Pinsekraft på ny
I denne weekend fejrer vi pinse. Den første pinse var helt skelsættende for de første kristne. Og ”pinsens” kraft kan også opleves af os i dag.
Vi har i dette nummer samlet nogle artikler, som fortæller om Helligåndens kraft i funktion på side 6, 9, 12 og 13.
Både frelse, frihed og kraft
På side 9 fortæller erhvervsmanden Kurt Pihlmann om, hvordan han som ung tog imod frelsen i tro på Jesus Kristus. Det er den vigtigste beslutning, et menneske kan tage. Men han manglede frimodighed til at fortælle andre åbent om sin tro. (Det kan mange kristne vist nikke genkendende til.) Kurt lagde mærke til, at nogle af hans kristne venner havde denne frimodighed. Og han blev klar over, at der var to sider af Helligånden, nemlig 1) at få Jesus i hjertet og 2) at blive fyldt/døbt med Helligånden, så man kan vidne frimodigt om Jesus og få kraft og nådegaver.
Sejr over synd og skam
Ofte taler vi her om de ekstraordinære nådegaver i 1. Korinterbrev12,8-10: Visdom, Kundskab, Tro, Helbredelse, Mirakler, Profeti, Bedømmelse, Tungetale og Tolkning af tungetale. Herom senere. Men en overset side af Helligåndens værk er, at vi kan overvinde synd og skam i vores eget liv ved Ånden.
Ikke sådan, at vi bliver syndfrie. Vi vil fortsat have brug for syndernes forladelse – og ifølge Luther endda dagligt. Men vi sidder ikke håbløst fast i synd og afhængighed. Vi kan vinde over synden. Ikke i egen kraft, men ved Helligånden. Vi kan rejse os. Stå imod det onde. Helligånden i os kan vinde over det fysiske, psykiske og åndelige.
Hvis dette blev forkyndt mere, ville kristne ikke leve i nederlag og mismod. Og man ville ikke være nødt til at opfinde en teologi, der gjorde en dyd af elendigheden.
Nådegaverne er til rådighed i dag
Helligånden udrustede de første kristne, så de netop fik tro og frimodighed til at vidne – ja, endda at gå i døden.
De nådegaver, som kom i funktion den første pinse, er fortsat til rådighed for alle kristne. Når de ikke er mere i brug, skyldes det især, at der er så lidt praktisk forkyndelse. Og så lidt forbøn for Helligåndens dåb og fylde.
Nogle kristne er endda mistænksomme overfor disse nådegaver, selv om de er omtalt og anvendt i Ny Testamente. En stor forhindring for at modtage denne åndelige kraft er det snævre realistiske verdensbillede, som udelukker alt det overnaturlige, som man ikke forstår.
Men Kurt Pihlmanns eksempel på side 9 og mange andre eksempler beviser, at det overnaturlige ER virkeligt.
Overraskende videnskabelige resultater
Der er faktisk udført videnskabelige undersøgelser af kristne, der taler i tunger. Dr. Andrew Newberg sammenlignede i et studie i 2006 på University of Pennsylvania hjerneskanninger af kristne, der bad i tunger, med buddhistiske munke, der messede under meditation, og katolske nonner, der bad bønner.
Undersøgelsen viste overraskende forskellige resultater. Frontlabberne – den del af hjernen lige bag panden, der betragtes som hjernens kontrolcenter – blev mere aktive, da nonnerne bad og munkene messede. Men der blev stille i frontlabberne hos de kristne, der talte i tunger.
Opdagelsen indikerer, at tungetale ikke er en bevidst hjernefunktion, men en åndelig handling mellem mennesker og Gud. Derfor skal man ikke se ned på tungetale. Eller som Paulus udtrykte det: ”Hvis jeg beder i tunger, så er det min ånd, der beder, mens min forstand er koblet fra.” (1 Kor. 14:14.)
Tungetale er naturligvis ikke forbeholdt en bestemt kirkereting. Alle gaver er til rådighed, og Paulus siger, at vi skal stræbe efter dem. (1. Kor.12-14) Hvorfor? Fordi de åbner op for den ekstra kraft, som vi har behov for, hvis vi skal lykkes.
