Børnehjertet
De havde set det mest utrolige mirakel – og alligevel forstod de det ikke. Jeg taler om disciplene, som i Markus. kap. 6 ser Jesus lave fem brød og to fisk til en god aftensmad for 5000 mænd – foruden kvinder og børn! Man skulle tro, at sådan en oplevelse ville gøre, at de begyndte at forstå, at for Jesus er det overnaturlige naturligt. Men nej.
For senere på aftenen går Jesus på vandet ud til disciplene i båden, hvor de havde strid modvind og derfor ikke kom så hurtigt frem. Jeg ved ikke, om Jesus var utålmodig, siden han gik derud. Det er jo egentlig lidt mærkeligt, at han gør det? Men hvad sker der:
”Da de så en skikkelse gå på vandet, skreg de af rædsel, for de troede, det var et spøgelse.”
Frygt. De bliver bange og forveksler Guds søn med et spøgelse. Rimelig stor fejl. Den autoriserede udgave fra 1992 skriver til sidst, at de ikke forstod Jesus’ mirakler, fordi ”deres hjerte var forhærdet”.
Prøv at forestille dig, hvis det var et barn, som havde oplevet det samme tidligere på dagen og nu sad i båden. Fx drengen med de to fisk og fem brød. Ville han være blevet lige så bange, som disciplene blev? Det tror jeg ikke.
For børn er ikke så styrede af deres erfaringer. De er meget åbne for, at verden er anderledes, end de troede. De lærer hele tiden nyt i skolen og overalt, hvor de går.
Det er blandt andet også derfor, at mange af os kan lide at læse eventyrbøger eller se eventyrfilm. Det umulige bliver muligt igen. Vi bliver mindet om magien og det overnaturlige. Vi kan drømme igen – ligesom børn.
Disciplene, derimod, tog lidt længere tid om at fatte, at med Jesus gælder naturlovene, fornuften og logikken ikke altid. I hvert fald ikke med den logik, som de troede herskede. De havde brug for at blive som børn igen og lade deres opfattelse blive formet af en ny slags logik.
Hvis vi ønsker at se Guds rige bryde mere igennem, så bliver vi nødt til at begynde at tænke, som Gud gør. Vores gamle konklusioner skal måske fornyes.
Når vi tænker mere, som Gud gør, så vil det også blive nemmere at høre Helligåndens vejledning til os. Og så bliver vi ikke bange for det overnaturlige, men véd tværtimod, at for Gud er det overnaturlige naturligt.
