Lea har tabt sit hjerte til Tanzania
Så længe Lea Thusgaard Mortensen kan huske, har der runget et ekko i hendes baghoved af længsel efter at opleve verden; efter andre måder at leve og betragte livet på.
Lea er 22 år og har siden januar 2022 haft sin hverdag i Tanzania. De første syv måneder var hun udsendt som volontør for Brødremenighedens Danske Mission (BDM) til Sikonge. Her arbejdede hun hos missionærerne Mia og Michael Toldam Korsgaard og deres tre drenge, hvor hun underviste familiens yngste, Eskil.

