For Gud eller for kirken?

Vores kirker bygger i dag på en utrolig generøs frivillighed, hvor unge som gamle kaster sig over opgaverne med en iver for at være med, hjælpe til og tjene i kirken. Du har måske også været der eller er der lige nu. Vores engagement bygges på en hårfin balance, hvor man hurtigt kan motiveres på grund af kirken fremfor Gud.

Jeg har haft mange snakke med folk, som føler sig tættere på kirken, end de føler sig på Gud, og det, tror jeg, er vigtigt at tale om. Jeg selv har dedikeret mange timer bag scenen og på scenen i kirken, og det har været en fornøjelse at være en del af noget større – og lige netop dét har fået mig til at stille nogle spørgsmål.

I min egen søgen efter fællesskab, startede jeg meget ung som lovsangsleder på lejre, i vores kirke og ved andre kristne begivenheder. Det var en fantastisk måde at få lov at tjene med på. Mange dage følte jeg mig tættere på Gud, når jeg sang, og mange dage følte jeg mig også draget af menneskene. Ofte fangede jeg mig selv i at være fuldstændigt udmattet efter at have ledt lovsang, da det både fysisk og mentalt kan være krævende på trods af privilegiet, det er.

Nogle dage føltes det som en rus, når jeg sang, og hele menigheden løftede hænderne og sang med. Det var en vild oplevelse. Jeg har dog ikke tal på, hvor mange gange jeg har sunget i kirken med lukkede øjne og løftede hænder, og tankerne indeni har ræset afsted. Er det en ærlig lovsang, jeg synger? Føler jeg mig virkelig tæt på Jesus?

Løfter jeg hænderne for opmærksomheden? Og størst af alle mine funderinger, kunne jeg mærke mine tanker pulsere med dybere spørgsmål om min motivation for at tjene i kirken. At tjene med i kirken har været en kæmpe gave, hvor jeg har fundet mine venner og sågar min fantastiske mand. Men ofte har jeg også følt et stort pres og brugt så mange timer på at hjælpe, at jeg med tiden tænkte:

”er det for Gud eller for kirken, jeg gør det?”. Der er intet galt i at tjene med i kirken, for jeg tror på, at kirken er et uundværligt håb for vores verden. Men jeg tror, det er vigtigt, vi engang i mellem stopper op og tør spørge os selv, hvad det er, der motiverer os til det, og hvor vi står med Gud.

At være tæt på kirken er godt for os som kristne, men det er vigtigere for os at være tæt på Gud. Nogle gange er jeg bange for, at vi i vores engagement i kirken bliver så fokuserede på at tjene Gud, fremfor at have en relation med Gud, og det er vigtigt at tænke over.