Det store kongevalg

Hvem vælger vi i det store kongevalg? Det er det spørgsmål, som Matthæus’ beretning om de vise mænd stiller os overfor.

Søndagen hedder Helligtrekongers søndag, og beretningen handler da også om de vise mænd – selv om Matthæus hverken kalder dem konger eller skriver, at der var tre. De vise mænd er imidlertid ikke hovedpersonerne i beretningen. Matthæus bruger bare deres oplevelser til at sætte fokus på de virkelige hovedpersoner.

Allerede i de første sætninger præsenterer Matthæus de to hovedpersoner: Kong Herodes af Israel og »jødernes nyfødte konge«. De to er kandidaterne i det kongevalg, som de vise mænd landede midt i.

Kong Herodes den Store

Romerne indsatte Herodes som konge over Israel i år 40 f.Kr. Han er kendt med tilnavnet »den Store«. Og han var virkelig stor på mange måder.

Han var magtfuld, ikke mindst fordi han havde gode forbindelser til særdeles indflydelsesrige personer ved hoffet i Rom.

Han var berømt, og adskillige steder i den østlige del af Romerriget fandtes der bygninger og statuer rejst af ham.

Han førte et storslået hof, som berømtheder fra hele Romerriget kom og sluttede sig til. Han var også ekstremt rig.

Hans bygningsværker var i særklasse. Ørkenborgene Masada og Herodion var imponerende luksusbyggerier. Cæsarea var en storslået romersk havneby. Og da Tempelbjerget i Jerusalem ikke var stort nok til hans byggetegninger, udvidede han bare bjerget med kolossale støttemure.

Herodes var også grusom. Hans forfølgelsesvanvid kom over årene til at koste livet for en hustru, en svigermor, en svoger og tre sønner. Ikke underligt, at hele Jerusalem blev forfærdet, da vismændene pludselig gik rundt i byen og spurgte efter en nyfødt konge! Det spørgsmål lugtede af blod.

Jo, Herodes havde det hele: rigdom, ære og en morderisk magt!

Jødernes nyfødte konge

Den anden kongekandidat var helt anderledes. Et lille barn. Uden magt, uden rigdom, uden ære fra mennesker – uden alt det, Herodes havde! Kontrasten skriger!

Men Matthæus vælger her i begyndelsen af sit evangelium at citere de vise mænds beskrivelse af det lille barn i krybben: »jødernes nyfødte konge« (Matt 2,2). Og til sidst i evangeliet citerer han så beskrivelsen fra en anden hedning, statholderen Pilatus: »Jesus, jødernes konge« (Matt 27,37).

Det står som en ramme om hele Matthæusevangeliet. Dette skrift handler om ham, som Gud har indsat som Israels og hele verdens konge.
Hverken ved fødslen eller hans død så det sådan ud. Tværtimod! Et lille fattigt barn i en krybbe og en dødsdømt mand på et kors.

Men evangeliets påstand er, at barnet i krybben og den dømte på korset er Messias, Kongernes Konge, Israels og verdens eneste håb.

Kongevalget

Da de vise mænd var kommet til Jerusalem, stod de over for et valg: Hvem skulle de ofre gaver til? Hvem skulle de tilbede?

Næsten alt, de kunne se, råbte til dem, at kongen var Herodes. Det imponerende tempelkompleks og den frygt, de mødte på gaden, udråbte Herodes som den konge, de skulle holde sig på god fod med.

Men vismændene valgte det lille barn, som de aldrig havde set.

Vi står i samme kongevalg. På den ene side står alle de ’herrer og magter’, som vi kan se, og som ser ud til at betyde alt i denne verden, og som de fleste lever for. På den anden side står den usynlige Messias, som kan give fuldstændig tilgivelse og evigt liv.

Hvem tilbeder vi? Hvem er vores konge? Barnet i krybben og den dødsdømte på korset – eller alt muligt andet?

Ole Andersen har i år udgivet bogen ”På opdagelse i Bibelen – Med Israel som guide til bibelglæde” (Lohse 2021). Her kan interesserede læse mere om Bibelens jødiske baggrund.

Teksten til Helligtrekonger: Matthæus-evangeliet 2, 1-12

Jesus hyldes som en kongesøn

1Jesus blev født i Betlehem i Judæa, mens Herodes den Store var konge. Nogen tid efter ankom nogle stjernetydere fra Østen til Jerusalem. De spurgte: 2„Hvor er jødernes nyfødte konge? Vi har set hans stjerne i Østen, og nu er vi kommet her for at bringe ham vores hyldest.”
3Kong Herodes blev skrækslagen, og Jerusalem begyndte at summe af rygter. 4Han sammenkaldte derfor ypperstepræsterne og alle jødernes skriftlærde til et møde og spurgte: „Har profeterne sagt noget om, hvor Messias skal fødes?”
5„Ja,” svarede de, „i Betlehem. For en af profeterne har skrevet:
6‚Du Betlehem i Judas land!
Du er langtfra den ringeste blandt Judas byer.
Fra dig skal en hersker udgå,
han skal blive leder for mit folk, Israel!’ ”
7Derefter tilkaldte Herodes i al hemmelighed stjernetyderne, og de fortalte ham det nøjagtige tidspunkt, da de første gang havde set stjernen. 8„I skal søge efter barnet i Betlehem,” sagde han. „Når I har fundet det, skal I komme tilbage og fortælle mig, hvor han er. Så vil jeg også tage derhen og hylde ham.”
9-10Da stjernetyderne havde talt med kongen, tog de af sted. Kort efter fik de til deres store glæde igen øje på den stjerne, de havde set i Østen. Og de fulgte den, indtil den stod stille over det sted, hvor barnet var.
11De gik ind i huset, og der så de Jesus sammen med hans mor, Maria. De knælede ned foran ham og bøjede i ærefrygt hovedet mod jorden. Derefter åbnede de for deres medbragte kostbarheder og gav ham både guld, røgelse og myrra.
12Senere advarede Gud dem i en drøm imod at tage tilbage til Herodes. Derfor rejste de en anden vej hjem.

Teksten er fra Bibelen på Hverdagsdansk.