Familie fra Kolding har nu endelig grønt lys til at rejse til Papua New Guinea

Heidi og Steffen Koldtoft Engedal er antaget af Mission Aviation Fellowship til tjeneste i Papua New Guinea. Men to måneder før den planlagte afrejse fik de den nedslående meddelelse, at de måske alligevel ikke kunne rejse i oktober.

I Kolding har Steffen arbejdet på Lykkegårdskolen og Heidi har undervist i psykologi på VUC Syd, mens de ventede på udrejsen og forberedte sig til det nye og meget anderledes liv i PNG sammen med døtrene Lisa og Maria. I august var både hus og jobs allerede blevet opsagt, da ægteparret fik meldingen om, at deres afrejse måske blev forsinket, blandt andet fordi Steffens arbejdstilladelse lod vente på sig.

Men både Heidi og Steffens fundraising og arbejdstilladelsen er nu i mål, så MAF vurderer, at det er ansvarligt og bæredygtigt for dem at tage afsted. Indsamlingen til deres arbejde vil foregå løbende under deres udsendelse i et samarbejde mellem Heidi og Steffen og MAF. Udfordringen har bedt ægteparret fortælle om oplevelsen af at få et kald og en ansættelse – for så at finde ud af, at afrejsen måske alligevel måtte vente…

Kaldet til mission

Hvordan fik I kaldet til at rejse ud som missionærer?

– Det er meget svært at svare på. Og vi har kæmpet lidt med, hvad kald egentlig er for noget. Vi har nok haft en forestilling om, at Gud på en helt særlig og tydelig måde ville overbevise os om, at vi skulle til Papua Ny Guinea og tjene. Men vi var i lang tid i tvivl om, vi skulle afsted og syntes ikke, at vi oplevede noget konkret kald. Vi havde dog en stor lyst til at rejse ud i verden og finde en plads, hvor der var brug for os. Men vi havde også brug for at være kaldet til opgaven, for at være sikre på, at det var den rigtige beslutning. Men hvad er kald egentlig for noget? Det kunne vi ikke rigtig finde ud af. Så vi tog en snak med vores præst, som fik afdramatiseret kaldet meget for os, og vi fandt ud af, at vores lyst til at rejse ud sagtens kunne være vores indre kald. Hvis MAF kunne bruge os til opgaven, så havde vi vores ydre kald. Efter den snak havde vi en anden indstilling til det med at være kaldet og havde mere mod på at tage beslutningen. Da vi endelig kontaktede MAF for at søge stillingen i Papua Ny Guinea forsvandt mange af vores bekymringer, og vi fik fred med vores beslutning om at rejse ud.

Rejser ud med to børn

Hvordan har I oplevet det som familie at skulle forberede jer på at rejse til PNG med MAF?

– Det har været en spændende og lærerig proces. MAF er meget grundige i deres rekrutteringsproces, så vi har følt os i meget trygge hænder og synes, at de har taget beslutningen om at hente vores familie til Papua Ny Guinea på et godt oplyst grundlag. De ved, hvem vi er på godt og ondt og har vurderet, at vi kan klare tilværelsen som familie i PNG. Derudover er vi som familie rykket lidt tættere sammen i bussen. Det har været en tid, hvor børnene også har reageret på beslutningen på forskellig måde, så vi har sammen skullet finde en vej i det, som de også kunne være trygge i. Vi har en følelse af at træde ud på dybt vand, og derfor har vi også meget brug for at lægge det hele i Guds hænder. Vores datter Lisa gav os på et tidspunkt en tegning af disciplen Peter på vandet, og den historie er på en måde blevet et billede på vores forberedelse. Når vi som Peter kigger på det oprørte vand, alle bekymringerne og alt det, der kan gå galt, så er vi ved at drukne i bekymring. Men når vi som Peter kigger på Jesus, så finder vi fred og kan gå på vandet sammen med ham.

Forberedelserne

Hvilke forberedelser har I gjort?

– Vi har bl.a. brugt en del tid på at lave fundraising. En del af konceptet, når man rejser ud med MAF, er, at man skal hjælpe med til at samle midler nok ind til udsendelsen. Vi har heldigvis et rigtig godt netværk af fantastiske mennesker, som gerne har villet hjælpe og støtte vores mission i Papua Ny Guinea. Det har været en overvindelse for os at skulle være så aktive i indsamlingen af midler til vores egen udsendelse. Men det er jo helt reelt, at det koster penge at drive mission, og det har vi prøvet at formidle, selvom det er svært.

Usikkerheden

Hvordan reagerede I hver især, da I hørte, at jeres afrejse måske skal udsættes?

– På et tidspunkt havde vi simpelthen ikke fået samlet penge nok ind til, at MAF kunne sende os afsted til planlagt tid. Det var ret nedslående for os. Men vi inddrog vores netværk i vores frustration, og det betød, at vi pludselig modtog en hel masse støtte, medleven, forbøn og omsorg. Det var fantastisk at opleve. Vi har haft nogle rigtig gode folk omkring os, som har hjulpet os med at holde modet oppe og øjnene fokuseret på målet. Gud har i denne proces lært os en masse om udholdenhed og tålmodighed. Det tænker vi også er vigtige egenskaber at tage med os til PNG.

Grønt lys

Hvad mangler der af økonomiske midler, før I får grønt lys til afrejse?

– Vi har nu endelig samlet penge nok ind til, at vi kan komme afsted. Men alle er stadig velkomne til at ”flyve med” på vores mission med både støtte, forbøn og medleven.

Udsendelsesfest

Vil der være udsendelsesgudstjeneste den 24/9 uanset afrejsedato?

– Ja. Kl. 10.30 i Kristkirken i Kolding. Forventet afrejse fra Danmark bliver sandsynligvis midt i oktober, oplyser Heidi og Steffen Engedal.

Opgaverne i PNG

I Papua New Guinea skal Steffen være skoleleder for den internationale kristne skole Highlands Christian Grammar School i Mount Hagen. Blandt skolens ca. 80 elever er der 5-10 børn af piloter, missionærer og nødhjælpsarbejdere. De øvrige er lokale børn, som med denne skoleuddannelse vil kunne bidrage med noget konstruktivt til gavn for deres land.

MAF oplyser, at der bor 9 millioner mennesker i PNG. 40% af befolkningen lever i ekstrem fattigdom for under 12 kr. om dagen, og kun 62% har lært at læse og skrive, før de bliver 15 år. MAF har arbejdet i landet siden 1951 og anvender 9 fly til destinationer i de ret så ufremkommelige områder med bjerge, regnskov og sumpe.