40 års jubilæum for indsmugling af en million bibler til Kina

Guangzhou, Kina 1979: Begejstringen og lettelsen var stor, da ”Projekt Regnbue” var vel overstået. Det var lykkedes Open Doors at smugle ikke færre end 30.000 nye testamenter – to et halvt ton – gemt i kufferter ind i Kina. Et uhørt højt antal, som havde krævet måneders planlægning, tålmodighed og mirakler.

Miraklet på toldkontoret

Et af miraklerne var, da en af bibelsmuglerne havde brugt alle sine kræfter på at slæbe sine to tunge kufferter – uden hjul – hen til toldlokalet. Han kunne simpelthen ikke løfte dem længere.

Toldbetjenten havde peget på et bord i den fjerneste ende af lokalet – der skulle han gå hen med kufferterne. En umulighed.

Men så sagde han: ”Løft jer i Jesu navn!” – og derefter havde kufferterne føltes fjerlette, så han afslappet havde kunnet slentre gennem toldlokalet og ned til det anviste bord med en kuffert i hver hånd.

De kinesiske kristne tillod dog ikke, at begejstringen over det vellykkede projekt trak ud. I stedet slog de med deres umiddelbare respons luften fuldstændig ud af Open Doors’ medarbejdere:

Tak, men det er slet ikke nok. Vi har brug for en million bibler med både Det Gamle og Det Nye Testamente.

Ønske: 232 ton bibler

30.000 nye testamenter havde krævet en kraftpræstation. En million hele bibler ville kræve en nærmest umenneskelig, ja, overjordisk indsats. Men var det ikke netop, hvad Open Doors’ grundlægger, broder Andreas, helt fra begyndelsen havde oplevet: At arbejdet med at smugle bibler havde himlens støtte?

Men en million bibler vejede 232 ton. En så stor mængde ville være fuldstændig umulig at smugle ind over grænsen til Kina. Med mindre, naturligvis, at man sejlede dem ind.

Sådan flød samtalerne frem og tilbage mellem Open Doors’ medarbejdere. Men udfordringen blev taget op, og efter næsten et års forberedelse kulminerede det hele den 18. juni 1981 klokken 21.00 – for 40 år siden – da en pram med 232 blokke på hver et ton sejlede ind til den kinesiske kyst.

Her blev blokkene, som hver indeholdt 48 kasser med 90 bibler på 629 sider, bugseret i land, hvor flere tusind kinesiske kristne fra undergrundskirkerne stod klar til at fordele biblerne videre ud over hele landet.

Forhindringer og mirakler

Undervejs havde både vanskeligheder og mirakler stået i kø. I det hele taget var projektet kendetegnet ved at kræve et meget stort menneskeligt slid – samtidig med at Gud bekræftede, at han var med.

For eksempel oplevede gruppen, som arbejdede uden for Kina med projektet, at de i deres daglige andagter fik styrke og vejledning gennem særlige afsnit i Bibelen. To gange fik de besked fra de kinesiske huskristne om, at de havde været samlede til tre dages bøn og faste, og at Gud havde mindet dem om at opmuntre gruppen uden for Kina med et givet afsnit i Bibelen.

Begge gange var afsnittet præcis det samme som det, gruppen uden for Kina havde fokus på i deres andagter på det tidspunkt.

Opmuntringer som disse var tiltrængte, for på mange måder gik alt det galt, som kunne gå galt.

Forhindring på forhindring opstod, og på et tidspunkt købte gruppen faktisk den humoristiske bog ”Murphys lov og andre grunde til, at ting går galt”, fordi de i den grad følte, at den gjaldt dem.

Men skridt for skridt – og ofte via overnaturlig inspiration – blev tingene løst, og den største smugleroperation i Kinas historie blev en realitet.

”Parfumebibler”

Biblerne blev fordelt til samtlige kinesiske provinser, og den dag i dag møder Open Doors medarbejdere stadig mennesker, som modtog en bibel fra ”Projekt Perle”, som operationen blev kaldt.

Nogle af dem kaldes ’parfumebiblerne’, fordi to kinesiske kristne fik konfiskeret deres kasser med bibler, hvorefter politiet smed biblerne i en latrin brugt af mennesker.

