Hildegards husapotek

Hildegard von Bingen var en tysk abedisse, forfatter, naturlæge og komponist, som levede fra 1098-1179.

Det var dengang, da kristendommen fornyede Europa på alle områder – og det foregik ofte ud fra klostrene, som både var missionsstationer og steder, hvor dygtige mennesker kunne studere, undervise og være med til at opbygge civilisationen. Allerede som 8-årig blev Hildegard givet til Gud i et kloster i Rhinlandet. Det skyldtes muligvis, at hun var det 10. barn i familien – for i de bedrestillede familier var der tradition for, at det 10. barn skulle gives til Gud.

Men Hildegaard var også et opvakt og åndeligt barn, som havde syner og forudanelser. Allerede som 15-årig blev hun leder af et mindre benediktiner klosterfællesskab i Disibodenberg. Meget senere, som 52-årig, stiftede Hildegaard et nyt klosterfællesskab i nærheden af Bingen – deraf navnet – og i 1165 grundlagde hun abbediet St. Hildegard ved byen Rüdesheim.

Samtidig med, at hun styrede begge klostre på hver side af Rhinen, komponerede hun gregoriansk musik og skrev små bøger. Hun skrev også breve til bl.a. den tids pave og andre indflydelsesrige mænd. Hun anses derfor som en af de mest betydningsfulde kvinder i Middelalderen. Det, der drev Hildegard, var hendes stærke gudsforhold.

Hun havde jævnligt syner og åbenbaringer. Og hun opholdt sig ikke kun i klosteret, men rejste omkring som prædikant, hvor hun talte omvendelse og fornyelse. Men var det så fra Gud, det hun kom med? I hvert fald godkendte den officielle katolske kirke hendes åbenbaringer på et kirkemøde i 1147, og Paven godkendte hendes visioner som guddommelige åbenbaringer i pagt med Bibelen og Kirkens lære.

Herefter var der åbent for hende som kristen profetinde ud over hele Europa. Hun rådgav både kejsere og paver, konger og kirkemænd.

Den tids husapotek

Blandt de mange små skrifter, hun udarbejdede, er der nu udkommet en bog på dansk med fem af hendes små bøger. Bogen Physica indeholder en slags husapotek, hvor man kan finde opskrifter på, hvordan man skal kurere sygdomme og holde krop og sjæl rask. Naturligvis er det præget af den tids begrænsede viden og måske til dels overtro.

Nogle af opskrifterne er i hvert fald specielle, og som oversætteren skriver, kan vi måske glæde os over, at vi nu lever i en anden tid. Men samtidig er der jo gået en stor viden om naturmedicin tabt, da den syntetiske medicin blev opfundet og markedsført. Man kasserede rub og stub den gamle erfaring, og først i vores tid har man genopdaget, at Guds natur er fyldt med lægemidler.

Det er da også den kendte læge og naturlæge, Carsten Vagn Hansen, der har skrevet forordet. Og han bemærker, at når sundhedsvæsnet kræver evidens, altså videnskabeligt bevis for virkningen, så er det dikteret af medicinalindustrien, som jo har råd til de kostbare videnskabelige undersøgelser. Udover urtebogen, som handler om brug af urter som medicin, indeholder bogen hendes skrifter om træer, dyr, metaller og elementerne (vand, luft, jord, ild).

Spøjs helgen

Hildegard skabte et omfattende system, hvor kroppen blev set i sammenhæng med årets måneder og menneskets tidsaldre. Det er den slags idéer, som blev forkastet i oplysningstiden, men som i dag finder ny genklang blandt mennesker, der forsøger at finde en anden virkelighedsforklaring end den snævre materialistiske.

Hildegard betragtes i dag som mystiker. Hun havde uden tvivl ægte åndelig åbenbaringer, ligesom kristne også i dag kan få, men dermed er ikke alt, hvad hun skrev gudommeligt inspireret. Man må selv vurdere. Trods sine lidt spøjse opfattelser blev Hildegard af Bingen kåret som helgen af den katolske kirke i 2012.
Bogen er gennemillustreret med over hundrede middelalder-illustrationer, som også afspejler den tids måde at se verden på.

Så bogen her kan bruges som et smukt værk, der giver indsigt i, hvordan man tænkte og levede dengang. Og måske virker nogle af opskrifterne virkelig…