Sten var ’pusheren som blev evangelist’

Tidligt om morgenen den 16. juni 2022 holdt Sten Thomsens hjerte op med at slå. Efter mange års kamp og slid med sygdom kunne hans krop ikke mere, og Stens ånd vendte hjem til sin Skaber. Dermed forlod en af de markante skikkelser fra halvfjerdsernes Jesus-vækkelse i Danmark os.

Sten blev født og voksede op på Fyn. Dér mødte han sit livs kærlighed, Else. Dér slog han også sine folder i musiklivet og var manden bag et af de psykedeliske lysshows, der sammen med de bevidsthedsudvidende stoffer forstærkede og udvidede indtrykkene fra toner og sangtekster.

Da han på en ”indkøbstur” til København kom i snak med nogle unge kristne på Christiania, blev Sten imidlertid introduceret til et personligt møde med Jesus, og det resulterede i en radikal livsforvandling. Først for Sten, og kort efter også for Else. Dermed var Sten slået ind på en vej, hvor han – sammen med Else – skulle komme til at bringe tro, liv og glæde til mange mennesker, både i og uden for Danmarks grænser.

Soli Deo Gloria

På grund af ordblindhed blev det ikke bøgernes verden, som blev Stens boldgade. Derimod var han nærmest ustoppelig i sin energiudfoldelse i den fysiske verden. Han blev uddannet som tømrer hos en af lederne af de Unge Kristne, den gruppering, der havde købt Huset i Knabrostræde midt i København, det såkaldte ”Soli Deo Gloria”.

Sten spillede og sang for, når der blev evangeliseret på Vesterbro, på Strøget og på Christiania. Og med sit ærlige og ligefremme væsen skabte han kontakt til flere af de grupper af kristne fra den engelsktalende verden, som i de år besøgte hovedstaden og bragte stor inspiration med sig.

Ud fra Soli Deo Gloria opstod der senere flere menigheder. En af dem var Frikirken på Havnen, som igennem mange år holdt til forskellige steder på Christianshavn og på Refshaleøen med Sten & Else som præstepar. De var altid åbne og sultne efter at lære Jesus bedre at kende og at opleve mere med ham.

Lovsangen var en vigtig måde for Sten at udfolde og uddybe relationen til Jesus på. Han og Else introducerede bl.a. det undervisende materiale ”Psalmodiskolen” til Danmark og holdt flere kurser, som var med til at præge mange danske lovsangsledere.

Toronto

Længslen efter mere fra Gud bragte også Sten og Else til Toronto, da en stor åndelig fornyelse fandt sted i en kirke i den by. For Sten medførte besøget et møde med hans himmelske Far, som ikke blot førte ham selv ind i en anderledes relation til Gud, men som også kom til at sætte sig dybe spor i Stens forhold til sine børn.

Denne nye indsigt førte til, at undervisningen om Guds Faderhjerte blev en central del af Frikirken på Havnen. Og på et tidspunkt blev Sten sammen med Else inviteret til at videregive deres indsigt om netop disse to emner til den daværende undergrundskirke i Kina: Lovsangen og Guds faderhjerte. Det blev til utallige rejser og en undervisning over flere dage, der landede som regn på tør jordbund i menighederne dér, og som er bevaret for eftertiden.

Præst for ’rødderne’

Midt i al denne aktivitet glemte Sten aldrig beboerne på Christiania, hvor han kunne blive mødt med tilråbet ”Hej, præst!”, når han dukkede op i en af caféerne. Også af spise- og spillestedet Nemolands drivkræfter blev han modtaget med stor respekt, og han fik dem til at punge ud for at sætte den ene internationalt kendte kristne lovsangsleder efter den anden på deres program til store udendørs koncerter.

Sten syntes fuldstændig frygtløs, som han begik sig overbevisende og hjemmevant i miljøet. Ved én lejlighed stillede han sig op på taget af Nemoland sammen med Frikirken på Havnens lovsangsband til en koncert, som ifølge en tilskuer fandt sted ”lige dér, hvor de værste rødder samledes, og hele pladsen blev indtaget af Guds fred og nærvær.” I dag lever Christianiakirken fortsat visionen og hjertet for Stadens beboere ud.

Sten var en pioner. Han spillede bas i startbesætningen af det banebrydende danske lovsangsband Beraka. Han fik mange kontakter til internationale, kristne ledere, som respekterede og ærede ham for hans oprigtighed, ihærdighed og brand for Jesus. Han stod i spidsen for missionsrejser til Ukraine, Polen og Frankrig, og han og Else var i mange år de nordiske ledere af Partners in Harvest kirkenetværket.

BURN 24/7

De sidste år var det særligt det internationale lovsangsinitiativ BURN 24/7, som Sten lagde sine efterhånden vigende kræfter i at bringe til blomstring i Danmark. Han ønskede altid, at lovsangen måtte bevæge sig ud over det fastlagte og gennemøvede og ind dér, hvor Helligånden tager over og leder dybere ind i Guds nærvær og i tilbedelsen af Jesus.

Det var derfor smukt at opleve, hvordan BURNs internationale leder ved en konference i København ærede Sten & Else som pionerer for lovsangen i deres eget slægtled og for de fodspor, de havde efterladt til den nye generation.

Slidt op – ikke rustet op

Privat var Sten den samme som i rampelyset. Der var ingen forstillelse, ingen laden som om. Han var ægte begejstret for sin Far i Himlen og i den grad også for sin familie, for mad, musik, rejser og eventyr og for at snedkerere og bygge om på den ene bolig efter den anden til Else og ham.

Ud over sin hustru efterlader Sten sig 4 børn og 3 svigerbørn, 10 børnebørn og 2 oldebørn. Han overlevede en søn og en datter, og også mange andre svære perioder og kampe var Sten igennem. Altid holdt han fast i sin Frelser – og omvendt. Lige til det sidste. Og han fik lov at fejre sin og Elses 70 års-fødselsdage og (med et års fremrykkelse) deres guldbryllup ved et par mindeværdige fester.

Da havde de seneste års sygdom dog tæret meget på kræfterne. Sten var aldrig forfalden til selvmedlidenhed, men henimod slutningen af sit liv konstaterede han flere gange: ”Jeg kan ikke mere”. Han var slidt op. Men som en livsklog og ligeledes meget aktiv præst engang sagde: ”Det er bedre at blive slidt op end at ruste op.” Sten rustede helt bestemt ikke op. Æret være hans minde!

Den kendte lovsangsevangelisten Sean Feucht skrev om Sten Thomsen: ”Han var en sand far i Europa. Må Gud oprejse hundreder ligesom ham! Vi vil savne dig, Sten. Vi vil videreføre arven efter dig!”