Venstre sidebanner eksempel

Kristendommen udvandes

Når Dragen ikke kan forfølge de kristne, forsøger han at forføre dem... Derfor skal vi være på vagt overfor den nye vranglære, som trænger ind i de kristne kredse gennem New Age-inspirerede bøger, mener teologen Carsten Dalsgaard.

Af Carsten Dalsgaard. Cand.teol., tidl. sognepræst i Emdrup, forstander på Vejen Højskole Kibbutz og frimenighedspræst. Han har selv aktivt været med i retrætebevægelsen og leder nu Hellig Kors Kloster.

Det første Jesus nævner for sine disciple, da de spørger ham om tegnene på verdens ende og hans genkomst, er, at de skal vare sig mod at blive åndeligt forført.

Udsigterne ved at se ind i et nyt år er mildest talt ikke opløftende. Mon ikke mange af os kristne er overbevist om, at det ikke kan vare længe nu, inden Jesus kommer igen. Og godt det samme, for det bliver mere og mere tydeligt, at den nuværende verden ikke står til at redde.

Sortsyn eller lyserød løgn

Vi bryder os ikke om sortsyn. Vi synes ikke, at man skal male Fanden på væggen. Så derfor er det også helt naturligt og forventeligt, at mange i stedet for dystopier vælger det modsatte, nemlig utopier. Vi vil hellere tro på en lyserød løgn end se virkeligheden i øjnene. Og det ved den onde Drage, som er Satan selv.

Han forsøgte allerede helt fra starten at komme det nyfødte Jesusbarn til livs. Barnemordet i Betlehem vidner om dette. Men det lykkedes ham ikke. Og ikke så mærkeligt, at hans raseri nu er uden grænser, efter at det er gået op for ham, at Jesu død på korset ikke var hans sejr over Gud, men Guds sejr over ham. Og nu stræber han ’kvinden’ efter livet. Dvs. Guds menighed.

Forfølgelse og forførelse

300 millioner mennesker bliver forfulgt på grund af deres tro i dag. Heraf er 80 procent kristne. Vi er så heldige at leve i den del af verden, hvor der endnu ikke er korporlige forfølgelser. Til gengæld er forførelsen massiv. Spørgsmålet er, om vi er tilstrækkeligt opmærksomme på det. ”Våg altid,” formanede Jesus, ”og bed om, at I må få styrken til at undslippe alt det, som skal ske, og til at stå foran Menneskesønnen.” Hvad er Satans strategi?

Jeg er overbevist om, at han har flere strategier, som han bruger samtidig. Hvis ikke forfølgelse virker, så tyr han til det modsatte, nemlig forførelse.
Og det er, hvad vi ser i vores del af verden i dag – i den vestlige kultur, som har haft kristendommen betroet de sidste 1000 – 1500 år.

Frafaldet

Vi oplever et meget stort frafald fra den kristne tro i dag. Sekulariseringen og den materielle afgudsdyrkelse har skubbet Gud og Jesus ud i periferien af vores liv. Er vi så blevet mindre åndelige? Nej, tværtimod. Spiritualiteten blomstrer som aldrig før. Der står i Johannes Åbenbaring kap.12 om ’dragen’, at den spyede en hel flod af vand efter kvinden, for at hun skulle rives med af floden. Mange bliver i dag revet med af alt det nyåndelige.

New Age ideologien

Tilbage i 70-erne og 80-erne taltes der meget om og blev der skrevet mange bøger om New Age. Det hører vi ikke meget om længere. Men tag ikke fejl. New Age utopien lever i bedste velgående. Og det uhyggelige og skræmmende er, at det rykker frem på flere fronter samtidig. New Age er et mangehovedet uhyre, som det er meget vanskeligt at få et fast begreb om.

Men nogle af de vigtigste kendetegn er, at vi skal ”blive som Gud,” og at alting skal smelte sammen til en universel og kosmisk enhed.

Kirken er i fare

Og nu er vi fremme ved det, som jeg gerne vil gøre opmærksom på i denne kronik. Nemlig, at denne ideologi, denne utopiske og djævelske løgn er i færd med at trænge ind i kirken, langt ind blandt Guds folk. Jeg bliver nødt til at nøjes med et enkelt aspekt her. Og jeg vælger inkarnationen, underet over alle undere, at Gud den almægtige, himlens og jordens skaber blev menneske i en historisk person Jesus fra Nazareth, ham som blev født af jomfru Maria, og hvis fødsel vi lige har fejret igen.

Inkarnationen har til alle tider voldt problemer for den menneskelige fornuft. Og dermed for denne verdens vise og kloge. Filosoffer og teologer. Men den har vist sig ikke at være så let at benægte. Derfor ser det ud til, at strategien nu er ændret radikalt. ”If you can’t beat it, join it”.

