Glade seniorer på kursus i Kolding

Deltagerne på årets seniorkursus på Acts Academy var i alderen 60-101 år.

101-årige Agnete Løndorf sammen med Anne Manning-Pedersen.

101-årige Agnete Løndorf og næsten 60 yngre seniorer deltog I kurset for 60+’ere på Acts Academy i Kolding. Otte deltagere var med for allerførste gang, mens andre har været med hvert eneste år, siden seniorkurserne startede for over 25 år siden.

Kurset bliver holdt om sommeren, og i år foregik det fra 31. Juli til 6. August. Den tidligere højskoleforstander Bent Christiansen og hustruen Birthe stod I spidsen for et team, som bare knoklede for at gøre kurset helt fantastisk for alle deltagerne.

Glæden ved livet

Temaet var ‘Glæden Ved Livet’, og flere gæstetalere havde taget imod indbydelsen til at tale om tro og liv i forbindelse med, at man bliver ældre. Der blev talt om både vores fælles historie og hverdagslivet. Der blev også talt om, hvad Gud gør i Danmark og i andre lande. Der var også besøg af kor, som sang for og med kursisterne.

Varmt fællesskab

Det blev en uge med varmt fællesskab sammen med mennesker, som mødes år efter år. Der var også spændende, inspirerende og hyggelige timer med fysiske aktiviteter som krolf, stigegolf og en dagstur – foruden de mange andagter, bibeltimer og vidnesbyrd. Dagsturen gik til Flugtmuseet i Oksbøl, hvorefter deltagerne spiste et lækkert måltid på Hodde Kro og til sidst kørte gennem Brande for at beundre 3D street art på byens gågade.

Fællesspisning

Rasmus Mortensen og hans team serverede meget lækker mad, og alle nød både smagen og fællesskabet under måltiderne. ”De fleste af deltagerne bor alene, og det kan føles ret kedeligt bare at skulle lave mad til sig selv. Derimod er der ikke noget bedre end et måltid med lækker mad og skønt fællesskab. Og derfor er måltiderne ugens højdepunkt for mange af deltagerne,” fortæller Bent Christiansen.

Ugen var fuld af mange typer oplevelser og glæder, så folk rejste både trætte og opløftede hjem, hvor de nu glæder sig til næste års seniorkursus I Kolding.