12 kulturpersonligheder skriver tale til konfirmanden
Bibelselskabets bud på en gavebog til konfirmanden starter desværre med et indlæg af højskolelærer Christian Hjortkjær, som udtrykker sig blasfemisk om Gud.
”Tillykke med konfirmationen – og velkommen i de voksnes rækker!” sagde bedstefar i sin tale. Men fik han det vigtigste med? Det, der virkelig har betydning?
Bibelselskabet har spurgt 12 kulturpersonligheder om at skrive deres personlige tale til de unge mennesker på vej ud i livet. Forfatterne er nok ikke helt kendte for konfirmanderne, og det kunne være sjovt at lave en bog med lidt flere skribenter, som de unge følger og kan identificere sig med. Men de gør, hvad de kan for at ramme målgruppen.
Hver tale begynder med et bibelvers, som de 12 selv har valgt. Et vers, der har rørt eller følger dem i deres hverdag. På den måde bliver tonen slået an for, hvor talen bevæger sig hen.
Varmt og personligt hører vi stærke erfaringer over tilværelsen med alt, hvad den indebærer af både lette og svære tider. Det er tankevækkende, at størstedelen af talerne arbejder med temaet, at vi ikke skal tage livet for givet for vi vil komme ud for modgang. Derfor fylder Jobs Bog også en del i talerne til en ellers festlig konfirmationsdag.
Skuespiller Bodil Jørgensen skriver vidunderligt og levende om, at Gud også bor i mørket, og hvor uundværlig Bibelen er for hende.
– Jeg har bevaret min fascination af Bibelen, fra jeg var barn. Jeg har den med, når jeg er på turné. Det er nok blot at læse en enkelt lignelse, så er man igen fyldt op af forundring og nysgerrighed og får den der trang til at komme lidt dybere ned i livets gåder, fortæller hun og lover:
– Guds kærlighed er ubegrænset, og der er nok til os alle. Hold hjertet åbent og lad dig forundre.
Uheldig start med
Christian Hjortkjær
Både hun og cykelrytteren Brian Holm tager os med helt ind i deres dødsoplevelser, hvor de måtte give slip og bare lade sig gribe af Gud.
– Som menneske skal vi dø lidt for at give plads til livet, siger forfatteren Rakel Haslund-Gjerrild. Hver tale slutter med skribentens gode råd. Jeg er enig med højskolelærer Christian Hjortkjærs udsagn om, at: ”Nogle voksne synes nok, at I flagrer rundt og virker forvirrede. Men jeg tænker, at I er meget mere modige, end vi var.
Men jeg forstår ikke, at Bibelselskabet starter bogen med Hjortkjærs tale. På en uheldig måde forsøger han at identificere sig med konfirmandernes verden ved at lovprise dem og flere gange bedyre, at ”Gud ikke har styr på sit shit”. Jeg havde forventet mere fra en ph.d. i teologi. Han kommer til at dyrke de unges selvforståelse af, at ”være en gave til samfundet”, som Anne Sophia Hermansen modsiger. Hun fastslår, at det at blive voksen er et alvorligt anliggende.
Troen er tillid og relation
Heldigvis får de øvrige taler sat konfirmanden ind i et sundt, varmt og personligt perspektiv til Gud og taler om Guds nærvær, kærlighed, tilgivelse af vores svigt, og Sigurd Barret insisterer på, at ”Gud har bevæget sig tættere og tættere på os – i stedet for at opgive os”.
– Gud er altid mere og større, end jeg kan forestille mig, slutter sanger og TV-vært Kathrine Muff, der også opfandt titlen, fordi vi ”slet ikke kan undvære” håbets superkraft. Tak for en stærk bog, der lander i handlen 16. marts.