Jern sliber jern
En af mine afrikanske venner er en fantastisk evangelist. På min årlige tur til Afrika mødtes jeg med ham for at høre, hvordan det gik.
Som sædvanlig var der fuld fart på missionen. Ikke blot hjælper han hundredvis til tro, han underviser også de nye kristne i at lede andre til tro. Min ven havde levet alene en del år, efter at hans første kone forlod ham – på grund af hans tro. Men for to år siden fandt han en god og klog kvinde, som også var alene.
”Hvordan går det med ægteskabet?” spurgte jeg. Jo, svigerfaren ville udover brudeprisen nu også have penge til sukker og andre småting, og det var lidt irriterende, at han altid ville have mere. Men ellers gik det da godt. Hustruen var jo flyttet ind i det lille hus. Hun skaffede dem også en indtægt gennem sin syning for andre. Jeg fornemmede, at der var noget, der trykkede min ven. Lidt efter sagde han: ”Det er ikke nemt, når kvinden ikke vil lytte.”
”Det problem kender vi også i Europa,” bemærkede jeg med et smil på læben. ”Men din kone er jo en selvstændig person. Hun har levet mange år alene med sin far. Hun har dannet sin egen personlighed, ligesom du har. Nu må I begge tilpasse jer hinanden.”
Ægteskabet er virkelig en test af vores personlighed. Hvis en ven eller bekendt irriterer os, kan vi undgå at være så meget sammen. I arbejdsrelationer hjælper arbejdsdeling, roller og struktur os i at være sammen. Men ægtefællen skal man omgås hele døgnet. Det kan kun fungere, hvis man kan tilpasse sig hinanden.
Selv kong Salomon skrev om en stridbar kvinde – måske var det Dronningen af Saba – som han elskede, men som han alligevel sammenligner med et ”uafladeligt tagdryp på en regnvejrsdag”. Og han fortsætter i Ordsprogens bog 27 med at skrive: ”Jern slibes til med jern”. Der skal et menneske med en stærk vilje til at slibe en anden med en stærk vilje. Og alligevel blev min afrikanske ven og jeg enige om, at det ikke er de stærke diskussioner og uenigheder, der hjælper, men den gode vilje til at forsones og forstå hinanden. Og det er lettere, når man lytter til hinanden, som min ven sagde.
