Jeg er ’halvsyg’ og skammer mig over det

Kære Orla Lindskov

Jeg er en kvinde på 68. Jeg er lykkelig gift og har 2 sunde og raske børn, som nu er voksne og flyttet hjemmefra.
Med dette brev kommer jeg nu til dig. Men sandelig også til Jesus. Jeg er nemlig havnet i et stort problem, som kræver både forbøn; men også rådgivning.

Jeg skriver i håbet om hjælp. Jeg er nemlig havnet i en situation med stor træthed, som plager mig hver dag.
Uanset hvor meget jeg sover, er jeg stadigvæk træt. Men jeg føler mig også uendelig svag. Uden energi. Det er, som om jeg er syg.

Men alligevel ikke rigtigt syg, for jeg klare stadigt meget af det hjemlige arbejde med hus og have. Men min mand er dog nødt til at træde hjælpende til. Det er han ikke så begejstret for, for han arbejder stadig på fuld tid. Jeg er blevet undersøgt og har fået taget blodprøver. Men man finder ingen årsag til min svaghed.

Jeg har talt med min læge om alle muligheder: – Forsinket overgangsalder, som måske kan behandles med hormoner.
Det har jeg forresten læst om, at det skulle have hjulpet nogle kvinder af med træthed. Jeg har også talt med min læge om stress, altså eftervirkninger efter stress.

Min mand og jeg havde nemlig store problemer med vores voksne søn i forbindelse med, at han skulle flytte hjemmefra. Det gik ikke så let. Det gjorde, at jeg i en periode lå meget vågen og led af søvnløshed. Tankerne kørte i mit hoved. Det tog på mig psykisk, og jeg blev vanskelig overfor min mand. Han er stærk på alle områder, og nogle gange mere end antyder han, at det er skaberi med mig.

Min mand har taget mig med til forbøn på et forbønsmøde. Det hjalp mig måske lidt i en kortere periode. Ind imellem ville jeg næsten ønske, at jeg var rigtig syg og sengeliggende med en rigtig diagnose. Så ville man ikke mistænke mig for skaberi.
Det er strenge tider for mig. Jeg bliver så let tynget ned af selvbebrejdelse. Jeg synes, at jeg som kristen burde have det anderledes godt. Det ligger også ligesom i luften i vores menighed.

Jeg skammer mig over min svage tro og mit svage helbred. Sådan synes jeg, at jeg har følt lige siden min barndom.
Men alligevel har jeg valgt at stole fuldt og helt på, at Jesus er min Hjælper. Jeg vil fortsat stole på – at ”fra Herren kommer min hjælp.”

På forhånd tak for din hjælp, din forbøn og for dit svar.
”Den halvsyge.”

Vi kan hjælpe andre, mens vi er ’halvsyge’

Kære ”Halvsyge”

I Bibelen hos Esajas, i hans bogs kap. 53, vers 4 står der om Jesus: – ”Han tog vore svagheder,”.
De ord tror du på, og derfor beder du om min forbøn. Jeg vil så gå i forbøn for, at din svaghed må være midlertidig. Der er jo også i Bibelen et løfte om, at ” Ny styrke får de, der stoler på Herren, – -.

Der er mange, der ligesom dig føler, at det næsten er værre med konstant svaghed, frem for at være alvorligt syg. Altid at være halv-syg, såvel fysisk som psykisk, altid at være træt, altid at være hæmmet i sin arbejds-kraft, uden at andre kan forstå hvorfor. Det belaster skrækkeligt. Har du derimod en ”rigtig” diagnose, så har du noget, som andre kan forholde sig til og have medlidenhed med.

Men tro ikke, at Jesus ikke vil helbrede de halv-syge. Det både kan han, og det vil han. Det er så her, bøn og forbøn kommer ind i billedet. Jesus gør det bare ikke altid sådan, at han fjerner svaghed fra os med det samme, når vi beder. Ofte hjælper Jesus os nærmere til Gud, mens vi kæmper med svaghed og halv-syge. Ofte lærer vi derved at have medfølelse med andre, der lider.

Der findes bomstærke, robuste mennesker, som aldrig har kendt til smerte og sygdom, og som synes at have nerver af stål. De tror ofte, at svaghed og halv-syge er skaberi. Men de, der selv har prøvet svaghed og halv-syge, og som har prøvet at få styrke til de svære dage hos Jesus, de har noget at give til andre, som befinder sig i samme situation.

Bibelen giver os en beretning om en kronisk syg kvinde; nemlig kvinden med blødninger. Hun var svag og havde lidt meget under fejl-behandlinger. Men hun rørte ved Jesu kjortel og blev helbredt. Heldigvis for os er Jesu kjortel stadig her på jorden. Det er i Helligåndens åbenbaring. Vi kan stadig røre ved hans kjortel. Det sker ved bøn og forbøn.

Lad os være overbærende overfor dem, hvis svaghed og halv-syge er langvarig. Lad os være tålmodige og i tro afvente Herrens time for udfrielsen og helbredelse.

Kære halvsyge kvinde, – mens de strenge tider er i dit liv, er det vigtigt, at du forstår dig selv. Vi mennesker kan så let blive tynget ned af selv-bebrejdelse i svære tider. Jeg læser i dit brev, at du netop så let bliver tynget ned af selvbebrejdelse. Du føler, at du som kristen burde have det anderledes godt, og at det ligger i luften i din menighed.

Du skriver også, at du skammer dig over din svage tro og dit svage helbred. Du bringer også din barndom på banen, – for nogle medbringer sygdom og svaghed både fysisk såvel som psykisk fra barndommen. Men husk – Jesus kan også helbrede svagheder og sygdomme, som vi har medbragt fra barndommen. Virkeligheden er, som vi synger: – Jesus kan forvandle alt.

Med venlig hilsen
Orla Lindskov.