’Jesus kommer som fredsfyrste’

Den 20. november dannede en fyldt Haderslev Domkirke rammen om uropførelsen af en spritny adventskantate med tekster af Niels Brunse og musik af Povl Christian Balslev.

Ikke færre end 270 sangere fra 10 sogne i stiftet deltog, og tekstforfatteren oplevede kantaten ”Træd ind med lys og herlighed” fra kirkebænken, mens komponisten selv dirigerede det store kor.

Højskolesange

Hvornår blev du kontaktet angående opgaven med at skrive Adventskantaten for Haderslev Stift, og hvorfor tror du, valget faldt på dig?

– Det må have været allerede i foråret 2021. Hele stiftsjubilæet blev jo forberedt i god tid. Og hvorfor mig, det ved jeg ikke, men udvalget må vel have syntes om andre tekster, jeg har skrevet, og som man kan finde for eksempel i Højskolesangbogen og en enkelt i Kirkesangbogen, siger Niels Brunse.
Han er også kendt for – sammen med Carsten Johs. Mørch – at have skrevet ”Godmorgen, lille land” til indvielsen af Storebæltsbroen i 1998.

Sprog, musik og teologi

Hvordan forløb arbejdet for dig – og hvordan foregik samarbejdet med Povl Christian Balslev og udvalget?

– Fordi der var så god tid, kunne jeg tænke grundigt over opgaven, der var ikke noget tidspres. Vi begyndte med en skitse af, hvilke dele kantaten skulle indeholde – det skulle være et liturgisk værk, der omfattede mange elementer af en sædvanlig dansk gudstjeneste, og så skulle der også være en ny salmetekst.
Povl Christian Balslev sendte mig ikke mindre end seks forskellige forslag til en melodi. Jeg valgte en – den, der havde nummer et, måske fordi Povl også selv syntes bedst om den – den havde et præg af en slags forventningens glæde, som passede godt til adventstiden.
Det er ikke så tit, at man skriver en tekst til en melodi, som regel er det omvendt, men det var en velkommen udfordring for mig, og melodiens struktur affødte en masse trestavelsesrim, som jeg nok ikke ellers ville have valgt. Samarbejdet med hele udvalget var usædvanlig godt, jeg tænker tilbage på det med fornøjelse.
Der var en god og munter stemning på de møder, vi holdt, og jeg var glad for at have Marianne Christiansen som garant for, at det ikke blev teologisk helt i skoven, hvad jeg skrev.
Mads Djernes er ikke bare præst, han har også stor musikforstand, hvad Povl naturligvis også har, og Marianne Mølbæk var en storartet og opmuntrende koordinator.

Jesus er Fredsfyrsten

Hvordan forberedte du dig til at skrive disse sange ud fra gammeltestamentlige tekster?

– Jeg læste meget omhyggeligt alle teksterne til 1. søndag i advent, ikke kun de gammeltestamentlige, samt nogle til de andre søndage i adventstiden, og prøvede at finde noget fælles, noget der skulle dreje sig om ny begyndelse og festligholdelse af det nyes indtog.
De gammeltestamentlige tekster fra Zakarias’ bog og Salme 24 og 100 havde nogle ret så krigeriske passager, som jeg ikke syntes passede til vores tid. Ganske vist kan man fortolke dem som noget, der handler om den indre kamp i mennesket, men efter to ødelæggende verdenskrige i det tyvende århundrede skal man ikke bruge krig som metafor. Det er kun blevet bestyrket af krigen i Ukraine, som ikke engang var brudt ud endnu, da vi udarbejdede det meste af kantaten.
Jeg ville koncentrere mig om, at Jesus kommer som fredsfyrste – meget passende holdt vi et par af møderne i Fredens Kirke i Odense – og ikke som en hævnende sejrherre.

Slå portene op for kærlighed, tilgivelse – og tro

Hvordan vil du beskrive kantatens budskab og relevans i Danmark i 2022/23?

– Det er jo en adventskantate, derfor er dens budskab – hvis en kantate kan have sådan et – en forjættelse, et løfte om, at det nye kirkeår tager hul på et nyt kredsløb af håb og kærlighed.
Håb og kærlighed er altid relevante i en verden, hvor der som regel er for lidt af begge dele, og altså også i Danmark netop nu.
Kantaten opfordrer til i fest og glæde at slå portene op igen for det budskab om næstekærlighed og syndernes forladelse, som Jesus selv bringer, og knytte det til det tredje ord, der plejer at følges med de to andre: tro.

Varm oplevelse

Hvordan var det at opleve uropførelsen i Haderslev Domkirke?

– Det var en varm og livsbekræftende oplevelse med et kæmpekor af sangere af alle slags og en helt fyldt domkirke, en værdig jubilæumsfest og for mig, helt personligt, et tegn på, at det jeg havde bidraget med, kunne bruges. Der er også kommet mange positive tilbagemeldinger siden den dag.

Venstrefløjen og troen

Som yngre var du skribent for den yderste venstrefløj. Ville du dengang have skrevet kantaten – eller har du ændret holdninger undervejs? – Eller er det let for dig at kombinere venstrefløjsideologi med kristendom?
– Jeg ville nok ikke have skrevet kantaten dengang, jeg var ung. Der er meget i tiden, i samfundet og i kirken, der har forandret sig siden dengang, derfor har jeg kunnet og villet gøre det nu – og jeg er også selv blevet forandret.
Men det grundlæggende i venstrefløjens bestræbelser, nemlig at mennesker skal tage vare på hinanden og den ene klode, vi nu engang har, er ikke væsensforskelligt fra det grundlæggende i kristendommen.
Der er troen til forskel, troen på at Gud findes, og at den fysiske verden, vi kan se og måle og beskrive, ikke er alt, hvad der er at sige om eksistensen.
Nogle venstrefløjsfolk føler ubehag ved den tanke, at tilværelsen ikke kan beskrives udtømmende med videnskabelige forklaringer. Dem om det, jeg har altid været teologisk nysgerrig, slutter Niels Brunse.

Forfatter og oversætter

Niels Brunse (født 1949) har skrevet romaner, noveller og sangtekster, blandt andet ”Godmorgen, lille land”, som vandt konkurrencen om bedste sang i anledning af Storebæltsbroens åbning og nu er med i Højskolesangbogen.
Han har lavet omkring 250 oversættelser fra engelsk, tysk og russisk, heriblandt en komplet oversættelse af Shakespeares skuespil – og modtog Modersmål-Prisen i 2012.
Som ung var Niels Brunse medredaktør og skribent på venstrefløjsbladet Politisk Revy og kulturtidsskriftet Hug!.