Allan Tind har oplevet både forfølgelse og slem sygdom
Men ”alt samvirker til bedste for dem, der elsker Gud”, citerer den tidligere bankmand Bibelen. Han overlevede en alvorlig kræftsygdom og har det godt, selv om han ikke længere har en mavesæk.

Allan Tind er kendt for at tage tingene roligt og afbalanceret. Men da han en søndag blev hængt ud på forsiden af Ekstrabladet, ønskede han ikke engang at gå ud af huset af frygt for, at naboerne skulle tro på den helt forvrængede historie, som bladet havde kogt sammen.

