Forbøn for politikerne på Christiansborg på Bededag
Fredag d. 5 maj var Danmarks sidste Store Bededag – i hvert fald som en officiel fridag, efter at regeringen valgte at afskaffe bededagen med virkning fra 2024.
Selv om der ikke har været noget fast, national tradition blandt Danmarks kirker til at samle forbederne på denne dag, blev det alligevel en slags ”wake up call” for kirkens forbedere, at landet stod overfor at miste en ”stor bededag”. Bedehus Danmark valgte derfor – i et samarbejde med Københavns Frikirke – at der skulle arrangeres en bønnesamling på denne dag.
Mellem 50 og 60 forbedere mødtes først i Københavns Frikirke kl. 12-14 til en samling med lovsang og undervisning i den første time. Herefter blev resten af tiden brugt til at bede for Danmark.
Ikke så kristent…
Peter Tinggaard fra Bedehus Danmarks ledergruppe stod for undervisningen. Ud fra emnet ”Hvad tænker Gud om Danmark?”, påviste han ud fra Danmarks historie, at vores kristne arv slet ikke er så klar og tydelig, som vi gerne vil tro.
– Derfor er vores opgave som kristne og som forbedere ikke at fastholde vores kristne, danske arv, som om vi har noget at prale af overfor Gud. Nej, det Gud søger efter er kristne, som ydmyger sig og anerkender, at vi som nation fortjener Guds dom og straf, sagde Peter Tinggaard og henviste til Bibelens mange advarsler.
Stå i gabet for folket
– Vores opgave som forbedere er derfor at stille os i gabet til værn for landet. Jf. de kendte vers fra 2. Krøn 7,14: ”[Hvis] mit folk, som mit navn er nævnt over, så ydmyger sig og beder og søger mit ansigt og vender om fra deres onde veje, da vil jeg høre dem fra himlen og tilgive deres synd og læge deres land.” Med udgangspunkt i denne undervisning blev de efterfølgende bønner præget af ydmyghed, da forbederne gik over til at bede for syv forskellige indflydelsesområder ved det danske samfund.
Til Christiansborg
Efter denne samling i kirken havde deltagerne en time til at komme til Christiansborg. Det var ellers planlagt, at forbederne skulle samles kl. 15 på pladsen foran Christiansborg, men der var en kold og konstant vind på den åbne plads, og derfor valgte gruppen (på ca. 25 forbedere) i stedet at finde ly for vinden inde i baggården, ved bagindgangen til Christiansborg.
Fra denne lidt anonyme plads, som dog var tæt på folketingets lokaler, bad forbederne med stor frimodhed for landets ledelse i en times tid. Undervejs valgte forbederne på et tidspunkt at råbe så højt, de kunne: ”Jesus er Herre! Jesus er Herre! Jesus er Herre!” Det kunne høres langt væk, som et brusende ekko, der sprang frem og tilbage mellem murene.
Sidst på eftermiddagen deltog en del af forbederne også i en økumenisk fejring af Store Bededag i Vor Frue Kirke under ledelse af Peter Skov-Jakobsen.
