Afbrænding af religiøse bøger

Debatten om koranafbrænding og et eventuelt forbud raser i store dele af det danske samfund. Mange kristne oplever en splittethed i spørgsmålet. Vi har derfor bedt tre forskellige personer give deres bud på, hvorvidt der bør være et forbud mod afbrænding af koranen eller ej.

Bør det være forbudt at brænde koranen (og andre hellige skrifter) af?

Det er betændt at svare. Vi skal bestemt værne om reel ytringsfrihed – herunder religionskritik og satire. Det er en del af åndsfriheden med plads til uenighed og det, man ikke kan lide. Grundlovens § 77 er vigtig for vores samfund, men giver ikke grundlag for at opfatte bogafbrænding som en ytring.

Samtidig er absolut ytringsfrihed ikke nødvendigvis et mål i sig selv. Vi har i forvejen forbud mod hadefulde ytringer og dermed en beskyttelse omkring offentlig forhånelse eller nedværdigelse af personer jf. straffelovens § 266 b (racismeparagraffen), også i religiøse anliggender.

Umiddelbart er jeg ikke afvisende over for en principiel begrænsning, der på sin vis ligner blasfemiparagraffen, som blev afskaffet i 2017.
Det vil for mig at se være en tydeliggørelse af, at ytringsfrihed og håneret ikke er det samme. Eller anklagemyndigheden kan rejse straffesager i tilfælde, hvor allerede gældende forbud i straffeloven mod hån og nedværdigelse formodentligt overtrædes, eksempelvis ved offentlig afbrænding af koranen.

Det skal ikke ske for at underlægge os undertrykkende styrer i den muslimske verden – og dermed underkaste os islam. Men for at vise, at vi sagtens kan kritisere religion anstændigt og ærligt, og som ikke bunder i dumhed og respektløs provokation.

Bør det være forbudt at brænde koranen (og andre hellige skrifter) af?

I straffeloven har vi allerede et forbud mod hadefulde ytringer, der offentligt håner og nedgør mennesker på grund af deres tro. Afbrænding af koranen og andre hellige skrifter er netop en hån mod menneskers tro og har intet med ytringsfrihed at gøre. Det er ikke ytringsfriheden, der i øjeblikket er truet – det er selve den demokratiske samtale.

Den demokratiske samtale forudsætter, at landets indbyggere må have andre værdier – politiske som religiøse – end samfundets fremherskende. Demokratiet forudsætter, at man trygt kan sige sin mening højt og diskutere med sine argeste meningsmodstandere – selv dem, der er imod demokratiet. Det, demokratiet ikke kan tolerere, er hadefulde ytringer, trusler og opfordringer til vold.

Afbrænding af koranen eller bibelen er en sådan respektløs handling og en hån imod mennesker, der tænker og tror anderledes end én selv. Det underminerer den tillid og respekt, som den demokratiske samtale bygger på. Politiske holdninger og religiøse overbevisninger, som man ikke deler, skal i den demokratiske samtale modsiges med ord – ikke med bål og brand.

Bør det være forbudt at brænde koranen (og andre hellige skrifter) af?

Jeg har tidligere argumenteret for afskaffelsen af blasfemiparagraffen, fordi det er sværere at kritisere de muslimske lande, som forfølger kristne med udgangspunkt i deres egne blasfemiparagraffer, når vi også selv har en. Men jeg må sige, at jeg delvist har skiftet standpunkt. Jeg har i hvert fald skiftet standpunkt i forhold til spørgsmålet om koranafbrændinger.

For det første har jeg svært ved at se, at netop dét skulle være prøvestenen på, om man har ytringsfrihed. I Norge, Holland, England og Frankrig er det forbudt, og jeg tror ikke, mange vil mene, at de lande ikke har ytringsfrihed. For det andet er det dokumentérbart, at dem, der betaler den højeste pris for koranafbrændinger, er de kristne, som lever i de muslimske lande.

Vi ved, at kristne er blevet dræbt på grund af koranafbrændinger. Når man ikke kan rejse til Danmark og få hævn, så lader man det gå ud over de lokale kristne i stedet for. Det er et billigt og mageligt synspunkt at sidde i Danmark og gå ind for koranafbrændinger. Det skal stadig være tilladt at lave satire, men jeg går ind for, at der bliver lavet en lov, der forbyder bortskaffelse af en religions hellige skrifter. Men det er vigtigt, at vi fastholder et pres på muslimske lande for at få dem til at afskaffe de blasfemiparagraffer, de bruger til at forfølge kristne med.