Ny præst i Vesterhavskirken
Pr. 1. september 2022 er Kasper Beck Drejer ansat som præst i Vesterhavskirken i Esbjerg. Kirken er en del af Luthersk Mission.
Kasper er 26 år, født i København og har en bachelor i teologi fra Dansk Bibel-Institut og Københavns Universitet. Han kommer fra en stilling som deltidsforkynder i Hvidovre Frimenighed og ungdomskonsulent i LMBU. Kasper og hans hustru Malene bor i dag i København, og har været gift siden april 2019. Malene er 27, oprindeligt vestjyde og uddannet fysioterapeut.
– Vi har oplevet, at Gud har ledt os mod Esbjerg, og vi glæder os særligt til at vokse i kendskabet til Jesus sammen med jer og se, hvordan han ønsker at virke igennem den enkelte og fællesskabet som helhed, udtaler parret til kirken.