Forførende bøger

Ben (Benny) Alex har oversat bogen af Rohr og selv udgivet ”Jesus og hans vej til transformation”. Han oprettede forlaget ”Gnosis” i 2004, men udgiver nu på Boedal.

For nylig udkom på Boedal Forlag en bog med titlen ”Den universelle Kristus” af den amerikanske franciskanerpræst Richard Rohr. Bogen er oversat til dansk af Ben Alex. For halvandet år siden fik Ben Alex selv udgivet en bog på Boedal Forlag med titlen ”Jesus og hans vej til transformation”.

Disse bøger er blot to i en længere række af bøger med mere eller mindre enslydende indhold og inficeret af New Age tænkning.
Det drejer sig om forfattere som Thomas Keating, David Benner, Cynthia Bourgeault og Rob Bell. Alle er de enige om at afskaffe fortabelsen og argumentere for alles frelse, det vi også kalder universalisme.

Men ikke nok med det. De går meget længere. Det skal næsten lyde som om, at de har fundet frem til den helt oprindelige kristendom, som – hvis vi tager dem på ordet – vil revolutionere hele vores syn på både Gud og verden.

Inkarnationen udvandes

Richard Rohr ses her foran sin boghylde med en blanding af kristne, buddhistiske og hindu bøger. Samt en Buddha figur. Hans teologi er ligeså blandet og fornægter Jesus som Kristus.

Hvad skriver Richard Rohr fx om inkarnationen? Jo, han udvider begrebet om Guds menneskebliven i Kristus til at være en universel tanke. Inkarnationen omfatter alt og alle. Vi kan alle blive en Kristus. Ja endnu mere: Kristus er i alt og alle, gennemtrænger alt og alle, er alt og alle. Hvad så med korset og forsoningen? Jo, skriver Rohr, den måde forsoningen traditionelt er blevet forstået på, afslører Gud som en ondsindet sadist.

 

Gud er i Rohrs fremstilling ikke hellig, men udelukkende kærlig. Og en kærlig Gud kan umuligt lade nogen gå fortabt. Indrømmet, tanken om, at Gud skulle lade nogen gå fortabt, er ubærlig. Men sagen er den, at vi ved at benægte Bibelens tale om disse ting næsten uvægerligt kommer til at ændre selve gudsbilledet og gøre Gud til et hjemmegjort afgudsbillede.

Og ved at påstå, at alle uden videre bliver frelst, og at hverken omvendelse eller tro er nødvendig, efterlades verden i virkeligheden i fortabelsens mørke. Det måske allermest foruroligende hos Rohr og Alex og flere af de øvrige, jeg har nævnt, er, at de hævder, at Jesus og Kristus ikke er identiske.

Det måske allermest foruroligende hos Rohr og Alex
og flere af de af de øvrige er, at de hævder,
at Jesus og Kristus ikke er identiske.

Rohr argumenterer for, at Jesus kun er budbringer og ikke ”af samme væsen som Faderen”, som vi ellers bekender det i kristendommen.
Han skriver endvidere, at universet er Guds krop, og at det er ”den anden person i treenigheden i materiel form”. Inkarnationen er med andre ord blevet fuldstændig udvandet. Gjort til alting og dermed ingenting.

Vranglæren trænger ind

En ting er så, hvad der kommer til os fra det store udland, hovedsagelig USA. Og som mest tiltrækker læsere fra mere progressive retrætesammenhænge og måske også Oase-sammenhænge. Man kan bl.a. danne sig et indtryk af dette ved at følge diverse facebook-sider. Men samtidig florerer de samme tankebygninger også i universitetssammenhænge.

Præsteuddannelsen på de teologiske fakulteter er gennemsyret af nogle af de samme utopier og løgne. Niels Henrik Gregersen, som er en af de absolut førende nulevende danske teologer, har opfundet et begreb, som han kalder ”dybdeinkarnation,” og som rummer mange af de samme tanker, som jeg har fundet hos Richard Rohr.

I sin seneste bog ”Ind i fællesskabet” fra 2021 argumenterer Gregersen grundigt for vranglæren om alles frelse, og han erklærer i efterordet sit åndelige slægtskab med folk som Kai Mogensen, Johannes Værge og Lars Sandbeck. På engelsk taler man om en ”trickle effect”. Det betyder en ”nedsivnings-effekt”.

Vi kan som bibeltro kristne spørge os selv, om det overhovedet vedkommer os, hvad mystikere som Ben Alex og Richard Rohr og højtravende teologer som Niels Henrik Gregersen og Johannes Værge skriver og mener? Hvem læser i det hele taget det, de skriver? Mange flere end vi aner. Deres bøger bliver solgt i store oplag. Og deres tanker og idéer siver stille og roligt ned og præger og påvirker på en lidt længere bane også alle os andre.

Derfor denne måske noget dystopiske nytårskronik.