Afhænger behandlingens resultat af, hvad folk tror?

Når vi hører om placebo, så tænker vi tit, at det er snyd og bedrag. Placeboeffekt er nemlig den virkning, patienter får, når de føler sig bedre efter at have modtaget medicin eller behandlinger, som beviseligt ikke har nogen virkning. Det klassiske eksempel er blindtest, hvor nogle forsøgspersoner føler en markant bedring i deres tilstand, selvom de kun har fået kalktabletter.

I den moderne medicin har der været en tendens til at se ned på placebo. Man mener, at det er et bevis på, at et præparat ikke virker, eller et eksempel på, at folk bare bilder sig noget ind. Men nu er forskere begyndt at ændre syn på placebo. For det viser sig, at placebo betyder meget mere for, hvor godt en behandling virker, end man umiddelbart skulle tro.

For forskningen viser faktisk også, at hvis en patient ikke tror på lægen, eller har mange negative forventninger, så kan der ske en forværring af symptomerne. Det kaldes nocebo.

Placebo er ikke snyd

Lene Vase er professor i psykologi på Aarhus universitet, har skrevet doktorafhandling om placebo og har forsket i emnet i mange år. Hun fortæller, at placeboeffekten helt sikkert findes og er veldokumenteret indenfor forskningen. Der findes hjernescanningsstudier, som viser, at positive forventninger kan ændre den måde, hjernen opfatter smerte på.

Til de mere opsigtvækkende forsøg hører de såkaldte fup- operationer, hvor man har ladet folk tro, at de fik foretaget et kirurgisk indgreb enten i hjerte eller knæ, uden at man faktisk gjorde det under en operation.

“Det viste sig, at folk alligevel fik det bedre efter ”operationen”. Det betyder, at det ikke nødvendigvis er det specifikke operative indgreb, som gør det, men det kan lige så let være forventningerne, som bliver bygget op og troen på, at det er den ypperligste behandling, man kan få,” fortæller Lene Vase.

Tro giver bedre resultater

På spørgsmålet om man ved, hvad det er, som udløser en placeboeffekt, svarer Lene Vase:

“Det er svært at vide med sikkerhed. Men studier viser, at den måde, man opfatter sammenhænge på, betyder meget. Hvis man godt kan lide behandleren, har det rigtig meget at sige. Placebo er i høj grad noget, som ser ud til at ske i sammenspillet mellem patienten og behandleren. Forsøg viser, at hvis en læge giver en smertestillende indsprøjtning og fortæller patienten, hvad der skal ske, så patienten føler tillid og tryghed, har den smertestillende medicin en større effekt, end hvis den samme indsprøjtning gives af en mekanisk pumpe uden en læge. Omvendt har man også lavet forsøg, hvor patienterne fik at vide, at nu fik de ikke længere den smertestillende medicin, selvom de rent faktisk gjorde. Man skulle selvfølgelig tro, at der vil være en effekt af medicinen, uanset hvad, men det var der faktisk ikke. Så hvis man tror meget stærkt på, at det ikke virker, så kan man altså reducere effekten af medicin ganske meget”.

Bekymring kan påvirke behandlingen

Hvad forskning i placebo fortæller lægevidenskaben er, at behandlinger ikke bare fungerer på den måde, at man lige udskriver en recept eller giver folk en pille, og så virker det helt sikkert.

“Hvis behandlingen sker i en sammenhæng, hvor patienterne er urolige, bekymrede og har mange negative behandlingserfaringer, og de er nervøse for, om de kommer til at have ondt resten af deres liv, så er det ikke sikkert, at det har en effekt,” forklarer Lene Vase.

For hende er det afgørende at understrege, at placebo ikke er noget, folk alene kan gøre, men det sker i relationen. “Det er svært præcist at sætte på formel, hvad man skal gøre for at få det til at ske. Det er især ved smertebehandling, at relationen til behandleren betyder meget. Usikkerhed og utryghed kan give forværring,” fortæller Lene Vase.

Er der forskel på religiøs tro og placebo?

Lene Vase mener, at der helt sikkert er et overlap: “Diskussionen bliver, hvad tro er for noget. Vi kan tro på mange ting. På at aktiemarkedet går op, eller at bussen kommer til tiden. For nogen kan medicin også blive en slags religion.
Er tro ensbetydende med mening og forventning, eller opstår den i en bestemt sammenhæng? Vi ved ikke helt, hvordan vi skal afgrænse det, og hvilken form for tro, der skal til, men bare det at tro i form af forventning har en afgørende effekt.”

Ritualer kan udløse placebo

Et område, hvor der er tydeligt sammenfald mellem religion og placebo, er de ritualer, som ofte hører med til en behandlingsituation, forklarer Lene Vase:

“Når man skal opereres, er der rigtig mange ritualer. Lægen tager det rigtige tøj på, der sprittes af, man bedøves og kommer på en bestemt stue. En shaman og en læge minder om hinanden.
Man kan også sammenligne det at gå til læge og at gå i kirke. Selvom man ikke tror 100 procent på det, giver det alligevel en trøst og en ro. Det forbinder én til noget større end en selv.
På Harvard University i USA har en forsker lavet forsøg, hvor han helt åbent fortæller patienterne, at det er en kalktablet, de får, men samtidig giver han anvisninger på, hvordan og hvornår pillen skal tages.
Selvom patienterne godt ved, at medicinen er uden virkninger, viser det sig, at de alligevel får det bedre, end hvis de slet ingen behandling får. Forskeren mener, at det skyldes selve ritualet. Det at tage pillen med et glas vand og troen på, at det kommer til at hjælpe en, er en form for ritual.”

Er videnskaben så faktisk afhængig af, hvad folk er villige til at tro på?

“Ja og nej. Det er det, vi undersøger. Hvis man har en betændt blindtarm, så er det godt at få den ud. Men det ligger alligevel som en præmis for effekten af mange behandlinger, at folk faktisk tror på det”, siger Lene Vase.

Se en oversigt over flere podcast her