I rette tid

Af Dorthe Sandvad,
autoriseret coach

Jeg blev igen mindet om Guds timing og indgriben i går til en undervisningsaften for kvinder, hvor jeg var mødeleder og havde forberedt mig på aftenen. Vi hørte en kvinde fortælle om sin trosrejse, hvor den røde tråd for mig blev Guds timing og indgriben.

Begge emner er nogle, jeg ofte vender tilbage til, fordi det er så svært for mig at tro og hvile i, at Gud altid kommer til rette tid.

Dette på trods af flere eksempler i mit eget liv på Guds indgriben i stort som i småt. For nyligt totalskadede jeg min bil i et uheld. Vi kom intet til, men al praktikken ved at skulle finde en anden bil, faldt sammen med en meget travl periode, hvor min tid bogstaveligt talt var inddelt i minutplaner for at få enderne til at nå sammen.

Dagen efter ulykken mærkede jeg Guds stemme sige, at jeg ikke skulle være bekymret, der var en bil til mig. Samtidigt faldt mine øjne på en annonce på Facebook. Jeg viste min mand annoncen. Han var forståeligt skeptisk, da jeg absolut ingen forstand har på biler, men indvilligede i, at vi kunne komme ud og se den. Jeg skrev et opslag med det samme og hørte ingenting.

Dagene gik, vi skulle snart levere vores lånebil tilbage. Utålmodigheden voksede. Jeg havde det egentlig fortsat på samme måde, men tog med og så på andre biler og uroen og frustrationen voksede i mig samtidig med, at det blev sværere og sværere at få enderne til at hænge sammen, da vi tidsmæssigt brugte så meget tid på projekt-bil.

En del af mig vidste, at jeg skulle være tålmodig, og til sidst fik jeg nølende meldt ud, at vi skulle vente på svar. Indenfor en halv time kom der svar og en aftale til næste morgen, samme dag som lånebilen skulle afleveres tilbage, og jeg skulle bruge en bil til arbejdet. Dagen efter kunne jeg køre afsted i bilen efter at have set den. Meget frustration og uro ville være undgået, hvis jeg havde turdet tro.

Som der står i Paulus brev til Efeserne i kap 3 vers 12 og 13: Vi må ikke miste troen og tilliden til Gud, men være frimodige og tillidsfulde i vores adgang til Gud, så vi ikke mister modet.

Vi må frimodigt komme til Gud med vores ønsker og behov og tro på, at hans timing er i rette tid. Jeg tror Gud, hjælp min vantro.


Artiklen fortsætter efter annoncen: