Troen sender os hele tiden ud i noget nyt

Christoffer Huus Højlund er optaget af, at kirken og de kristne opdager, hvad det er for et løfte, vi har, og hvilket håb, vi går med i denne verden.

– Hvor mon det sender os ind i vores verden både på vores arbejdsplads, i vores nabolag og vores fritidsaktiviteter? Vi fralægger os ikke vores kristennavn, fordi det er for abstrakt at lave koblingen fra gudstjeneste til hverdag. Det giver sig også udtryk i vores liturgi, musik og prædikenstil, så det vi snakkede om til gudstjenesten i går, det fungerer mandag morgen. Man kan være stolt af, at man kommer med noget fedt. Selv den kristne etik, som nogle gange kan føles som en nedern bagside ved kristendommen, er gode nyheder, håb og noget skønt. Vi skal genopdage, at vi er en del af Guds fortælling, fastslår Christoffer Højlund.

Biskopperne bakker op

Den 6. februar fylder Christoffer, der er søn af Kirsten og Asger Højlund, 40 år. Han er uddannet teolog fra Menighedsfakultet og har siden 2012 været præst i Fyns Valgmenighed, som han var med til at starte.

– Det var helt vildt spændende, fordi alt skulle skabes fra bunden. Fire par var flyttet til byen for at plante menigheden – også en håndfuld fra Århus Valgmenighed, fortæller han. Nu har kirken også en udplantningsfilial i Glamsbjerg.

– Vi er én menighed med to lokationer og har haft et rigtig positivt samarbejde med både biskop Kresten Drejergaard og Tine Lindhardt, fordi vores kald er, at evangeliet skal nå fynboerne. Vores håb har været, at de ville tro på os og anerkende os for det. Det er i stadig større grad sket. I en periode spurgte biskoppen mig om at tage et vikariat som fængselspræst. Vi har undervejs indviet tre gudstjenestesale sammen, fordi vi flytter lidt rundt.

I dag lejer kirken sig ind i den apostolske Jakobskirke, har kontorbygninger af Fyens Frisørlaug og laver gudstjenester i den gamle byrådssal i Glamsbjerg.

Mange vigtige netværk

Christoffer er gift med Marie, der er børnehaveklasseleder på den kristne friskole Kratholmskolen. Sammen har de fire børn og bor i Odense C.
Christoffer er netværksmand:

– Jeg er med i tværkirkeligt præsteforum i Odense, fordi der ikke er så mange kristne på Fyn. Vi har simpelthen ikke råd til at sidde i hver vores lejr. I stedet må vi gå i armkrog og bede og opmuntre hinanden i at være kirke.
Han er også med i Dansk Oases præstenetværk og lederskab, hvor han er repræsentant i Børne- og UngdomsOases lederskab.

– Vi må stå sammen for ikke at blive overset eller marginaliseret. Samtidig holder Oase os ansvarlige på vores retning og sundhed.
Christoffer er også med i Menighedsfakultetets repræsentantskab, fordi han mener, at de lokale menighedsfællesskaber er verdens håb.

– Vi har brug for at uddanne nye præster, og der er supermeget præstemangel på sande og sunde præster og ledere lige nu.
Han er også engageret i Sankt Knuds provstis præstenetværk af lokale folkekirkepræster.

– Det har jeg presset på for at blive inviteret til, fordi vores kirke har meget at få fra Folkekirken. Det er sundt for os at blive holdt tæt på den store folkelige medspiller. Vi har også meget at give ind i folkekirken, fordi vi er et eksperimentarium, der kan løbe lidt stærkere og skifte fokus hurtigere.
Endelig er han med i ”The Order of Mission”.

Christoffer elsker at tage ud i naturen, lave bål og blive beskidt. Når huset, som er fuldt af småbørn ellers tillader det, spiller han saxofon, elbas, guitar og klaver.