Maskespil afsløres

På alle plan ser vi menneskers teaterspil med fordækte kostumer og mere eller mindre vel skjulte motiver. Det ses i hjem, det ses på arbejdspladser, ja, vi møder det dagligt.

Prædikerens Bog kap. 7 siger: Gud skabte mennesker, som de bør være, men de har så mange sære ting for. Nu til dagens tekst. Den udspiller sig omkring år 32 og finder sted i Galilæas egne. Situationen beskrives i teksten så klar, at man næsten ser det som et video-klip.

Persongalleri: En farisæer ved navn Simon holder et gæstebud og inviterer en gruppe venner og ligesindede – og så lige én til, Jesus af Nazareth, det hotteste navn i de dage i hele Israel. Jesus accepterede indbydelsen, mødte op og deltog i selskabet. Der inviteredes til spisning, hvilket efter datidens skik betyder: Ligge til bords.

Maden serveres: og snakken gik; – men pludselig dukkede endnu en person op. En kvinde, som straks bedømtes til at høre til blandt ’gadens prostituerede’. De fremmødte mænd var ikke ukendte med ’sådanne’. Nysgerrige, men tydeligt forbeholdne – fulgte de kvindens entre og hendes gang direkte hen til Jesus.

Kvinden knælede stille ned ved Jesu fødder og begyndte at græde. Hendes tårer faldt på hans fødder. Med sit lange hår tørrede hun dem, kyssede dem og hældte så indholdet af en medbragt alabastkrukke ud over hans fødder. Den fine aromatiske olie udsendte en behagelig duft.

Scenen er tydelig for alle de tilstedeværende. M e n, tolkningen af scenen, afsløredes af Jesus, da han henvendte sig til Simon: Simon, jeg har noget, jeg gerne vil sige til dig! (bemærk det kærlige ordvalg) ”Hvad er det, mester?”, spurgte farisæren. Jesus fortæller nu en lignelse om to skyldnere, en skyldte rigtig meget, en anden meget lidt.

Begge fik deres gæld eftergivet. Hvem tror du elsker mest? Simon svarer lidt rapt Mon dog ikke den, der fik eftergivet mest. Jo, du har ret, sagde Jesus, men så kom det: Da denne kvinde kom ind her, gjorde hun alt det, som du undlod at gøre. Og efter Jesus udlægning af hændelserne sagde han henvendt til kvinden: ”Dine synder er tilgivet.”

Der blev uro i forsamlingen. – Tak for kaffe…….. Hvem er den mand, som påstår, han kan tilgive synder.(De afslører, at de ikke tror på ham) Men Jesus fortsatte, henvendt til kvinden: Det er din tro, der har frelst dig. Du kan gå nu, med fred i hjertet.

Kvinden fik virkelig svar fra Jesus på sin kærlighedsgerning. Hendes modige bekendelse i modstanderes nærhed var drevet af en trang fra hjertets dyb. Hvad var der dog sket med hende. Jo, hun havde tidligere hørt om Jesus, og hun var fuldt overbevist om, at Jesus var Kristus, Frelseren og forløseren – Søn af den levende Gud og Skaber.

Hun modtog Jesu anerkendelse for sin tros- tillids- og risikofyldte kærlighedsgerning. Ja, han kaldte det endog en art profetisk handling og henviste til den snarlige, historiske verdensbegivenhed ved påsken.

Erkend din afhængighed

Matthæusevang. kap. 5, 3: Velsignede er de, som erkender deres afhængighed af Gud, for de skal få del i Guds rige. At erkende Guds som skaber og opretholder af alt liv. At erkende Guds ord til os, at vi har reelt behov for Frelse, for nåde, for tilgivelse.
At tage imod denne Guds gave, og handle derudfra – det er vejen til at få fred og frihed i dette liv – og dertil løftet om evigt liv hos Gud. At leve i den kærlighed, som den treenige Gud udøser.

At vandre med Ham, som elsker os og fører os igennem dette liv, i medgang og modgang. At vandre med ham, ved at overøse de medmennesker, der bliver vores næste, ja alle dem vi møder i familie-, arbejds- og vennefællesskaber – med oprigtige, kærlige handlinger – det bringer duft af liv til liv.

Lev, tal og vær autentisk.

Søndagens tekst: Luk. 7, 36-50

Kvinden i farisæerens hus

36 En af farisæerne indbød engang Jesus til spisning i sit hjem.
37 En kvinde fra gaden, en prostitueret, fik at vide, at Jesus var taget ind for at spise hos farisæeren, og hun gik derhen med en alabastkrukke fyldt med aromatisk olie.

38 Da hun var kommet indenfor, knælede hun stille ned bag Jesu fødder og begyndte at græde. Hendes tårer faldt på hans fødder. Med sit lange hår tørrede hun dem, kyssede dem og hældte den aromatiske olie ud over dem.

39 Da farisæeren, som havde indbudt Jesus, så, hvad kvinden gjorde, tænkte han ved sig selv: „Det her viser, at Jesus ikke er en profet fra Gud. Ellers ville han være klar over, hvad det er for en slags kvinde, der rører ved ham. Han ville vide, at hun er prostitueret.”

40 „Simon,” sagde Jesus, „jeg har noget, jeg gerne vil sige til dig.”
„Hvad er det, mester?” spurgte farisæeren.

41 „Der var to, som skyldte penge til den samme mand. Den ene skyldte 500 denarer, mens den anden kun skyldte 50.

42 Ingen af dem kunne imidlertid betale deres lån, så manden eftergav dem begge, hvad de skyldte. Hvem af de to, tror du, var mest taknemmelig?”

43 „Mon ikke det var den, som fik eftergivet mest?” svarede Simon. „Jo, du har ret,” svarede Jesus.

44 Så vendte han hovedet mod kvinden og fortsatte: „Simon, har du set, hvad den kvinde har gjort? Da jeg kom ind i dit hjem, sørgede du ikke for vand til mine fødder. Men hun har vasket dem med sine tårer og tørret dem med sit hår.

45 Du gav mig heller ikke det sædvanlige kys på kinden til velkomst, men hun bliver ved med at kysse mine fødder.

46 Du kom ikke med olivenolie til mit hoved, men hun kom med aromatisk olie til mine fødder.

47 Det siger jeg dig: Hun har fået sine mange synder tilgivet. Det kan du se ud fra den store kærlighed, hun viser. Den, som kun har fået tilgivet lidt, viser ikke megen kærlighed.”

48 Derefter sagde Jesus til kvinden: „Dine synder er tilgivet!”

49 Der blev uro omkring bordet. „Hvem er den mand, som påstår, at han kan tilgive folk deres synder?” sagde de andre gæster til hinanden.

50 Men Jesus fortsatte henvendt til kvinden: „Det er din tro, der har frelst dig. Du kan gå nu — med fred i hjertet!”

Teksten er fra Bibelen på Hverdagsdansk