af de vestlige lande, som har det højeste tal for afskaffelse af et foster, af Guds skabte liv! Sl 139 vers 13-16. I den forbindelse kan det godt virke, som om vi som troende og enkeltpersoner ikke er synlige i hverken gadebilledet eller overfor holdningen, at det er OK at slå ihjel! 2. Mos. 20.13

Unge piger kan alt for let og ofte få abort, også som prævention, og unge mænd mister deres ansvar for at bruge prævention, og for i det hele taget at stoppe op og tænke over livet og hvad man er i gang med at gøre!

Vi må tage en dyb og alvorlig snak med levende mennesker omkring abort, og hvor de er i livet i forhold til egne tanker og følelser. Det kunne godt være, de går med tanker, og vi må lytte ind til dem. Der er måske nogle/mange, som går med sår på sjælen på grund af et mistet liv og ikke helt kan forstå hvilke følelser, der er i spil.

Vi troende, kirken, må mere end nogensinde blive/være så forelsket i Jesus, at vi afspejler familiens og den enkeltes værdi i denne verden! Vi er købt med en meget høj pris…. Med Jesu dyrebare blod.

Måske er nøglen til vores/verdens tankegang, at vi ikke har så høje tanker om liv for ufødte børn.Vi gør os selv til ”Mestre” over liv og død. Guds skaberværk siger derimod noget andet. Vi gør Gud så ”lille” og tilegner os den holdning, at vi ikke har brug for Ham, som dog er Skaberen.

Så at være for liv, mod abort, er meget essentielt, fordi på den måde kan vi bedre se os selv som et værdifuldt mirakel. Det er nemlig sådan, Gud ser os. Som et mirakel!

Min søster fik to aborter, og hun talte meget om det og var ked af det. Hun kom aldrig rigtig over det. Jeg blev påvirket af det, selvfølgelig, og jeg har jo en nevø, en niece, som jeg aldrig kom til at kende!

De blev skåret ud af slægtens livstræ, så der mangler noget eller nogen her i familien.

Jeg overvejer derfor at gå på gaden for at stoppe for den enkelte, lytte til den enkelte, bare en person ad gangen, om man dog kunne komme tættere på hinanden og nå dybere ind til en løsning af problemet med at få foretaget abort!