Vi dør uden dannelse

I de seneste årtier år har debatten om skolen i meget høj grad handlet om, hvordan vi klæder den næste generation på til at løse de (arbejds)opgaver, som et moderne samfund kræver.

Nogle af de moderne slagord har været ’kompetencer’, ´livslang læring’ og ’målstyret undervisning’. I løbet af de sidste par år er der imidlertid i mange pædagogiske kredse sket en besindelse på, at man bør vende tilbage til at tale mere om ’dannelse’. For den næste generation har ikke bare brug for viden og færdigheder, de har også brug for at blive dannet som hele mennesker. At dannelse igen er blevet moderne, er godt nyt for de for kristne skoler. Det giver nemlig en mulighed for at udfolde, hvad et kristent livs- og menneskesyn kan bidrage med til skolen – og dermed til det danske samfund.

Dannelse – to forskellige traditioner i Vesten

I debatten om dannelse skelner man ofte mellem traditionen fra den tysksprogede kultur og traditionen fra den engelsksprogede kultur.
Den tyske tradition kan sammenfattes med disse ord fra den tyske sprogforsker, filosof og politiker, Wilhelm von Humboldt (1767-1835): ”Dannelse er at studere sig til menneskelighed.” Humboldts ord beskriver den hovedidé, at det enkelte menneske skal dannes til at være en god samfundsborger gennem uddannelse og fællesskab.

I den engelske tradition er der en lidt anden tilgang: Her har man et langt større fokus på, at mennesket skal udstyres med de redskaber, værktøjer og den viden, der skal til for at bidrage til samfundet. Sat på spidsen kan man sige, at dannelsens opgave her er at forberede mennesket til arbejdslivet.

Dansk tradition for kristen dannelse

De to traditioner har eksisteret side om side i skoledebatten, men historisk set har den tyske tilgang til skolen stået ekstra stærkt i Danmark. Dette skyldes, at Grundtvig – som har været helt afgørende for den danske skoletradition – var stærkt inspireret af denne måde at tænke skole på.

Imidlertid var Grundtvigs tanker om dannelse også nært forbundet med kristendommen, og sammen med en anden stor dansk tænker, Søren Kierkegaard, lagde han et solidt fundament for at tale om, at menneskets dannelse hænger sammen med den åndelige dimension i tilværelsen.

Grundtvig betonede, at den enkelte måtte forholde sig til kulturen for derigennem at forholde sig til Gud. Det er dét, der fremgår af det kendte grundtvigske slogan ”menneske først, kristen så”.

Kierkegaard betonede en anden side: nemlig, at det enkelte menneskes opgave er at ”være og blive sig selv”, hvilket sker gennem mødet med Gud.

For begge gjaldt det altså, at menneskets dannelse tager udgangspunkt i, at Gud eksisterer, og at mennesket må forholde sig til ham.

Det særlige ved kristne skoler

De kristne skoler i Danmark står helt naturligt på skuldrene af Grundtvigs og Kierkegaards tanker. Mens folkeskolen gradvist har fjernet sig fra sine kristne rødder, er troen på, at Gud eksisterer, og at mennesket må forholde sig til ham, fortsat de kristne skolers klare udgangspunkt.

Det betyder ikke, at der ikke må stilles spørgsmålstegn ved Guds eksistens på en kristen skole. Det betyder heller ikke, at de kristne skoler indoktrinerer eller påtvinger nogen at tro.

Det betyder derimod, at skolen gennemfører sin undervisning på et grundlag, hvor man er åben om skolens værdimæssige fundament, men at alt – også Gud – naturligvis kan diskuteres.

Samtidig har den kristne skole et forkyndende rum omkring andagter. Det er en naturlig del af skolens rytme og dagligdag. Her tales der både om og til Gud. At indgå i denne rytme er noget af det, man siger ja til, når man vælger en kristen skole. Alligevel er det afgørende, at man i dette rum oplever en frihed i forhold til, om man personligt vil tilegne sig budskabet eller ej. Det skal således være muligt at nøjes med at ”lytte med”, blot det sker i respekt for skolens rammer, medarbejderne og de andre elever.

