Herrens År 2022 – et nyt nådeår

Af Bodil Lanting

”Vær velkommen, Herrens år…,” sang vi i advent og nu igen i forbindelse med årsskiftet. Og trods alle dystre prognoser og advarsler tør vi forvente, at også det nye år vil være et nådeår – altså endnu et ”Herrens år” på den gode måde.

Når medierne endnu engang minder os om pandemien, undertrykkelse, naturkatastrofer, krige og alverdens andre ulykker, kan vi godt ønske, at Jesus snart kommer igen og gør en ende på ondskaben, vildfarelserne og hovmodet i verden. Men Gud ønsker stadig at vise nåde mod de vildfarne, og for Guds folk er der altid håb, uanset om vi lever eller dør.

Det verdslige ’Årets ord’

Ved nytårstid ser vi typisk tilbage på året, det gik. Og hvordan det gamle år blev oplevet af danskerne, fremgår blandt andet af de ord, der nomineres til titlen som ”Årets ord”.

I år pegede mange på ordene Coronapas, Krænkelse og Klimaangst – men det var Coronapas, der løb af med sejren. Dermed kom pandemien endnu engang til at sætte sit præg på sproget, idet årets ord i 2020 var Samfundssind.

År efter år afslører mange af de nominerede ord, at der findes en hel del vrede, afmagt og frustration i befolkningen. Og valget af et negativt ord kan komme til at definere hele det seneste år som noget negativt for os, ligesom beklagelser kan fastholde os i selvmedlidenhed og klynkeri.

Men sådan behøver det ikke at være. Bibelen minder os om, at Guds folk til alle tider har haft et håb, der bar dem midt igennem al den frygt og alle de ulykker, der har ramt menneskeheden lige siden syndefaldet. Og det var virkelig ikke småting, men derimod katastrofer af ”bibelske proportioner”, som var baggrunden for de stærkeste udsagn om Guds hjælp og indgriben.

Troens og håbets ord

Bibelen har mange stærke ord, der står som Guds svar til frygtsomme mennesker. Hvor vi kan finde på at sige ”Lev med det” til hinanden, har Gud gennem historien vist sig at have en helt anden strategi for at gøre en ende på verdens elendighed. Denne strategi kan sammenfattes i ordet Immanuel (Gud med os).

Jesus Kristus blev født som Frelseren, den lovede Immanuel. På grund af hans liv, død og opstandelse har hvert eneste år siden Kristi fødsel været et ”Herrens år” eller et ”nådeår”.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



For jøderne betød et nådeår (som faldt hvert 50. år), at fanger og slaver skulle frigives, og gæld skulle eftergives. Men så fantastisk er hver eneste dag og hvert eneste år for os, som tror på Jesus. ”Immanuel – Gud med os” må være selve overskriften over vores liv. Vi må tro, at vore synder er tilgivet, vi har frihed og håb for fremtiden. Jo, også 2022 vil være et Herrens nådeår, fordi Gud er med os.

Profeten Habakkuk, som levede i sidste halvdel af det 7. århundrede f. Kr., fik mange rædselsvækkende syner om Guds dom, hvor de hedenske babyloniere skulle bringe ødelæggelse over de frafaldne judæere. Men trods alle de dystre udsigter var der alligevel håb for Guds folk.

Habakkuk slutter derfor sin bog med en sang, der priser Herren for hans trofasthed – midt i alle ulykkerne – med ordene:


Artiklen fortsætter efter annoncen:



”Selv om figentræet ikke blomstrer,
vinstokken står uden frugt,
olivenhøsten slår fejl,
markerne ligger øde hen,
fårene er forsvundet fra folden,
og stalden er tom,
så vil jeg alligevel glæde mig i Herren
og fryde mig over min Gud og Frelser,
for den Almægtige gør mig stærk.
Han gør mine skridt sikre som gazellens
og giver mig fodfæste på bjergene.”

Godt nyt nådeår med Immanuel!