Hvad binder dig til livet?

Jesus sætter to menneskevilkår op imod hinanden. Han har noget, han vil ligne. Noget, han vil sammenligne uden at give det rigtige facit.

Når Jesus taler i lignelser, så giver han forudsætningen og lader det være op til mennesket – hans tilhørere – at drage konklusionen. Han giver billedet. Han skaber en kontrast mellem to virkeligheder. I lignelsen om den rige og den fattige er det ikke bare livsvilkårene fattigdom, ja elendighed, der stilles op mod den ekstravagante rigdom. Det er også to opfattelser af livet og det forskellige indhold, livet gives afhængigt af vilkårene.

Og når Jesus fortæller lignelser, skaber han billedet og giver fundamentet under den implicitte opfordring: Tænk selv! Hvad mener du om billedet? Hvilken konklusion drager du, og ikke mindst: Hvad betyder konklusionen for dit liv og din måde at være menneske på. For de skildrede mennesketyper, såvel som de beskrevne vilkår, kan læses ind i dit liv. Hvordan forholder du dig til de udfordringer?

Ikke blot et spørgsmål om jordisk gods

Jeg tænker, at det er for nemt – eller for overfladisk blot at konkludere den fattiges jordiske fattigdom som adgangsbillet til himlen. Jesu hensigt med at fortælle lignelsen er heller ikke, at jordisk gods er hindringen for at være en del af Guds rige. I samtalen med den rige unge mand, som spørger, hvad han skal gøre for at have plads i Guds rige, opfordrer Jesus manden til at sælge alt, hvad han ejer, give det til de fattige, for at følge Jesus.

Derfor kan vi måske spørge: Hvad binder dig til livet? Hvad er dit fokus?

Liv i to forskellige verdener

De to i lignelsen, den rige mand og den fattige Lazarus levede deres liv i to verdener. Og selvom den fattige Lazarus i sin fattigdom lå udenfor den rige mands dør, havde den rige mand ikke syn for nøden uden for sin gadedør. Og vi kan tage lignelsen til os som vink med en vognstang om, at vi også har tendens til at ”falde” over nøden i stedet for at se den – og gribe ind. ”Hus forbi” tænker vi. Og griber vi ind, skal det helst være synligt, promoverende for os selv, ”se hvad jeg gør”, transmitteret i den bedste sendetid.

Tolket ind i vor tid,
efterlader lignelsen os med en række spørgsmål
om engagement i vores liv – og andres.

Er lidelse lig med frelse?

Hvis vi vender os og iagttager den fattige Lazarus, hvad ser vi så? Lignelsen kan nemt tolkes derhen, at belønningen for et liv i lidelse er lindringen i Abrahams skød. Midt i den jordiske lidelse havde denne fattige mands eneste overlevelseschance været at spise sig mæt i smulerne – altså de krummer, der blev til overs. I vor tid havde den fattige mand måske skraldet, dvs. hentet sin livsbetingelse i det, der blev til overs, madspildet.

Kunne pointen i lignelsen også ligge i, at den fattige mand var kommet så langt ud, at han bare lod stå til, og at hans liv afhang af, om nogen, dvs. den rige mand, forbarmede sig over ham? Kun fordi den fattige Lazarus var fastlåst i sin nød, kunne hundene slikke hans sår. Usynlig for menneskelig barmhjertighed.

Hvordan ser vi hinanden?

Tolket ind i vor tid, efterlader lignelsen os med en række spørgsmål om engagement i vores liv – og andres. Hvis Jesus skulle have fortalt lignelsen i dag, hvad havde så været hans hensigt? Ville han have talt om den enkeltes ansvar for sit eget liv? Ville hans hensigt have været opfordringen til, at vi hver især ser hinanden. Og med ”ser” menes, at den enkelte bliver så transparent dvs tydelig, at den dybe kløft mellem os fyldes op – ikke med gode intentioner, men med handling, fordi det, Jesus vil med sin lignelse, ikke er at beskrive modsætningsforholdet mellem fattig og rig, men at definere vores ansvar for hinanden.

Søndagens tekst: Luk. 16, 19-31

Vend om, mens der endnu er tid

19 Jesus fortsatte: „Der var en rig mand, som levede i stor luksus, klædte sig i kostbart tøj og holdt fest hver dag.

20 Uden for hans dør havde man lagt en stakkels tigger, der havde sår over hele kroppen. Han hed Lazarus.

21 Han længtes efter at kunne spise sig mæt i det, der blev tilovers fra den rige mands fester, men han fik ingenting. Derimod kom de sultne hunde og slikkede hans sår.

22 Den stakkels mand døde, og englene bar ham hen til Abraham, hvor han fik lov at ligge til bords ved hans side. Den rige mand døde også og blev begravet.

23 Da han slog øjnene op, var han i dødsriget, hvor han led store kvaler. Langt borte så han Lazarus ligge til bords ved Abrahams side.

24 ‚Fader Abraham!’ råbte han. ‚Hav medlidenhed med mig! Send Lazarus hen for at dyppe spidsen af sin finger i vand og væde min tunge, for jeg har det forfærdeligt i flammerne her.’

25 Men Abraham svarede: ‚Husk nu, min ven, at du levede på livets solside, mens Lazarus havde det ondt. Nu er det ham, der trøstes, og dig, der lider.

26 Desuden er der en dyb kløft imellem os. Selv hvis nogen ville herfra over til jer, så var det ikke muligt, og man kan heller ikke komme fra jer over til os.’

27 Da råbte den rige mand: ‚Så beder jeg dig, fader Abraham, send Lazarus til min fars hus 28 for at advare mine fem brødre, så de ikke skal ende i den her frygtelige pine.’

29 Men Abraham sagde: ‚Dine brødre kan jo bare høre efter, når der læses op fra Toraen og de profetiske bøger.’

30 ‚Nej, fader Abraham, det er ikke nok! Men hvis der kom en fra de døde, så ville de ændre indstilling!’

31 ‚Hvis de ikke vil lytte til Moses og profeterne, så vil de heller ikke lade sig overbevise, selv om nogen genopstod fra de døde.’ ”

Teksten er fra Bibelen på Hverdagsdansk