Kristne skolers bidrag til næste generations dannelse

For kristne skoler er det helt naturligt at bidrage til det danske samfund ved at give eleverne kundskaber og færdigheder og præge dem med et demokratisk sindelag. Men en anden meget vigtig del af de kristne skolers bidrag til det danske samfund består i selve åbenheden over for den åndelige dimension i tilværelsen: At man videregiver, at Gud findes, og at man kan møde ham!

Denne tro medfører, at børn og unges dannelse i en kristen skole forankres i – og pejler efter – tre afgørende idéer:

For det første: Idéen om ansvar. At mennesket betros en opgave som forvalter af Guds skaberværk, og at mennesket i sidste ende står til ansvar over for Gud.

For det andet: Idéen om næstekærlighed. At vi har ansvar over for andre mennesker og er kaldet til næstekærlighed.

For det tredje: Idéen om håb. At den kristne tro er båret af en forventning til en fremtidig nyskabelse af jorden og dermed giver et klart og tydeligt fremtidshåb.

I en tid, hvor et sekulariseret dansk samfund skriger efter human ressources og villighed til at indgå i den globale konkurrence, men samtidig efterlader børn og unge med en enorm fremtidsfrygt, kan den kristne skole altså tilbyde noget langt større og bedre: Ansvarlighed, næstekærlighed og håb.

5 udfordringer, som den kristne skole står over for

Lige så længe skolen har eksisteret, har der været kamp om, hvilke værdier, der skal præge og danne den kommende generation. Denne kamp foregår stadig.
For den kristne skole er der fem udfordringer, som den på en særlig måde må forholde sig til i dag. Disse skal her blot skitseres ganske kort:

1 Første udfordring er kampen om forældreretten. Selvom forældreretten står stærkt i grundloven, sker der i disse år en bevægelse, hvor forældreretten udhules, fx ved at det offentlige i stigende grad annekterer opdragelsen af børn og unge.

2 Anden udfordring er retten til at forkynde i skolen. Kirke og skole har været nært forbundet i århundreder i Danmark. Med sekulariseringen er båndet mellem folkeskolen og kirken imidlertid forsvundet, og en del politikere ønsker også at fjerne det forkyndende rum fra de frie skoler.

3 Tredje udfordring er debatten om køn og identitet i samfundet. Den normkritiske tilgang, som vinder frem i disse år, søger at nedbryde menneskets biologiske forskelle. Dette skaber en enorm forvirring hos børn og unge, som jo netop er i gang med at afsøge deres identitet.

4 Fjerde udfordring er den økonomiske tænkning i den vestlige verden. Det er en tænkning, som reducerer mennesket til at være en forbruger på et globalt marked. Den ser primært skolen som et redskab til at forberede børn og unge til at blive gode aktører på dette marked.

5 Femte udfordring er den teknologiske udvikling. Fordi den teknologiske udvikling sker med stadig større hast, er det svært for skolen at nå at forholde sig til de ideologier, der ofte ledsager teknologierne. Ideologier, der præger den måde, som dannelsesarbejdet i skolen sker på.

En vej frem

Umiddelbart kan udfordringerne virke enorme, og vores komplekse samfund kan virke som en uoverskuelig jungle at finde rundt i.

Som kristen skole har man imidlertid nogle klare værdier at navigere efter. Det betyder ikke, at der altid kan gives enkle svar på komplicerede spørgsmål. Men man kan godt tegne et kort over tidens udfordringer og begynde at navigere efter de punkter, som værdierne udstikker.

På den måde kan kristne værdier som ansvarlighed, næstekærlighed og håb – med de konkrete nedslag som de nødvendigvis skal have i skolens dagligdag – være med til at vise en vej frem. Også for andre skoler i vores land. Og det har Danmark brug for.

For åndeligt talt dør vi uden dannelse.

Torben Mathiesen er uddannet lærer, har en diplomuddannelse i ledelse og er master i humanistisk organisationsteori. Han er ansat som konsulent i Foreningen af Kristne Friskoler (FKF).