Filosofisk bjergetape om åndsfrihed

Det er formodentlig en dansker, der har været den første i verden til at lave en liste over nogle af de menneskerettigheder, som vi hylder den dag i dag. Han hed P.F. Suhm (1728-1798) og var historiker, politisk tænker og forfatter.

Om tros- og ytringsfrihed skrev han: ”Lad enhver nyde ubehindret Religionsfrihed” og: ”Enhver have Frihed at tænke, tale og skrive, som han vil”. Det skrev han i 1774, som er 15 år før, man i 1789 forfattede den første menneskerettighedserklæring i Frankrig. Han gik også ind for fuld trykkefrihed, men blev betænkelig og endte med at mene, at man måtte forbyde injurier.

Det er let nok at sammenligne med den aktuelle debat om total ytringsfrihed og forbud mod koranafbrændinger. Så en debat om ytringsfrihedens grænser er slet ikke en ny diskussion. Kapitlet om P.F. Suhm er skrevet af Frederik Stjernfelt, som er professor ved Aalborg Universitet.

Tidsånden – den skjulte magt

Et andet kapitel handler om tidsånd og åndsfrihed. Begrebet tidsånd opstår i Tyskland i slutningen af 1700-tallet. I begyndelsen dækker begrebet over, hvad der er tidstypisk for en bestemt periode, men nu bruges tidsånd også som udtryk for de værdier og normer, som en tid er gennemsyret af, og som man ofte ikke er sig bevidst, og som man ikke rigtig har frihed til at være ude af trit med.

Kapitlets forfatter Jens Erik Kristensen, lektor ved Aarhus Universitet, beskriver tidsåndens skjulte magt på denne måde: ”… vores individuelle tænkning, følelse og færden er underlagt rammer, mønstre og tendenser, der i større eller mindre grad fungerer som en art kollektiv, men anonym tvang eller ideologi, som både præger, former og dikterer, hvad der i åndsfrihedens navn kan tænkes, menes, føles og sanses.”

Men tidsånden skifter, og det har fået Søren Kierkegaard til at sige, at ”En Mand, der gifter sig med tidsånden, bliver hurtigt enkemand”.

Meget skolesnak

Bogen består af 13 kapitler om hvert deres emne og er skrevet af 13 forskellige forfattere. Jeg har omtalt kapitlerne om Suhm og tidsånden, fordi jeg synes, de er de mest spændende, men for andre kan det være nogle af de andre kapitler, der har mest interesse. Undervisningsområdet fylder meget, og det skyldes nok, at de fleste af forfatterne selv er undervisere, hvis jeg må være så åndsfri at sige det.

Et kapitel handler om, at et krav om åndsfrihed i folkeskolen blev skrevet ind i folkeskoleloven i 1975 for at dæmme op for den marxistiske flodbølge; et andet kapitel handler om forskningsfrihed og aktuelle trusler imod den; et tredje om frie grundskoler, et fjerde om, hvordan man underviser i forskellige livssyn og samtidig udviser åndsfrihed; et femte kapitel analyserer civil ulydighed med folkeskolelærere som eksempel, fordi de mere end nogen anden samfundsgruppe gør gældende, at de må og har ret til at begå civil ulydighed; og endelig er der et kapitel om højskolerne, og det beskæftiger sig med det særlige ved et pensumsfrit undervisningsmiljø, men uden at sætte det i relation til åndsfrihed.

Krævende at læse

Man skal have mindst en studentereksamen eller mere for at komme igennem bogen. Det forudsættes, at man kender alverdens filosoffer, og de fleste af forfatterne synes at have det sådan, at hvis de kan finde et fremmedord i stedet for et almindeligt kendt ord, som de lige så godt kunne have brugt, så vælger de fremmedordet.

Det gør læsningen til en filosofisk bjergetape, hvor nogle af kapitlerne er stejle stigninger, mens andre er overkommelige. Formidlingen kunne være bedre, men der er mange oplysende og interessante informationer og betragtninger, som under forskellige vinkler belyser åndsfriheden historisk og som begreb.

Ove Korsgaard og Michael Agerbo Mørch (red.): Åndsfrihed i det moderne samfund.
396 sider. 399,95 kr.