”Trøst derfor hinanden med disse ord!”

I sidste uge skrev jeg om, hvordan de såkaldte ”fødselsvéer”, som Jesus taler om i Matt. 24, bliver stadig kraftigere og tættere. De bør vise os, at vi hastigt nærmer os denne tidsalders afslutning. Men her er det vigtigt, at vi ikke går i sort som resten af verden. Jesus sagde: ”Ret jer op og løft jeres hoved, for jeres forløsning nærmer sig.” (Luk. 21,28.)

For bortrykkelsen er jo netop noget, vi kan glæde os til, hvis vel at mærke, vi tror på Jesus Kristus. Men hvornår sker det så? Der findes flere opfattelser af, hvornår bortrykkelsen vil ske. For Bibelen er ikke så nem at tyde, når det gælder rækkefølgen. Vi véd blot, AT det vil ske:

”For Herren selv vil, når befalingen lyder, når ærkeenglen kalder og Guds basun gjalder, stige ned fra himlen, og de, der er døde i Kristus, skal opstå først. Så skal vi, der lever og endnu er her, rykkes bort i skyerne sammen med dem for at møde Herren i luften, og så skal vi altid være sammen med Herren. Trøst derfor hinanden med disse ord.”  – Paulus i 1. brev til Thessalonikerne kap. 4:15-18

1. Den traditionelle holdning i de gamle kirkesamfund er, at bortrykkelsen sker i forbindelse med Jesu genkomst. Og det vil altså sige, EFTER at Antikrist er stået frem og har forfulgt de troende. I de gamle kirkesamfund er det kun i bibeltro kredse, at man tager emnet alvorligt. Holdningen er generelt, at man slet ikke bør beskæftige sig med ”de sidste tider”, som man mener kun skal forstås symbolsk og narrativt (som en fortælling, man kan lære noget af). Liberale teologer betragter jo ikke Bibelen som troværdig, hverken med hensyn til historien eller fremtiden.
2. Men i 1800-tallet underviste den irsk-engelske bibeloversætter James Nelson Darby om, at bortrykkelsen af de troende ville ske FØR Antikrist. Det var imidlertid ikke en nyopfunden teologi. Kirkeeksperten dr. Ken Johnson argumenterer i sin bog The Rapture for, at troen på bortrykkelsen FØR Antikrist og det efterfølgende tusindårsrige var standardlæren for kirkefædrene helt fra Papias i år 70 e.Kr. til Lactantius i ca. 285 e.Kr. Men i det fjerde århundrede var kirkens doktrin ændret til at tro på bortrykkelsen UNDER Antikrists periode. (Det ved vi fra det såkaldte Nepos skisma, hvor en egyptisk biskop stadig underviste efter denne opfattelse.)
3. I Bibelen kan vi læse, at Antikrist vil fremstå i 2 x 3½ år. Når der ikke blot skrives 7 år, er det fordi, der sker en ændring midtvejs. Antikrist er først en populær leder, som gennemfører en fredsaftale i Mellemøsten, men i sidste halvdel gør han sig selv til gud i templet. Ud fra dette og andre omstændigheder mener nogle bibelforskere, at de kristne bortrykkes midtvejs i trængselsperioden.

Respekt for forskellige udlægninger

Vi bør vise respekt for alvoren i alle tre udlægninger, for der ligger som regel et omfattende bibelstudium bagved, at man er nået frem til en opfattelse. Jeg har selv studeret emnet i et par år og må bare indrømme, at det ikke er så enkelt. Der er ingen grund til, at vi bibeltroende kristne indbyrdes bekriger hinanden.

Der er større grund til at være på vagt overfor dem, der vil bortforklare emnet, selv om de ofte gør det med fromme ord, som fx at det bare gælder om at tro på Jesus eller at Gud nok skal frelse os alle. Her appellerer man til følelserne, til det sjælelige og ikke til det åndelige i os. Man tilbyder en let udvej for dem, der ikke vil beskæftige sig med de tunge tanker.

Men det er en form for fortrængning. Jeg har selv gjort det samme i mange år. Problemet er bare, at når man fortrænger noget, så slår det ud på andre ubehagelige måder, som fx en udefinerbar angst for alt, der minder én om det mørke sårbare område i ens sind. Det er bedre at tage tyren ved hornene og ”face the facts and fear no more”, som de siger på engelsk. Se fakta i øjnene og ikke mere frygte.

Omprioritering?

’Fødselsvéerne’ i verden skal minde os om, at vi skal være vågne og klar. Derfor bliver vi nødt til at prioritere, hvad vi bruger tiden på. Vi må læse i Bibelen istedet for bøger med falsk lære eller ligegyldige verdslige bøger og film. Vi må være i et stærkt kristent fællesskab, hvor vi vokser i troen. Vi må bruge tid på personlig bøn.

For vi véd vi, at vi skal have ”olie på lampen”. Det fremgår af Jesu lignelse om de ti brudepiger. (Matt. 25,1-13). Og vi véd også, at vi har noget godt at glæde os til.