Bededag skulle folk bede for fred!

Bededagens hovedformål var, at befolkningen skulle faste, gå i kirke – og bede for fred. 30-årskrigen havde påvist, at bøn er vejen, ikke krig.

Regeringen ønsker nu i 2023 at afskaffe St. Bededag, denne bønnens freds-fridag – og som danskerne ellers har haft ret til – siden den 27. marts 1686. Man ønsker i stedet at bruge dagens mulige indtægter – på krig. Den 12. januar 2023 blev lovforslaget om afskaffelsen sendt i ekstern høring. Formålet er at gøre Store Bededag til en almindelig arbejdsdag.

Der findes en indsamling af underskrifter mod lovforslaget: https://bevarstorebededag.dk/

En dansk opfindelse

Dagen er tiltænkt som bønnens særlige dag. Dagen er en bede- og bodsdag – og derfor skulle alle holde fri. Allerede fra solnedgang aftenen før St. Bededag – og hele den følgende dag – måtte man ikke arbejde. St. Bededag blev indført i 1686. St. Bededag er altså en særlig dansk helligdag, som er fastsat til den fjerde fredag efter påskedag – og dermed tre uger før Pinse.

Påsken falder forskelligt hvert år – og derfor vil St. Bededag også ligge på forskellige tidspunkter i foråret, men altid på en fredag. Da Danmark var katolsk, var fredag den vigtigste bods- og bededag. Store Bededag er her i det 21. århundrede en kærkommen fridag – midt i foråret.

St. Bededags oprindelse

St. Bededag, som vi kender den i dag, blev indført i 1686. På den tid var bededage et velkendt fænomen. Der var faktisk en vrimmel af forskellige bededage. Præsterne i kirken bad fx for fred – og fromme borgere fastede. Inden Reformationen i 1536 var der i Danmark ugentlige fastedage om onsdagen på landet – og i købstæderne på fredage.

Endvidere var der årligt tilbagevendende bededage i foråret – og i forbindelse med høsten. De mange bededage blev afskaffet i 1546, men opstod atter under Christian den 4., hvor det blev påkrævet at bede offentligt for kongens krigstogter. En bededag var tilegnet bod og faste. Befolkningen skulle faste, gå i kirke – og bede for fred.

Biskop Hans Bagger

Det var Hans Bagger, der tog initiativ til den kongelige forordning, der ved lov indførte St. Bededag. Hans Bagger, biskoppen over Sjælland fra 1675 til 1693, ønskede at ”rationalisere” de mange bededage. Han fik i løbet af sine to første år som biskop skåret antallet ned til kun tre faste- og bededage.

Bededagen var for hele riget – og erstattede de tilbageværende tre almindelige bededage. Dagen blev navngivet ”ekstraordinær, almindelig bededag”. Den blev ophøjet til lov den 27. marts 1686.

Ingen alkohol, arbejde, leg eller spil

I forordningen, der blev underskrevet af Christian den 5., hedder det bl.a.: ”Overalt – både i købstæderne og på landet – skal der om aftenen før Bededagen kl. 6 ringes med den største klokke i hver kirke, hvorefter alle boder, kældre og kroer, hvor der sælges varer eller drikke, straks skal lukkes og ingen yderligere handel må drives den aften. Og alle kongelige undersåtter skal ædru og rettidigt komme til kirken på bededagen samt faste indtil gudstjenesterne er forrettede og afholde sig fra alt arbejde, rejser – posten undtaget – samt leg, spil, hasard og anden verdslig forfængelighed.”

Det var kun på denne ene aften i årets løb, at man fra alle landets kirker kunne høre klangen af den største klokke – solo – ud over land og by.
St. Bededag kunne for så vidt lægges når som helst på året. For kongen var det imidlertid belejligt, at den lå i forårstiden, hvor han stadig opholdt sig i København. Dagen konfliktede således ikke med kongens større årlige rejse rundt i rigerne.

J.F. Struensees reform

Det har længe været en udbredt opfattelse, at det var Christians 7.’s berømte livlæge, Struensee (1737-1772), der i 1770 indførte St. Bededag, men faktum er, at den blev til mere end 100 år tidligere. Struensee afskaffede i 1770 – med en reform – halvdelen af årets dengang 22 helligdage, bl.a. Hellig Trekongersdag, 3. juledag, Kyndelmisse, Sankthansdag, Mortensdag og Mikkelsdag. Det gjorde han med inspiration fra andre protestantiske lande.

Der står i Forordningen af 20. oktober 1770, at fremover skulle disse helligdage ikke længere være fridage, men bruges til ”arbejde og nyttig gerning”. Struensee valgte dog at bibeholde St. Bededag som helligdag og fridag. Det kan skyldes, at han var ildeset af københavnerne på grund af hans affære – med Dronning Caroline Mathilde.

I København var der en særlig forårstradition, hvor borgerne St. Bededagsaften spadserede på voldene. Skikken kan føres tilbage til 1700-tallet. Efter sigende var det Vor Frue Kirkes klokkespil, der lokkede københavnerne ud i den grønne forårsaften. Struensee har formentlig ikke ønsket at gøre sig yderligere upopulær blandt københavnerne og har derfor valgt at bevare helligdagen – og den tilknyttede folkelige tradition.

Hvederne på St. Bededag

Eftersom alle skulle holde fri, så gjaldt dette også for bagerne. De kunne derfor ikke levere friskbagt brød på bededagen. Bagerne opfandt derfor at bage nogle ekstra store, firkantede hvedeknopper om torsdagen, som folk så selv kunne skære over og varme dagen efter. På den måde fik man således – trods alt – friskbagt brød på St. Bededag.

Af hver hvedeknop bliver der to hvedetvebakker. Det som vi i dag – almindeligvis – kalder hveder. Det blev imidlertid hurtigt til, at hvederne blev spist friskbagte, lune og sprøde – samme dags aften, som de blev bagt. Mange danskere glæder sig hvert år til de ”varme hveder” St. Bededagsaften og i St. Bededagsferien.

Disse specielle og velsmagende brød blev fra midten af 1800-tallet til en landsdækkende traditionel spise på St. Bededag. Skikken med hveder er sikkert ældre, eftersom St. Bededag blev gjort til helligdag – mere end 100 år tidligere.

”Overalt – både i købstæderne og på landet
– skal der om aftenen før Bededagen kl. 6
ringes med den største klokke i hver kirke,
hvorefter alle boder.. straks skal lukkes…
Og alle kongelige undersåtter skal ædru
og rettidigt komme til kirken på bededagen
samt faste indtil gudstjenesterne er forrettede
og afholde sig fra alt arbejde, rejser – posten undtaget
– samt leg, spil, hasard og anden verdslig forfængelighed.”

Forslag til bøn:

Vor Fader, du som er i himlene!
Helliget blive dit navn, komme dit rige,
ske din vilje som i himlen således også på jorden;
Giv os i dag vort daglige brød; og forlad os vor skyld,
som også vi forlader vore skyldnere,
og led os ikke ind i fristelse, men fri os fra det onde.
For dit er Riget og magten og æren i evighed!
Amen

Forslag til sang:
Herre, denne dag er din: https://www.dagens-ord-andagt.dk/Herre-denne-dag-er-din.8466.0.html. Se https://www.dagens-ord-andagt.dk/