Mit første grundlovsmøde

Den 5. juni 2018 var min første grundlovsdag i Danmark. Det var bare et år efter, at jeg var flyttet hertil, og det blev virkelig en dag, jeg aldrig vil glemme.

To forskellige verdener mødtes i et ægteskab

I maj 2017 blev jeg gift med en rigtig dejlig, dansk mand. Livet var godt, og vi havde mange sjove overraskelser, mens vi lærte hinanden at kende. Vi kom jo fra to helt forskellige verdener, og vi havde derfor også to vidt forskellige opfattelser af verden, og hvordan tingene skal gøres. Men kærlighed og forståelse overvandt alt, og vi havde et fantastisk ægteskab.

Når det gjaldt politik var Ove og jeg dog nærmest lysår fra hinanden! Han var både medlem og glødende tilhænger af et nationalist politisk parti – og jeg er ret ligeglad med politik. Men for at vise min gode vilje valgte jeg at være positivt indstillet, og jeg lyttede opmærksomt som en god elev, mens han forklarede både det ene og det andet for mig.

Mit første grundlovsmøde

I 2018, på den første grundlovsdag efter vores bryllup, tog min mand mig så med til et grundlovsmøde, for at introducere mig til ”sit” parti. Han havde allerede fået mig skrevet op som medlem, og nu ville han så overbevise mig om, at det var med god grund. Tilfældigvis holdt partiet netop det år et stort arrangement på et af de mange historiske kongeslotte, man finder i Danmark.

Et perfekt første indtryk

Dagen begyndte med en lang bustur til stedet, hvor vi ud over papkrus med kaffe blev forsynet med flag og alt muligt andet, som kunne vise vores troskab overfor partiet. Selv papiret omkring vores sandwich bar partiets logo. Vi havde jo kun været gift i et år, og jeg havde da hørt partiformanden tale nogle gange i nyhederne.

Og jeg syntes rigtig godt om denne mand. Han lød så fornuftig, og han var ikke helt så nationalistisk, som partiet ellers fik skyld for at være. Faktisk havde han ikke noget imod udlændinge, bare de var villige til at lade sig integrere i den danske kultur og det danske samfund. Hans eneste problem med udlændinge gjaldt dem, der bare levede her i deres egen kulturelle boble.

Altså dem, der lukrerer på Danmark uden selv at ville bidrage med noget konstruktivt. Jeg kunne godt forstå, hvad han mente, og faktisk var jeg fuldstændig enig med ham. Men der var to talere den dag, og partiformanden, som jeg syntes godt om, var den første. Faktisk blev jeg helt revet med af hans tale, og endnu mere imponeret blev jeg i pausen, da jeg så ham stå i toiletkøen sammen med alle de andre ”almindelige” mennesker.

”Sikke et godt eksempel på lighed,” tænkte jeg. Faktisk var jeg så imponeret, at jeg ligefrem brugte penge på at købe nogle af partiets badges.

Danmark er for danskerne

Den anden taler var næstformand i partiet, og jeg glædede mig allerede til at høre ham bekræfte formandens gode værdier og tanker. Mine danskkundskaber tillod mig ikke at forstå alt det, han sagde, men pludselig forstod jeg, hvad han talte om. Han begyndte nemlig at fægte med en knyttet næve op i luften, mens han råbte: Danmark er for danskerne!

Pludselig genlød dette råb fra hele forsamlingen. Folk råbte igen og igen de samme ord med stor overbevisning, mens de slog ud i luften med armene: Danmark er for danskerne! Danmark er for danskerne!! Jeg så mig omkring. Jeg var den eneste udlænding i hele forsamlingen, og det fremgik jo ret så tydeligt af min mørke hud og mit sorte hår. Hvordan skulle jeg reagere?

Min mand så over på mig med venlige øjne, og jeg smilede tilbage til ham. Min indre ballademager blev næsten fristet til at slå i luften med knyttet næve og skråle med på slagordet ”Danmark er for danskerne!” Men i stedet valgte jeg at tackle oplevelsen som en voksen. Derfor så jeg mig omkring og smilede hjerteligt til alle disse nationalistiske danskere, som brølede deres patriotiske slagord: Danmark er for danskerne!

En ny livsvisdom

Samtidig tænkte jeg: Denne verden er alligevel ikke så grundlæggende anderledes end det sted, hvor jeg kommer fra. Mit eget land fortæller mig jo, at jeg er en fremmed, fordi jeg er kristen. Dette land fortæller mig, at jeg er fremmed, fordi jeg kommer fra et andet land. Jeg må bare være modig og smile uanset hvad og få det bedste ud af det liv, jeg har valgt, for livet har det med at ramme os alle!