Høstens lov

De hyggelige høstgudstjenester og høstfester, som fejres i mange danske kirker, kan minde os om høstens velsignelser. Tænk, hvilket under det er, at vore små frø og planter kan producere så store mængder god mad. Vi takker Gud for alt det, han giver os, og samler ind til støtte for gode formål. Og sådan skal og må det være. For høsttid er såtid.

Den indiske biskop Jacob Marineni, som netop har besøgt Danmark, har gjort sig mange tanker om det at så og det at høste. Han kender også til det, der står i Salme 126: ”De, der sår under tårer, skal høste med jubel. Grædende går han ud, mens han bærer såsæden; med jubel vender han hjem, mens han bærer sine neg”.

I Indien og mange andre af verdens lande er det ikke en selvfølge at kunne gå i kirke og drive kristent arbejde. Mange lever med den frygt og bekymring, at både deres hjem, kirker, skoler, klinikker og andet hjælpearbejde kan blive lukket fra den ene dag til den anden.

Nogle steder forkynder man om Kristus med livet som indsats. Alligevel arbejder de kristne trofast videre med det, Gud har kaldet dem til at gøre. Og vi har så meget at lære af dem her i vort – endnu – forholdsvis frie land.

I sommer hørte jeg en præst sige, at lignelsen om ”Den rige Bonde” bruges til høstgudstjenester i Tyskland. Det vakte undren, og en kollega bemærkede, at det er svært at finde evangeliet i denne tekst om bonden, der har fået et enormt høstudbytte og derfor vil bygge sine lader større. For Gud siger til den rige bonde – eller ”Den rige tåbe”, som manden kaldes i engelske bibler – at han skal dø samme nat. ”Du er en tåbe! I nat skal du dø! Hvem skal så have alt det, du har skrabet sammen?” spørger Gud.

Bonden i lignelsen havde talt med sig selv om, hvordan han bedst kunne bevare sine afgrøder. Med få ord tegnes billedet af en mand, der levede for sig selv og døde for sig selv:

• Han sagde ikke Gud tak.
• Han tænkte heller ikke på at dele sin overflod med andre.
• Han såede tilsyneladende heller intet, men planlagde i stedet at leve mageligt af sine rigdomme i mange år.
• Så faldt dommen, og Jesus kommenterer lignelsen med ordene: ”Sådan går det den, der samler sig skatte, men ikke er rig hos Gud”.

Umiddelbart er det svært at se evangeliet, men det gode budskab ligger gemt i advarslen. For vi skal se os selv som forvaltere af Guds gaver. Vi er nødt til at så for at kunne høste. Det gælder både kornet, som vi sår i jorden, og de frø, vi planter i andre mennesker gennem vore ord og handlinger.

Biskop Jacob fortæller, at to amerikanske missionærer bad for ham, da han som otteårig var ved at dø af leukæmi. Missionærerne rejste videre uden at høre, at drengen faktisk blev rask. Men Jacobs forældre ville sige tak til Jesus og spurgte: Hvad kan vi gøre for Jesus?

Og Jacobs eget liv viser os, at vi høster, hvad vi sår. Vi høster langt mere, end vi sår. Somme tider meget lang tid senere. Men høsten kommer.

”Tag ikke Guds godhed for givet, for hvad et menneske sår, skal det også høste. De, der investerer i deres eget selviske begær, vil høste død og ødelæggelse, men de, der investerer i det, som Helligånden ønsker, vil høste evigt liv ved Helligånden.
Lad os ikke blive trætte af at gøre det rette, for det vil resultere i en rig høst, når tiden er inde, blot vi ikke giver op”. (Gal. 6, 7-9)