Kanaan-venner mødes i Ådalen
Fra den 30. september til den 2. oktober holder Kanaanvennerne, som er tilknyttet De Evangeliske Mariasøstre, stævne på Ådalen ved Randers under temaet ”Her er mere end Salomo…”
På Mariasøstrenes danske hjemmeside skriver de om stævnet: ”Af og til behøver vi en koncentreret tid, hvor vi kan få vort indre øjes fokus justeret. Der er meget, som vil aflede vor opmærksomhed, men bare med blikket rettet mod Jesus finder vi ægte liv og et fundament, der består, når uvejret truer. Lad os bede om, at stævnet kan være en sådan tid, hvor han kommer nær og kan tale til os,” skriver Mariasøstrene forud for stævnet på Ådalen.