Kinas regering forbyder mindehøjtideligheder

Kinas befolkning og kirker mindes stadig massakren på Den Himmelske Freds Plads i Beijing den 4. juni 1989, hvor op mod flere tusinde demonstranter blev dræbt af militæret. I år blev mindehøjtideligheder også forbudt i Hong Kong og Macau.

I år er det 32 år siden massakren på “Tiananmen Square,” hvor kommunistpartiet brutalt nedkæmpede den patriotiske og demokratiske bevægelse, skriver ChinaAid.

Lystænding forbudt

Da man i år nærmede sig årsdagen, var Kinas nye, nationale sikkerhedslov trådt i kraft, og kommunistpartiet forbød folk at mindes ”4. juni”. Også i Hong Kong var den årlige markering med lystænding i Victoria Park forbudt.

I Hong Kong og Macau blev fire personer idømt fængselsstraffe. Den kristne demokratiforkæmper Joshua Wong blev idømt 10 måneders fængsel for sin deltagelse i lysceremonien i 2020.

Deltagelse i højtideligheden har været forbudt gennem alle 32 år i Kontinentalkina.
I 2021 er overvågningen øget i takt med regimets krise, deraf følgende stramninger – og kommunistpartiets hundredårs-jubilæum den 1. juli, skriver ChinaAid.

Rapporter bekræfter, at kinesiske enkeltpersoner gennem 3 årtier har holdt en årlig fotoudstilling og samling den 4. juni i Macau.

Myndighederne er mistænksomme overfor alle billeder, slogans og al information, som udgives i forbindelse med årsdagen. Disse siges at ”nedgøre og håne centralregeringen, opfordre til statskup og ødelægge den sociale harmoni”.

I år har regeringsembedsmænd for anden gang forbudt mindehøjtidelighederne i Macau Forbuddet blev i 2020 begrundet med pandemien, men i år har det tydeligvis politiske årsager. Både i Hong Kong og Macau plejer hundredtusinder at deltage i den årlige mindehøjtidelighed.

Aktivister fængslet

Den 6. maj i år blev fire demokratiforkæmpere idømt fængselsstraffe for deres deltagelse i sidste års mindehøjtidelighed.

Joshua Wong og Cen Aohui fik hver seks måneders fængsel, mens Yuan Jiawei og Liang Kaiqing begge fik fire måneder.

Ifølge medier i Hong Kong havde demokratibevægelsen allerede i april i år holdt møder med politiet om den planlagte 4. juni-markering.

Alligevel greb politiet ind og pågreb flere af aktivisterne, som efterfølgende fik kortere fængselsstraffe, blandt andet for at dele fotos fra mindehøjtideligheden, skriver ChinaAid.

Efter sin magtovertagelse har Xi Jinping fastlagt Kinas nye officielle beskrivelse af, hvad der skete med demokrati-bevægelsen i 1989. Tidligere har partiet kaldt det ”politiske uroligheder”, men nu fordømmes demonstrationerne forud for massakren igen som et ”oprør”.