Genfind glæden i at følge Jesus

En gammel dame sagde en gang til mig, at det kristne liv handler om enfoldighed. Hun sagde, at enfoldig betyder at være foldet én gang. Det eneste, du skal være optaget af, er at tro på Jesus og følge ham.

Jeg synes, det lød enkelt og ligetil. Gennem livet har jeg erfaret, at det kristne liv og efterfølgelsen af Jesus langt fra er så enkelt og ligetil, som det først virkede til. Netop her har teksten om Jesu kaldelse af Levi et budskab til os, som er trætte og tyngede, hvor vi kan genfinde glæden i at følge Jesus.

At høre Jesus

Særligt i vores tid med mange medier og nyheder er der en risiko for, at vi glemmer at stoppe op og lytte til Jesu ord. Jesu ord er en medicin til at bevare et godt og sundt fokus i livet. Derfor er der en vigtig pointe i, at vi afsætter tid til at fordybe os i Jesu ord og bøn. At høre Jesu ord er balsam for sjælen og nærer vores indre menneske. Dette ord giver os fundament under fødderne og vejleder os i livets mange gøremål.

Han rejste sig og fulgte Jesus

Jesus henvender sig til Levi, velvidende, at han er tolder, og kalder ham til at følge sig. Det er en stor beslutning for Levi, da han dermed også forlader en forretning og sikker indtjening. Som Jesu discipel ligger en ny identitet og livsvej foran Levi, som er defineret af hans nye herre og mester. Vi kender Levi under navnet Matthæus, og Jesus indsætter ham senere som en af de tolv disciple (Mark 3,18).

Troen rummer både en høre- og en handledimension, der hænger uløselig sammen. At Levi rejste sig og fulgte Jesus, betød, at han forlod det gamle liv for at tage imod det nye liv med Jesus. Hvor den vej førte ham hen, vidste han ikke på det tidspunkt. Livet som discipel bliver ikke styrket af, at vi ser tilbage eller på os selv – men hen mod Jesus. For at bevare frimodighed og glæde i troen, må vi have øjnene rettet mod ham.

Han spiste sammen med syndere og toldere

Det næste, vi hører, er, at Jesus sidder til bords med toldere og syndere hjemme hos Levi. I grundteksten er forståelsen den, at Jesus er værten for middagen. Levis nye liv med Jesus starter altså med, at Jesus inviterer til en fest hjemme hos Levi, hvor toldere og syndere også er indbudt sammen med disciplene.

Jesus skammer sig ikke over at være i nærheden af mennesker, som ellers er udstødt af samfundet. Tværtimod understreger Jesus, at evangeliet er for syndere: ”De raske har ikke brug for læge, det har de syge. Jeg er ikke kommet for at kalde retfærdige, men syndere”. Evangeliet er den afgørende forudsætning for efterfølgelsen. Jesus kom for at give sig selv og gav sit liv på korset for at frelse os.

At han betalte syndens pris med sin død betyder, at vi nu kan modtage livets gave i troen på ham. Vi bliver mindet om det ved nadverbordet, hvor vi knæler ned og modtager Jesu legeme og blod. Vi får livet som en gave af ham, som gav sit liv for os. I troen på ham er vi nu frie til at leve livet i efterfølgelse af ham. Ja mere end det: Vi må kalde os Guds børn, og vi er det (1. Joh 3,1).

Jesus viser en ny og løfterig vej

Uanset hvor vi går, og hvordan vores liv arter sig, så er Jesus den samme. Han som kalder os, er trofast og god. Han ved, hvad der tjener os bedst. For os gælder det da, at vi hører Jesu kald og følger ham i tro. Så vil han vise os en ny og mere løfterig vej end den, hvor vi sætter os selv først.

For evangeliets budskab og løfte gælder enhver som tror: Han som kalder os til at følge ham, har givet os det håb, at vi en dag skal sidde til bords med ham i Himmelens festsale. Dette håb sætter vores liv og tjeneste i et nyt og større perspektiv.

Søndagens tekst: Mark. 2, 14-22

Jesus kalder Levi og kommer med en ny lære

14 Da han passerede toldstedet, så han Levi, Alfæus’ søn, sidde der. „Kom med mig!” sagde Jesus til ham. Straks rejste Levi sig og fulgte med ham som en af hans disciple.

15 Derefter blev Jesus og disciplene indbudt til spisning i Levis hjem. Mange skatteopkrævere og nogle af de andre „syndere”, som til stadighed fulgte Jesus, blev også inviteret.

16 Da nu de skriftlærde blandt farisæerne så Jesus i det selskab, sagde de til hans disciple: „Hvordan kan han få sig selv til at spise sammen med den slags syndige mennesker?”

17 Jesus hørte det og svarede: „Raske mennesker har ikke brug for lægehjælp, men det har de syge. Jeg er kommet for at invitere syndere til at vende om til Gud. Det mener de ‚frelste’ jo ikke, at de har brug for!”

18 En dag, da Johannes Døbers disciple og farisæerne havde en fastedag, kom der nogle og spurgte Jesus: „Hvorfor faster dine disciple ikke, når både farisæernes og Johannes’ disciple gør det?”

19 „Brudgommens venner kan da ikke faste og sørge, så længe de er sammen med ham,” svarede Jesus.

20„Men der kommer et tidspunkt, hvor brudgommen bliver taget fra dem. Så kan de faste.

21 Man lapper ikke gammelt tøj med et stykke nyt, uvasket stof. Enhver ved, at når den nye lap krymper, river den det gamle tøj i stykker, så hullet bliver endnu værre.

22 Der er heller ingen, der hælder ny vin på gamle lædersække, for når vinen gærer, vil sækkene sprænges—den nye vin går til spilde, og de gamle sække bliver ødelagt. Nej, til ny vin bruger man nye lædersække.”

Teksten er fra Bibelen på Hverdagsdansk