Regering kræver coronapas af kirkegængere

Landets kirker er blevet påbudt at tjekke coronapas ved kirkelige handlinger, hvis der er over 200 folk. Det sker, efter at COVID-19 igen betegnes som en samfundskritisk sygdom.

Fra regeringens side kræves kirkedøren nu lukket for alle uden coronapas ved begivenheder med over 200 deltagere i samme lokale.

Det vil sige alt fra gudstjenester og kirkekoncerter til barnedåb, vielser og bisættelser.

Børn under 15 år skal ikke vise coronapas. Som noget nyt i forhold til sidste omgang med coronapas er landets kirker ligeledes blevet påbudt at tjekke for coronapas.

Samfundskritisk sygdom

Det er nyt med krav om coronapas ved gudstjenester og kirkelige handlinger i folkekirken og andre trossamfund.

I perioder har der været krav om visning af coronapas ved større menighedsaktiviteter samt ved indendørs sommerlejre. De sidste af disse krav blev ophævet 1. september 2021.

COVID-19 betegnes atter som en samfundskritisk sygdom. Det sker efter opbakning til beslutningen fra et bredt flertal i Folketingets Epidemiudvalg, efter at de tirsdag aften diskuterede coronasituationen.

Beslutningen skal revideres månedligt i Epidemiudvalget. Regeringen havde lagt op til en periode på fire måneder. Men foreløbig gælder beslutningen om COVID-19 som samfundskritisk sygdom kun fire uger.

Kirkelige reaktioner

Til dr.dk giver kirkeminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) udtryk for, at coronapasset indtil videre kan forhindre indførelsen af arealkrav eller beslutning om, at man kun må sidde på halvdelen af pladserne i kirkerne.

Præst i den lutherske frimenighed Skjern Bykirke, Morten Rugager Kristensen, skriver på Twitter på @MortenRuager:

”Der skal ikke være betingelser for at deltage i en gudstjeneste. Det strider simpelthen imod min opfattelse af evangeliet. ’Kom til mig, ALLE I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile’. (Matt 11,28)”.

FrikirkeNet melder ud

FrikirkeNet har allerede udsendt en skrivelse til deres medlemmer om regeringens nye udmelding om coronapas. Der står blandt andet, at der ifølge menneskerettighedernes artikel 9 kan ske indgreb i religionsfriheden, hvis det er begrundet i hensyn til sundhed. Det afgørende i en sådan situation er, om indgrebet er proportionelt og nødvendigt.

Fra FrikirkeNets generalsekretær Mikael Wandt Laursen lyder det:

”Vi vil selvfølgelig foretrække, at der ikke er coronapas. Vi mener, at det er et indgreb i religionsfriheden; men at det er okay, så længe det er proportionelt med sundhedshensyn”.
I skrivelsen står der, at hvis antallet sættes ned fra 200, må det ikke være i en sådan grad, at det bliver praktisk umuligt at holde gudstjeneste- eller andagtsfællesskab for folk uden coronapas.

”Det er vigtigt, at vi kan holde vores kirker åbne for alle, også dem, der af den ene eller anden grund ikke har et coronapas. Og det tager regeringens udmelding højde for, da det kun rammer gudstjenester med over 200 deltagere,” siger Mikael Wandt Laursen.

For FrikirkeNet er det vigtigt, at kirkerne skal være åbne for alle, der søger gudstjenestefællesskab – også den hjemløse eller psykisk sårbare uden overskud til at få styr på sit coronapas.