Men om natten sneg de to kristne sig hen til latrinet og hoppede ned i det og fiskede alle biblerne op. Bagefter vaskede, tørrede og parfumerede de dem, hvorefter de delte dem ud.

Kinas bibeltrykkeri

Mange mener, at ”Projekt Perle” viste de kinesiske myndigheder, at de umuligt kunne holde bibler ude af Kina, og at operationen dermed var en afgørende årsag til, at de kinesiske myndigheder ændrede politik omkring bibler.

Således meddelte Kinas officielle kirke kort efter ”Projekt Perle”, at de ville gå i gang med at trykke bibler inde i Kina, og i 1987 grundlagde man Amity Press, som de følgende 20 år trykte 55 millioner kristne bibler.

I 1996 mødte Open Doors Han Wenzao, den daværende leder af Amity Press, og han sagde ligeud: ”Jeres smugleroperation var årsagen til, at vi grundlagde Amity Press. Det lagde sådan et pres på os, at vi ikke kunne nøjes med at udgive små hæfter.”

I dag er Amity Press et af verdens største bibeltrykkerier, som eksporterer til flere end 100 lande. Og antallet af kinesiske bibler, som selskabet har trykt, er for længst nået over 100 millioner.

Unge fyldte kirken

Omkring 10 år efter Projekt Perle besøgte jeg selv byen Guangzhou, hvor ”Projekt Perle” fandt sted. Her fandtes der stadig en række undergrundskirker.

Én af disse lå i en gammel etagebygning, og flere gange om ugen var den stuvende fuld af unge studerende. De sad i flere timer og lyttede til bibelundervisning, mens de ind imellem brugte tid på bøn. Flere af de unge havde bibler fra ”Projekt Perle”, som blev flittigt brugt.

Jeg blev bevæget af de unge kineseres længsel efter Guds ord, efter undervisning og efter at kunne mødes frit. Bønnen var intens, og lige der erfarede jeg, at hjertets smerte og længsel altid vil give bønnen liv.

Senere mødtes vi med kirkens præst, som var en lille, undseelig mand med meget stærke øjne.

Kommunisterne havde 10 år tidligere løsladt præsten efter mere end 20 års fangenskab på grund af troen på Jesus. Siden løsladelsen havde denne modige præst fortsat sit arbejde med at tjene og styrke Kinas kristne. Det gjorde indtryk!

100 mio. bedende

Hvis vi spoler frem til nutiden, så deltog jeg for en måneds tid siden i en virtuel konference, hvor der også var deltagere fra den kinesiske undergrundskirke. Her mødte jeg endnu engang stærke kristne, som fortalte, at myndighederne løbende strammer grebet om kirken med forbud mod gudstjenester, nedrivning af kirker og fængsling af præster og kirkeledere.

De fortalte også, at de kristnes reaktion på stramningerne har været at mobilisere til bøn – men ikke bøn for sig selv. De kristne i Kina har besluttet sig for at bede for deres trosfæller andre steder i verden: I Canada, Spanien, Indien – og i Danmark – en bøn om en stærkere kærlighed til Jesus og til hans ord.

”Jeres smugleroperation var årsagen til, at vi grundlagde Amity Press.
Det lagde sådan et pres på os, at vi ikke kunne nøjes med at udgive små hæfter.”

Jeg blev igen dybt berørt af det kinesiske eksempel!

Med erfaringer fra mine tidligere møder med kinesiske kristne, så prøvede jeg at forestille mig, hvilken effekt 100 millioner kristnes bønner måtte have blandt andet for kirken i Danmark. Måske er det Kinas bønner, som holder den danske kirke i live!

Bibler i Kina i dag

I dag kan man kun købe bibler via bogsalg i kirker, som er registreret hos myndighederne. Ingen andre steder må man sælge bibler – og det bliver registreret, hvem der køber biblerne.
Trykte bibler kan ikke længere købes online.

Bibler kan stadig læses online.

Open Doors leverer stadig bibelmateriale til kristne i Kina med særligt fokus på kristne fra etniske minoriteter. Dette indebærer blandt andet at oversætte Bibelen til disse minoriteters sprog samt at distribuere lydbibler til dem, som ikke kan læse.