Bob Dylan fandt svaret i vinden

Selv om han nærmer sig de 82 år, ser den dynamiske sangskriver og nobelpristager Bob Dylan tydeligvis ingen grund til at gå på pension.

Han gennemfører et program, som kan tage pusten fra de fleste. Han er nu midt i sin treårs verdensturné (2021 – 2024). Alene i oktober holdt han 21 koncerter i seks forskellige lande. Royal Arena i København var også på turné-listen. Udfordringens medarbejder oplevede Dylan, da han for nylig besøgte Göteborg.

Ingen mos på rullesten

Snart 82 år og still going…rolling. Og som et engelsk ordsprog siger det: ”Der gror ingen mos på rullesten!”
Allerede i 1970’erne blev Bob Dylan omtalt som en levende legende. Denne unge jødiske mand voksede op i staten Minnesota, hvor så mange fra Norden har slået sig ned.

I 2004 kårede det seriøse musikmagasin ”Rolling Stone” ham som nummer to blandt verdens største kunstnere (”Greatest Artist of All Time”). Her blev Dylan blev kun overgået af The Beatles. Dette til trods for, at John Lennon, bassisten i samme band, skrev sangen ”I am a Looser” og klassificerede sig selv som en taber efter at have hørt Dylan første gang og sammenlignet sig med ham. I 2015 blev Dylan af samme magasin rangeret som den allerbedste sangskriver, foran både McCartney og Lennon.

Hædret af præsidenter

Der var nærmest en uvirkelig ”religiøs stemning”, da Dylan trådte ind på koncertpodiet i Skandinavium, Göteborg. Siddende næsten helt skjult bag sit piano, fremtryllede han klassikerne ud af det blå. Til publikums store frustration var mobiltelefoner forbudt. Måske for at understrege, at det er musikken og budskabet, der er det vigtigste.

Mange kunne nok have lyst til at streame legenden Dylan live på mobilen. I 2012 fik han af Barack Obama overrakt ”præsidentens frihedsmedalje”, som er USAs højeste civile udmærkelse. Og Obama lovpriste sangeren for hans store kulturelle bidrag og for hans stadige søgen efter sandheden.

– Jeg husker, hvordan jeg lyttede til Dylans musik som studerende, og hvordan min verden blev åbnet. Han fangede noget meget væsentligt i dette land, udtalte den tidligere præsident. I 1997 havde præsident Bill Clinton inviteret Dylan til the East Room i Det Hvide Hus. Clinton hyldede lyrikeren med ”Kennedy Center Honor” og udtalte efterfølgende:

– Sangeren har sandsynligvis haft større påvirkning på min generation end nogen anden kreativ kunstner. Hans stemme og teksterne har ikke altid været gode for øret, men gennem sin karriere har Bob Dylan aldrig arbejdet for at behage andre. Han har forstyrret freden og fået de mægtige til at føle sig utilpasse, sagde Clinton.

Netop det gjorde kunstneren til fulde, da han i 1979 udgav sin plade ”Slow Train coming.” Den chokerede millioner af fans over hele verden, fordi den jødiske Bob Dylan for første gang bekendte med stærke tekster, at han var blevet kristen.

Måske ønskede hans verdslige fans bare, at han som ”generationens talsmand”, og den ledende skikkelse i den voksende amerikanske modkultur, skulle skrive og synge sange om, at ”The Answer is Blowin’ in the Wind” og ”The Times They Are A-Changin’”. Den slags sange var vigtige for borgerrettighedsbevægelsen i USA og krigsmodstandere verden over.

Men som litteraturprofessor Erling Aadland siger: ”Dylan har altid overrasket, brudt med forventningerne og nægtet at lade sig placere. Når alle har vænnet sig til én variant af mesteren, så ændrer han sig. Vægringen mod publikumsfrieri er det mest åbenlyse aspekt”.

”…gennem sin karriere har Bob Dylan
aldrig arbejdet for at behage andre.
Han har forstyrret freden…”

Hvad var der sket med manden? I 1979 deltog han i bibelstudieklasser på Vineyard School of Discipleship i Reseda, Californien. Pastor Kenn Gulliksen, som dengang var Dylans åndelige vejleder, fortæller:

– Larry Myers og Paul Emond tog hen til Bobs hus og holdt en prædiken for ham. Han svarede faktisk med at sige: ”Ja, jeg ønsker at have Kristus i mit liv”. Den dag bad han og modtog Herren.

