Melvin Kakooza: Gud har en plan
– Gud har en plan med mit liv. Og det giver mig sådan en dejlig ro, siger Melvin i en podcast.
Han startede som comedy-talent, blev tv-vært og fik sit eget tv-show. Melvin Kakooza er nærmest blevet folkeeje på grund af den succes, han har opnået, siden han vandt prisen som årets comedy-talent i 2019.
Melvin havde masser af succes med sine shows og tv-programmer. Men for halvandet år siden, da han skulle være vært i X-factor, ramte tragedien: Han fik en hjernetumor, var udsat for hjertestop og måtte igennem et langt genoptræningsforløb.
Giver ro
Mange ville have givet op, men for Melvin var holdepunktet troen på Gud. I podcasten ”Hele mennesket” fortæller han om, hvordan troen hjalp ham igennem den svære tid. ”Jeg har jo min familie, som jeg snakker rigtig meget med. Og så har jeg min tro, som jeg virkelig hviler i”, forklarer Melvin.
”Jeg er jo vokset op i den kristne tro og tror på, at Gud har en større plan med mig. Og det giver mig sådan en dejlig ro”, fortæller han.
Læs resten af artiklen her på udf.nu