Grundlagde Thomas en kirke i Indien?

Kan det passe, at apostlen Thomas, som er mest kendt for sin tvivl, grundlagde en kirke i Sydindien i det første århundrede? Det prøver den nye dokumentarfilm ”På sporet av Thomas – Østens apostel” at finde ud af.

Regissør Thea Haavet blev først introduceret for traditionen med de Thomas-kristne i Indien, da hun arbejdede i Stefanusalliansen i 2014 og mødte en syrisk-ortodoks diakon i Tur Abdin i Tyrkiet. Han havde været i Indien for at studere sit eget sprog, syriakisk, og havde mødt de Thomas-kristne der.

– Jeg blev meget fascineret og interesseret i at forske mere i dette. Jeg havde levet hele mit voksne kristenliv uden at kende denne historie. Jeg havde kun hørt ting fra et vestligt perspektiv og ikke fra den østlige tradition. Det fandt jeg foruroligende, siger hun til Kristelig Pressekontor. Sammen med præst og forfatter Jostein Ørum og filmfotograf Gunnar Grønlund drog Thea Haavet til Indien i 2019 for at finde ud af, om denne gamle tradition kunne være sand. Der mødte de nogle af de ni millioner kristne, som tror, at Thomas rejste til Indien efter Jesu opstandelse, døbte deres forfædre og plantede flere kirker med en unik spiritualitet. Filmskaberne fandt et stærkt kristent fællesskab, som var helt anderledes end deres eget.

Føreuropæisk handel

Delstaten Kerala ligger på vestkysten af Indien, og området har perfekte vækstvilkår for mange forskellige krydderier. Længe før Jesu tid boede der både jøder, arabere og andre maritime handelsfolk i Kerala. Moderne kristne i Kerala tror, at apostelen Thomas besøgte Kerala i år 52 e.Kr. og døbte deres forfædre. Tusindvis af kirker bærer i dag Thomas’ navn, og deres ritualer og teologi er afledt fra østlige ortodokse traditioner.

Nogle af dem bruger det liturgiske sprog syriakisk, som er en version af aramaisk, altså den dialekt, som Jesus og Thomas talte. Portugisiske Vasco da Gama kom først til Kerala i 1498. Senere fulgte andre, som introducerede romersk-katolsk kristentro med det latinske sprog, til landet.

– Europæerne blev overraskede over at finde kristne kirker her, fortæller Thea Haavet.

Før kolonisterne

Filmskaberen George Kurian voksede op i Thomas-traditionen i Indien. Han praktiserer ikke selv kristentroen længere, men han var til stede under filmpremieren på Vika Kino i Oslo.

– Det er meget vigtigt for de Thomas-kristnes identitet, at deres kristendom kom til Indien før kolonisterne, siger han. Kurian fortæller også, at de europæiske kolonister opfattede de Thomas-kristnes religion som fremmed og kættersk. De ødelagde derfor mange af deres skrifter og traditioner i et forsøg på at tvinge dem ind under den katolske og senere den anglikanske form for kristendom.

– Portugiserne og englænderne prøvede at konvertere dem til vestlig kristendom, men de kæmpede imod, fordi det var vigtigt for disse kristne, at deres religiøse identitet blev videreført til nye generationer, siger Kurian. Efter den europæiske kristendoms ankomst blev Thomas-fællesskabet splittet i flere omgange, ændret, reformeret og genopfundet.

Apostlenes arv

Jostein Ørum udgav sidste år bogen ”Østover” med undertitlen «På leting etter apostlenes arv» på Bibelselskapets forlag Verbum. Forlaget beskriver bogen som ”en tankevækkende rejseskildring, som strækker sig fra Middelhavet og østover til Indien”, og ”fortællingen om, hvad der kan være sket med de apostle, som rejste østover, og om de mennesker, som tager vare på deres arv i vor tid”.

– Thomas får mest plads i bogen. Han er den, som har flest traditioner knyttet til sig, og det er dem, jeg oplever som de mest troværdige. Mange af de andre apostles historier er mere diffuse, siger Jostein Ørum. Forfatteren har altid været optaget af de gamle kirkehistorier, og han har længe kendt til Østens Thomas-traditioner.

– Ved at skrive om dette ønsker jeg at bidrage til, at vi i Norge og Vesten kan se, at kirken ikke er en vestlig opfindelse på vore præmisser, siger han og understreger, at mens man planlægger tusindårsjubilæet for kristendommen i Norge, har disse kirker eksisteret i næsten to tusinde år.

– I mange af disse områder er et to tusinde år gammelt kirkeligt nærvær ved at slutte. Det gælder ikke så meget i Indien, men i fx Irak forsvinder de kristne fra landet i en dramatisk fart, siger Ørum.

Hindu-nationalisme

I dag præges Indien af en bølge af hindu-nationalisme, og landet rykker stadig opad på lister over lande, hvor folk forfølges for deres tro. Foreløbig er dette gået værst ud over muslimer i Indien, men også kristne har mærket øget forfølgelse. Flere delstater har gjort det strafbart at konvertere fra hinduisme til en anden religion.

Assisterende generalsekretær i Stefanusalliansen, Hilde E. Skaar Vollebæk, forklarer, at det især er konvertering af daliter, også kaldet kasteløse, som bekymrer hindunationalisterne.

– Man har et helt system, som er bygget op om, at de skal holdes nede og må udføre det beskidte arbejde, fordi de er født ind i det. Når tanken er, at du fortjener det på grund af noget, du har gjort i et tidligere liv, har du ikke et godt grundlag for at bede om højere løn. Det kristne budskab gør ofte stærkest indtryk på folk i en vanskelig situation, siger Vollebæk.

Uden finansiering

Dokumentarfilmen er produceret af Soulspace film på grundlag af et meget begrænset budget uden nogen form for ekstern finansiering. Det har derfor taget over fire år fra indspilningen i 2019 til filmen var klar til premieren på Vika Kino den 30. marts. Den blev også vist på TVL i påsken. Haavet håber, at filmen kan give kristne i Norge og Vesten et større perspektiv på kristendommens udbredelse og mission.

– Jeg håber, at filmen kan give publikum en nysgerrighed overfor andre kirkesamfund og en udvidet forståelse af kristenheden og hvad den verdensomspændende kirke indebærer – at man ikke bare ser det fra et vestlig perspektiv, siger hun.