Museum i USA har udstilling om Jesu Ligklæde

Bibelmuseet i Washington udstiller en nøjagtig kopi af Torino-klædet indtil 31. juli.

Norske Jostein Andreassen ejer denne replika af Torino-klædet, der svarer til kopien i New Museum of the Bible. Foto: KPK

New Museum of the Bible i Washington D.C. har åbnet en udstilling om Torino-klædet, som mange mener var det ligklæde, som Jesus blev svøbt i efter korsfæstelsen. Klædet, som bærer et billede af en korsfæstet mand, er blevet gransket af forskere i årtier.

Udstillingen “The Mystery of Faith: The Shroud of Turin” kan ses på museets 5. sal indtil 31. juli. Her kan man se en replika i fuld størrelse og læse, at klædet viser ”et svagt, gulligt billede af en nøgen, korsfæstet mand. Mange millioner kristne tror, at det er Jesus af Nazarets ligklæde”.

High-tech udstilling

Bibelmuseets udstilling er både højteknologisk og interaktiv, forklarer overkurator Jeffrey Kloha til The Christian Post.

“Gæsterne kan udforske, hvordan dette klæde hænger sammen med evangelierne, og hvordan det er blevet et af de mest letgenkendelige billeder af en bibelsk person. Selv om selve klædet ikke har forladt Torino, har det været brugt på forsiden af magasiner, i dokumentarer og selv i Hollywood-film. Denne udstilling ser på både fascinationen og troen, som bliver inspireret af klædet.”

Kurator for middelaldermanuskripter ved Muesum of the Bible, Brian Hyland, fortæller, at også to pavecitater sætter udstillingen i relief i forhold til evangelierne.

“Pave John Paul II kaldte ligklædet et spejlbillede af evangeliet, mens pave Benedict XVI omtalte det som en ikon, der bedst kan ses gennem troens øjne.”

– Ligklædet er verdens første virale billede, fastslår overkurator Jeffrey Kloha.

Trøst i svære tider

Tre dage før udstillingen åbnede, holdt museet åbent hus for pressen. Her forklarede Kloha, at udstillingen oprindelig skulle have været holdt sidste år, men blev udskudt på grund af pandemien. Han tilføjede, at denne udskydelse var meget apropos, fordi ”ligklædet altid er blevet forbundet med stessede og farlige tider, og har været en kilde til trøst gennem alle årene siden Den Sorte Død”.

Første virale billede

Kloha kalder det populære ligklæde verdens ”første virale billede”, fordi det i tidens løb har været ”det mest berømte billede af en bibelsk person”. “Siden 1578 har ligklædet været i den norditalienske by Torino under den adelige familie House of Savoy’s kontrol.”

Brian Hyland sammenlignede udstillingen med en middelalder-katedral og forsikrede, at besøgende vil få en mere intim oplevelse af ligklædet, end de ville få ved at se originalen i Torino.

“Hvis man tager til Torino for at se ligklædet, skal man vente i kø, og man kan måske se på det i et eller to minutter,” forklarede han. “Men her kan man komme tæt på og bruge lang tid på at nærstudere billedet af … en mand, som er blevet brutalt tortureret, pisket, gennemboret og korsfæstet, og det vil altsammen minde en om evangeliets beretninger om, hvordan Jesus led og døde af kærlighed til os.”

– På udstillingen kan man komme tæt på billedet af en mand, som er blevet brutalt tortureret, pisket, gennemboret og korsfæstet, siger kurator Brian Hyland.

Ligklædets historie

Brian Hyland forklarede også, at udstillingen har afsnit med ligklædets historie og alle de videnskabelige discipliner, som har været i brug for at be- eller afkræfte dets ægthed.

“Rundt omkring i udstillingen har vi otte forskellige interaktive enheder. Her kan gæsterne fx se, hvordan klædet sluttede op omkring kroppen på den korsfæstede. Man kan også bruge en ”magisk” bog, der viser den mærkelige historie om, hvordan ligklædet først kom frem.
Den ”magiske bog” ligner ved første øjekast en almindelig bog, men når man bladrer i den, vil sencorer aktivere animationsvideoer, som fortæller historien fra ligklædets første dage.
Udstillingen indeholder også en ”selfie-station, som viser, hvad der menes med positive og negative billeder”. Her kan gæsterne tage billeder af sig selv og derpå få både en ”negativ” og en ”positiv” version sendt til deres egne mailadresser.
Udstillingen fortæller også i detaljer om ligklædets rolle gennem historien og indeholder en lektion om kulstof 14-datering, som var et af midlerne til at afgøre ligklædets alder. Efter testningen af et lille udsnit af ligklædet sidst i det 20. århundrede mente forskere at kunne afgøre, at ligklædet stammede fra tiden mellem 1260 og 1390 e.Kr. – og dermed ikke kunne være ægte.
Denne datering har dog senere vist sig at være fejlagtig, fordi det udsnit af klædet, der blev undersøgt, var en del af en lap på det originale klæde.

her kan man … nærstudere billedet af
… en mand, som er blevet brutalt tortureret,
pisket, gennemboret og korsfæstet…

Utallige katastrofer

Ligklædet har i tidens løb overlevet utallige katastrofer, viser den interaktive tidslinje:

“Den 4. december 1532 udbrød der brand i kirken i Chambery i Frankrig, hvor ligklædet blev opbevaret. Der var voldsomme flammer omkring den sølvkiste, hvor ligklædet lå.
Præsten måtte have hjælp af en smed for at redde ligklædet. Smeden brækkede kisten op, men han kunne ikke forhindre, at en dråbe smeltet sølv brændte igennem det ene hjørne af det foldede klæde. To år efter branden blev dette hul på ligklædet så lappet af nonner fra Clarisserordenen.”

“De trekantede lapper blev siddende indtil en restaurering i 2002 fjernede dem under arbejdet med at styrke fibrene i ligklædet,” hedder det i tidslinjen.

Gæster kan få mere information om ligklædet ved at berøre sencorerne på den interaktive version af ligklædet. Dermed kan man se vigtigheden af brændemærkerne og desuden finde bibelvers, der handler om Jesu Kristi død og opstandelse, skriver The Christian Post.