Hvordan lukker jeg op for mit sårbare jeg?

Kære Lægepræst

Jeg er en mand på 38, gift og far til to piger på 10 og 13. Jeg er diagnosticeret med en personlighedsforstyrrelse. Jeg er klar over, at jeg i mange situationer reagerer uhensigtsmæssigt, og jeg er også klar over, at jeg er nødt til at ændre mine handlemønstre, hvis ikke jeg skal ødelægge både familie og jobmuligheder.

Det var ikke en let erkendelse, men det var alligevel en lettelse at få sat en diagnose på. Jeg ved godt, at jeg har brug for terapi. Jeg har nu haft seks sessioner i lokalpsykiatrien, men det går ikke fremad. Det er min egen skyld. Jeg har en meget forstående terapeut, og jeg prøver virkelig at lukke op for, hvordan mit inderste selv fungerer.

Terapeuten siger til mig, at han ikke kan mærke mig i samtalerne. Jeg smiler og snakker ham efter munden. Jeg kan ovenikøbet høre det selv, men hvor meget jeg end gerne vil, kan jeg ikke overgive mig til terapien. Det føles (næsten bogstaveligt) som om, jeg er ved at drukne. Hvordan bærer jeg mig ad med at få lukket op for mit inderste, mest sårbare selv?

Venlig hilsen
Karl M

Kære Karl

Tak for dialog og mail. Tillykke med, at du arbejder med dig selv, det vil blive til gavn for både dig selv og dine omgivelser.

Du er bestemt ikke alene

Studier fra flere lande har vist, at mellem 7-13% af den generelle befolkning har en personlighedsforstyrrelse. Der findes 10 personlighedsforstyrrelser, jeg kan forstå, at du har diagnosen F.60.5 – Tvangspræget personlighedsforstyrrelse. Billedet er her ofte præget af rigiditet, ængstelig samvittighedsfuldhed, overdreven perfektionisme og kontrol. Du beskriver fint udfordringen med en personlighedsforstyrrelse.

Generelt er adfærden nemlig kendetegnet ved at være uhensigtsmæssig, unuanceret og utilpasset i svær grad. Det går ud over personen selv og ofte også omgivelserne. Personligheden er en kombination af karaktertræk, følelser, holdninger, selvopfattelse, værdinormer, mønstre for behovstilfredsstillelse og den måde, hvorpå man forholder sig til andre mennesker. Personligheden er ”den, man er”, og det, som giver det enkelte menneske dets individuelle særpræg.

Gud vil forme dig efter sin søns billede (Rom. kap. 8, v. 29). Du må være tålmodig, det tager tid at ændre de dårlige mønstre.

Følelser er bag mure

Du beskriver, at din terapeut ikke kan mærke dig, med venlighed glider du af og forbliver på afstand bag dine sikre og kendte forsvarsmure, præget af stereotyp adfærd. At lukke op for det inderste og mest sårbare selv er megasvært. Generelt kan man sige, at den tvangsprægede personlighed er emotionelt ”tør”.

Det følelsesmæssige er fraværende. Det er det saglige og forstandsmæssige, som dominerer. Meninger kan fastholdes rigidt og stædigt, men bag denne holdning er der følelser af tvivl og usikkerhed. Det forsvarsværk har været dit problem, men også din ”redning”. Din ”redning” for at undgå at miste kontrol og føle afmagt, tvivl og usikkerhed.

Murene giver en umiddelbar tryghed, men koster meget indre energi at fastholde. Hvis du skal blive hel, må murene gradvist falde. Ofte kan baggrunden for disse mure være svære følelsesmæssige oplevelser tidligere i livet. Tænk derfor tilbage på det sværeste i dit liv og skriv dine tanker og følelser ned, tag det med til næste samtale og fortæl.

Instinktivt vil du tænke, at det er bedre med mure end følelser, men mon ikke det netop er den manglende træning i at kunne mærke sig selv og andre i situationer, der er årsag til problemerne? Det vil gøre ondt at komme i kontakt med de dybe følelser, men det vil løsne op for det rigide reaktionsmønster.

Der er håb

Når du åbner op, vil du gradvist blive mere empatisk overfor dig selv, din familie og kollegaer. Se det som et mål, og tilegn dig Guds løfter – ”og i tillid til, at han, som har begyndt sin gode gerning i jer, vil fuldføre den indtil Kristi Jesu dag.”(Fil.1.6). Slap af og bed til Gud, du er højt elsket og i gang med at blive forvandlet.

Kærlig hilsen
Poul Henning