Hjertestarter var temaet for Skovgårde Bibelcamping

Scenen i teltet på Skovgårde Bibelcamping på Djursland afspejlede termaet ”Hjertestarter”. Her er det nogle af de mange børn, der optræder.

Temaet for årets bibelcamping på Skovgårde var ”Hjertestarter”, hvilket blev aktuelt for alle hen over sommeren 2021.

Med besøg af missionær Andrew Brunson og tre bibeltimeholderne fra bibelskolerne IMB og LMH, og aktiviteter med afsæt i temaet om Jesus som Hjertestarter blev temaet klar for alle.

Hjertestarter var også temaet for sceneudsmykningen i ugens løb, og der blev tilføjet nye elementer dagligt. Der er gjort mange tanker forud for ugen omkring det at give temaet en visuel form.
”Da temaet var fastlagt for ugen, begyndte jeg at tænke over, hvordan det kunne komme til udtryk på scenen, med det mål, at den endelige scene først er på plads sidste dag – ja og derved dannes i ugens løb,” fortæller sceneansvarlig Camilla Taulborg Christensen.

Hun oplyser, at hun efter programmet er endeligt lagt med bibeltekster til bibeltimerne, læser disse igennem sammen med sin mor og en veninde, hvorefter ideerne kommer til den konkrete udsmykning over ugen.

Oppe på 500 deltagere

”Vi ramte grænsen på 500 deltagere før ugens start, der var coronagrænsen for Skovgårde Bibelcamping i år,” fortæller lejrchef Peter N. Andersen, og tilføjer: ”Det betød, at vi desværre ikke kunne modtage gæster i ugens løb eller lokale, der gerne ville deltage i aftenmøderne”.

Den store interesse for camping med liv og tro på Skovgårde kan skyldes længslen efter det kristne fællesskab, mener lejrchefen, der også nævner en massiv interesse for at aflægge personlige vidnesbyrd.

Masser af vidnesbyrd

”Torsdag aften havde vi på forhånd planlagt et forbøns- og vidnemøde til tre kvarter.
Det tog i stedet seks kvarter, idet der var mange flere, der ønskede at dele personlige vidnesbyrd, end der plejer at være,” udtaler Peter N. Andersen.

Besøg af Brunsons


Artiklen fortsætter efter annoncen:



Det lykkedes i samarbejde med Dansk Europamission, at få et møde med amerikanske missionær og forfatter Andrew Brunson og dennes kone Norine, hvor de fortalte om Andrews 735 dage i tyrkisk fængsel.
Fængslingen var ubegrundet og blev fulgt massivt af medierne. De politiske spændinger medførte bl.a. indførsel af amerikanske sanktioner mod Tyrkiet og massivt pres fra daværende præsident Donald Trump, som ægteparret besøgte i Det Hvide Hus som det første efter frigivelsen.

”Det var en livsbekræftende oplevelse af få besøg af Andrew og Norine, der kom direkte fra Los Angeles samme eftermiddag. De fortalte om det at være i Guds hånd og dog tvivle. Norine berettede om den hån, hun mødte, når hun besøgte sin mand i fængslet. Når hun nærmede sig fængsels-porten, løftede hun hovedet højt og sagde til sig selv: Jeg er datter af Kongen, og jeg er her for at besøge en søn af Kongen,” beretter Peter N. Andersen.

”Andrew Brunson signerede sin bog Guds gidsel til mig med ordene ”May you complete every assigment God has for you” (Må du fuldføre ethvert kald, som Gud har til dig.) Det refererer til 2. Timoteus brev 4:18, hvor der står: ’Ja, Herren vil fri mig fra alt ondt og bringe mig frelst ind i sit himmelske rige. Ham være ære i evighedernes evigheder! Amen’.”


Artiklen fortsætter efter annoncen:



Det er muligt at gense bibeltimer og aftenmøder på Skovgårde Bibelcampings YouTube kanal – se mere på skovgaardebibelcamping.dk.