Bogen til din teenagepige – som du selv skal skrive færdig

Mange danske teenagepiger kæmper med mindreværd, usikkerhed og skam. Det har fået Sara Dahlmann til at udgive bogen ’Til en elsket datter’. Bogen er tiltænkt piger i alderen 13-16 år, og forældre eller andre nære relationer skal selv skrive den færdig.

Bogens mission er dels at give fælles sprog til forældre og døtre for det, som formes i teenageårene. Og dels at give en platform til at skrive nogle af de tanker ned, som man ønsker at opbygge og styrke ens datter med.

Sara Dahlmann skriver kort og medlevende om bl.a. personlighed, udseende, familie, venner og forelskelse, tro og mod på livet. Forældre eller andre nære guides til at nedskrive personlige opmuntringer, sjove anekdoter, tanker og råd.

Teksterne bygger på kristne værdier, men det er forfatterens mål, at alle uanset tro finder den relevant. Der er ingen direkte referencer til troen på Jesus, men der lægges (selvfølgelig) op til at skrive og tale om tro.

Bogen er flot illustreret og med god plads til kommentarer, billeder og også pigens egne noter.
’Til en elsket datter’ er en fin idé til en meget personlig gave – til konfirmation, ungdomsvelsignelse eller fødselsdag.

Om forfatteren

Sara Dahlmann, 47, bor i Aarhus, er gift med valgmenighedspræst Keld Dahlmann og mor til fire teenagere.

Sara er cand.mag. i musikvidenskab og engelsk og har i mange år undervist børn og unge i kirke- og skoleregi. Hun er forfatter til flere børnesange og en børnebog om Fadervor.
Nu venter vi spændt på, om bogen følges op af en til drengene…

70 sider. 199 kr.
17 cm x 21 cm, hardcover.
Forlaget Laundry


Artiklen fortsætter efter annoncen: