I julen er det ’tilladt’ at tale om tro
Nu er det tid til at planlægge uddeling af Julens Udfordring for kirker og enkeltpersoner. Vi har spurgt pastor Susanne Krog, hvorfor hun deler aviserne ud på Langeland.
Susanne Krog er præst i Pinsekirken i Rudkøbing, som er en udadvendt frikirke, der bl.a. har holdt døgnåbent under Langelandsfestivalen.
Kirken har også døbt et større antal asylansøgere, som er blevet kristne.
Både Susanne Krog og hendes mand Poul Henning Krog, der er både læge og præst, bruger avisen til at skabe kontakt til nye mennesker.
Tilladt i højtiden
– Vi har i flere år tilstræbt at dele tre aviser ud i byen til jul, påske og sommer, fortæller Susanne Krog.
– Julen (og påsken) består af dage med ro og tid til fordybelse og fokus på baggrunden for højtiden. Her er det ”tilladt” at tænke og tale om jul og påske. I et lille samfund nærlæses de lokale blade, så Udfordringens juleavis rammer ind i en naturlig åbning.
Vi tænker langsigtet og ønsker at synliggøre kirken i bybilledet, og samtidig formidler vi budskabet klart og trygt i læserens egen stue, fortæller Susanne Krog.
– Hvordan har I delt aviserne ud?
– Vi har delt mellem 300 og 3000 aviser ud hver gang.
De nærmeste nabolag til kirken har første prioritet, og derefter har vi spredt os længere ud i byen og på øen.
Hovedparten af aviserne er puttet i postkasser. I nogle tilfælde har vi ringet på døren. I alle tilfælde har vi tilbudt avisen til folk, vi har mødt, og det har ført til gode samtaler. Uanset beder vi Helligånden lede os.
– Har du fået respons på uddelingen af aviserne?
– Meget, meget få (mindre en 5 procent) takker nej til avisen ved kontakt. De fleste takker faktisk varmt ja – også når de hører, at avisen kommer ”fra kirken henne på Ringvejen”.
Det er tydeligt, at avisen nu er kendt, og dørtrinet til kirken er blevet lavere.
Konkret har vi et eksempel på nogle, der har fundet ind i kirken via avisen og nu er faste kirkegængere, fortæller Susane Krog.
Spred ægte juleglæde i din by!
…så flere danskere bliver opmærksomme på julens fantastiske budskab. Udfordringen fremstiller enspeciel juleavis, somhenvender sig til almindeligedanskere og indvandrere.
Del den ud i din by eller blandt dine venner. Tal med andre i din kirke om en samlet uddeling.
Bestil nu på Hosianna.dk eller på tlf. 7456 2202 (telefon åben fra kl 10:00 til Kl. 15:00)
Aviserne bliver sendt d. 25-26 November
Pris inklusiv forsendelse:
10 stk. = 100 kr.
25 stk. = 175 kr.
50 stk. = 250 kr.
100 stk. = 425 kr.
500 stk. = 1650 kr.
1000 stk. = 3200 kr.