Ingen kommentarer

Derefter fulgte to andre plader, hvor han viste sin begejstring for Jesus. Men så blev der pludselig stille omkring åndeligheden. Dylans næste plader havde et mere verdsligt præg. Og mange mente, at Dylans religiøse periode nu var ovre. Og gåden Dylan var som sædvanlig tavs overfor journalisterne. Rygterne gik så ud på, at han nu var konverteret til jødedommen, da han var blevet set i Israel foran Grædemuren.

Med sin jødiske baggrund var Dylan godt kendt med mange af de gammeltestamentlige bibelske fortællinger. I et interview fra 1985 udtalte Dylan:

”Det, jeg lærte på bibelskolen, var bare – en forlængelse af, hvad jeg havde troet på hele vejen, men som jeg ikke havde været i stand til at sætte ord på.”

Stadig kristen?

Som Erling Aadland også påpeger.

– Bob Dylan er genial, ikke fordi han har fundet på alt selv, for det har han ikke, ingen har det, men fordi det, han har skabt, og antallet af sange, han har lavet, er imponerende – i kvantitet, kvalitet og diversitet. Hans vigtigste inspiration er den amerikanske sangskat. Den anden hovedkilde er Bibelen. Han er også inspireret af, citerer og låner fra mange verdensdigtere som Rimbaud, Eliot, beatpoeterne, Blake, Shakespeare og i senere år Ovid, Homer, Vergil og mange, mange flere.

Få af Dylans sangtekster er ligegyldige, rigtig mange er bedre end det meste, som ellers findes. Og en stor del af dem er blevet kulturelle ikoner, som nærmest er ”gået i generne på generationer af lyttere”, for nu at citere litteraturprofessoren igen.

Mens Dylan fortsat var tavs angående sit åndelige ståsted, fortsatte hans ”never ending tour”-koncerter verden over.
Angivelig var han i Göteborg nået til nr. 3887 i rækken. På touren bruger han sit repertoire på godt 600 sange fra sine 39 udgivne studiealbums.

Desuden har han skrevet bøger, lavet film og radioprogrammer, samt tegninger, malerier og skulpturer.

Koncertens budskab

Album efter album udkommer. Det kristne budskab er ikke længere et hovedfokus. Men overraskende nok udgav Dylan i 2009 julealbummet ”Christmas in my heart”.

Alle de klassiske julesange om slædebjælder og flyvende rensdyr er med. Men Dylans nasale basstemme synger også om englekor og om krybben i Betlehem. Og i salmen ”O’ Come All Ye Faithful” synger han… ”kom, lad os ham tilbede” med en inderlighed, så man bare må undres…

I ”O Little Town of Betlehem” lyder det i oversættelse ”…intet øre kan høre Hans komme. Men i denne syndens verden, vil sagtmodige sjæle fortsat tage imod Ham. Den kære Kristus. Amen.” Samtidig, i et af den gådefulde Dylans sjældne interviews – på egen hjemmeside – lyder et klart og tydeligt svar på interviewerens spørgsmål:

– Du synger denne sang som en sand troende?

Hvorpå Dylan kontant svarer. – Well, I’m a true believer. (Jeg er en sand troende…)

Overlever alle nulevende

Endnu tidligere var Dylan den første, som sang Leonard Cohens senere så kendte ”Hallelujah”. Under den igangværende turné har han valgt flere af sine egne numre, som henviser til Gud.Foruden hovednummeret fra sit første kristne album ”You gotta serve somebody” (”…du er altid nødt til at tjene enten djævelen- eller Gud”). Han fik forøvrigt en Grammy for denne LP.

Og han afsluttede koncerten med værket ”Every Grain of Sand,” hvormed han gav verden en ny Dylan-klassiker – inspireret af Mattæus evangeliet 10,30. Det svenske dagblad ”Dagens Industri” havde for nylig en artikel, hvor overskriften lød:

– Dylans værk vil overleve alle nulevende mennesker.